Annonce
Varde

Faktabutik får to sure smileyer i træk: Tredje gang at Fødevarestyrelsen finder skidt i forretningen

Fakta i Oksbøl har fået to bøder i år. Arkivfoto: Martin Ravn
Et kontrolbesøg den 23. januar har sat gang i en stime med to sure smileyer og bøder af voksende størrelse til følge. Det er køleafdelingen, der er problemet.

Oksbøl: Det var et såkaldt opfølgende kontrolbesøg, som Fødevarestyrelsen foretog i Fakta-butikken i Østergade i Oksbøl den 7. maj. Det var en opfølgning på et kontrolbesøg den 11. marts, som resulterede i en bøde på 10.000 kroner samt en sur smiley.

Det er en del af den faste procedure, at der så følges op med et gebyrbelagt kontrolbesøg, og her fandt den tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen endnu en gang, at der ikke var rent nok i butikken.

I den anledning får Fakta endnu en bøde - denne gang på 15.000 kroner.

Det er faktisk tredje gang, at Fødevarestyrelsen finder, at butikken er så beskidt, at der skrides ind. Ved et kontrolbesøg den 23. januar fik Fakta i Østergade en indskærpelse - det er en smiley, der ikke smiler helt. Indskærpelsen blev givet for mangelfuld rengøring. Selv om der ikke følger en bøde med en sådan indskærpelse, så resulterer den i et opfølgende kontrolbesøg, som den pågældende virksomhed skal betale et gebyr for. Det var ved et sådant opfølgende besøg, at Fakta fik den første sure smiley den 11. marts.

Annonce

Sur smiley

  • En sur smiley indebærer bødeforlæg.
  • En sur smiley kan i visse tilfælde føre til poitianmeldelse, karatæne og til at autorisation eller registrering fratages virksomheden.

Stadig snavset

Et par måneder senerne blev der altså stadig fundet snavs. I kontrolrapporten står:

"Der er knopskud af formodet skimmelvækst på loft i mælkekøler, i området foran blæsekøler samt knopskud på undersider af hylder og i kanter ved dørlåger i kundeområdet. Der er konstateret vækst af formodet skimmel i kanter på frugt og grønt køler samt knopskud af formodet skimmelvækst i pålægs-/ostekøler."

Det er Kvickly i Varde, der ejer Fakta i Oksbøl. JydskeVestkysten har forsøgt at få en kommentar fra Kvickly Vardes direktør Michael Thygesen, men det lykkedes ikke at komme i kontakt med ham.

Men ifølge kontrolrapporen havde virksomheden havde følgende bemærkninger: "Vi tilkalder kølemontør."

Ved det første kontrolbesøg den 23. januar, der nu er resulteret i to opfølgende besøg med sure smileyer til følge, var der også formodet skimmel i kølere i mejeriafdelingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Erhverv

Klar melding: Tyskland byder inden for hos Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce