Annonce
Esbjerg

Fanøs drikkevand er forurenet: Afventer andres eksperimenter med at fjerne meget omtalt giftstof

Mængden af flourstoffer i Fanøs drikkevand har været meget konstant siden 2018, hvor Fanø Vand begyndte at screene for stoffet. Den 9. juni i år sænkede Miljøstyrelsen imidlertid grænseværdien for summen af PFAS-stoffer. Dermed overskrider drikkevandet på Fanø grænseværdien. Arkivfoto: Joan Karlsen
De seneste fire måneder har Fanø Vand A/S arbejdet på at nedbringe de farlige PFAS-stoffer, der er fundet i Fanøs drikkevand - foreløbig uden held. Nu afventer Fanø Vand A/S, hvad andres forsøg med ny teknologi kan bringe.

Fanø: Selv om der er gået fire måneder, er det endnu ikke lykkedes Fanø Vand A/S at nedbringe indholdet af de giftige PFAS-stoffer i Fanøs drikkevand, og det er stadig et åbent spørgsmål, om det helt kan lykkes med den teknologi, der testes lige nu.

Uanset så er der ikke de næste mange måneder udsigt til, at Fanø får et decideret påbud om at bringe mængden af det kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stof ned under de nye grænseværdier, som Miljøstyrelsen har sat. Det hænger blandt andet sammen med, at den nye grænseværdi, der blev udstukket af Miljøstyrelsen først på sommeren, reelt ikke er gyldig. Det er fordi, at den ikke er vedtaget i en bekendtgørelse, forklarer miljøchef Christina Egsvang Føns fra Esbjerg Kommune, der varetager miljøopgaverne for øen.

- Den nye grænseværdi er ikke vedtaget i en bekendtgørelse, og det sker forventeligt først i januar 2022. I mellemtiden har Miljøstyrelsen henstillet til kommunerne, at de tager udgangspunkt i de nye værdier i deres tilsyn. Eftersom Patientstyrelsen har vurderet, at det ikke er sundhedsskadeligt at drikke vandet i en begrænset periode, og idet vandet altså ikke overskrider de gældende kvalitetskriterier, er der ikke umiddelbart hjemmel til et påbud. Derfor har vi heller ikke meddelt noget. Det er dog vigtigt at understrege, at Fanø Vand A/S er i færd med at tilvejebringe rent drikkevand. Fanø Vand A/S afventede ikke et påbud, før de iværksatte en eftersøgning af løsningsmuligheder, siger Christina Egsvang Føns.

Annonce

Mængden af flourstoffer i Fanøs drikkevand har været meget konstant siden 2018, hvor Fanø Vand begyndte at screene for stoffet. Den 9. juni i år sænkede Miljøstyrelsen imidlertid grænseværdien for summen af PFAS-stofferne PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS fra 100 nanogram per liter til to nanogram per liter. Dermed overskrider drikkevandet på Fanø grænseværdien med op til fire nanogram per liter.

Forsøg med pilotanlæg

Fanø Vand har testet et pilotanlæg med kulfiltrering, men ifølge miljøchefen er det ikke afklaret, om anlægget er anvendeligt i fuld skala.

Esbjerg Kommunes miljøfolk har rent internt givet politikerne en status på Fanø Vands anstrengelser, og af mailen, som JydskeVestkysten er i besiddelse af, fremgår det, at "de foreløbige resultater for testanlægget er utilfredsstillende":

"Der er rensning til under kvalitetskriterierne for drikkevandet, men resultaterne antyder at rensningen vil blive dyr og omstændelig. Renseløsningen, som anvendes ved Korsør Brandskole og Esbjerg Brandskole, har ikke været testet endnu, idet denne leveres af en anden leverandør end Fanø Vand A/S' faste leverandør", skriver miljøchefen, som også slår fast, at der "ikke (er) en tidshorisont for forventede idrift-tagning af en afværgeløsning, men internt arbejder vi med en foreløbig opstart senest primo 2022. Kommunen er godkendelsesmyndighed og vil skulle godkende en evt. løsning inden ibrugtagning".

Annonce

Venter på andre

Fanø Vand A/S har som udgangspunkt frihed til selv at vælge den leverandør og den metode, som skal afhjælpe problemet. Ifølge Esbjerg Kommune har Styrelsen for Patientsikkerhed ikke ændret sin vurdering af, at vandet stadigvæk må drikkes i en begrænset periode.

Bestyrelsesformand Kaj Svarrer, Fanø Vand, oplyser til JydskeVestkysten, at man nu har testet et kulfilter, der viser en reduktion på 25 procent for PFOS, hvilket ifølge formanden vil kunne bringe Fanøs drikkevand tæt på den nye grænseværdi.

- Men så har vi ikke foretaget os mere, for vi forventer faktisk, at der er mange andre, der laver forsøg, og vi vil gerne afvente, hvad disse forsøg munder ud i. Vi er jo ikke nogen stor organisation og sammenholdt med, at Styrelsens for Patientsikkerhed mener, det er sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt at fortsætte med at drikke vandet, så afventer vi og følger i øvrigt anvisninger fra Esbjerg Kommune, der er miljømyndighed, siger Kaj Svarrer.

Fakta om PFAS

PerFluorAlkylForbindelser og PolyFluorAlkylForbindelser (PFAS-forbindelser) er menneskeskabte kemiske stoffer. Deres unikke overfladeaktive egenskaber betyder, at de tilsættes diverse produkter med henblik på at forbedreproduktegenskaberne. De bliver ofte anvendt til imprægnering af tekstiler, tæpper og læder samt i almindelige husholdningsprodukter som bagepapir, madpapir og papemballage. Desuden anvendes de i industrielleprodukter som brandslukningsskum, ved galvanisering, i maling og diverse andre produkter, hvor der er behov for en forbedring af flydeevne og reduktion af overfladespænding.

Kilde: Miljøstyrelsen 2016, Spredning og sammensætning i grundvand ved PFAS-forureninger.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Vildtkonsulent om blodigt fåredrab ved Nymindegab: Det kan næsten ikke være andet end et ulveangreb

Vejen For abonnenter

Mette er klar til kæmpe opgave: EU-modstandere vil samle 70.000 underskrifter

Esbjerg

Esbjerg-virksomhed med flere end 1000 ansatte er blevet handlet

Billund

37-årig mand i kritisk tilstand efter soloulykke på landevej

Så nemt er det at købe ulovligt fyrværkeri på nettet: - Det kan rive både arme og ben af, hvis noget går galt

Aabenraa For abonnenter

Tre meter lang fiskefilet sætter sindene i kog: Er det kunst?

Esbjerg Energy

Esbjerg Energy sled sig til sejr i Odense

Billund

Legoland søger medarbejdere: Du kan få løn for at lege med Legoklodser

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Esbjerg For abonnenter

Der pibler gult vand op fra undergrunden og ødelægger belægning: Der er ingen lette løsninger

Esbjerg For abonnenter

Bekymrede borgere reagerer: Hvorfor gør de ikke noget ved den bro?

Sydjylland For abonnenter

22-årig dømt til behandling: Brød loven 28 gange i løbet af en times kørsel på motorvejen

Annonce