Annonce
Aabenraa

Farvel til skattet sekretær hos Hellevad Børneunivers

Der blev flaget og sunget for Gretel Terp på afskedsdagen. Privatfoto
Annonce

Hellevad: Skolesekretær Gretel Terp sagde tirsdag farvel til alle børn og voksne i Hellevad Børneunivers. Efter 32 år som sekretær går hun nu på pension i en alder af 78 år.

Det var et bevæget øjeblik for den tilbageholdende og grundige sekretær.

Fællesleder Søren Sørensen nævnte i sin afskedstale til Gretel Terp, at Hellevad Børneunivers virkelig har formået at holde på "det grå guld". I de 32 år hos Hellevad Børneunivers, har Gretel Terp været med til at præge ikke færre end ni skole- og fællesledere og flere tusinde børn. Det har hun gjort med sin ordenssans, sine meningers mod, sin arbejdsomhed, en beskeden, positiv og glad indstilling og sin pragmatiske og udviklingsorienterede tilgang til at løse sine opgaver, erklærede han.

Gretel Terp vil blandt benytte sit otium på at tilbringe mere tid i sin have og sin familie. Hun vil fortsat arbejde med det lokale månedsskrift, Sognenyt, og så vil hun med sikkerhed være at finde på lægterne, når Sønderjyskes fodboldhold spiller på hjemmebane.

I 32 år har hun holdt styr på småt og stort på skolen; tirsdag var det Gretel Terp, der blev holdt styr på. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Jesper Petersen bliver ny statsrevisor

Annonce