Annonce
Team Esbjerg

Fløjtalent forlader Team Esbjerg efter denne sæson

Elma Halilcevic forlader Team Esbjerg efter denne sæson. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Annonce

Håndbold: Trods det åbenlyse talent har Team Esbjergs Elma Halilcevic stået i skyggen af den norske landsholdsspiller, Sanna Solberg, der har højt niveau i både forsvar og angreb. Til sommer flyver venstrefløjen fra den trygge rede i hjembyen for at få mere spilletid i en anden dansk ligaklub, som hun har indgået en toårig aftale med.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

- Det har været en svær beslutning, men det er afgørende, at jeg gerne vil spille mere. Jeg har været rigtig glad for at være i Team Esbjerg både socialt og håndboldmæssigt, hvor jeg synes, jeg har udviklet mig helt vildt. Nu glæder jeg mig til en ny udfordring og til at spille en masse håndbold, siger Elma Halilcevic.

Den 20-årige datter af bosniske forældre, der flygtede til Danmark under Balkankrigen, spillede i de lokale klubber, Skads-Andrup GU og SGI Håndbold, inden hun og flere holdkammerater skiftede til det højere niveau i DUH Esbjerg. Herfra var vejen videre Team Esbjerg, hvor hun fik ligadebut i 2018 med tre mål i en bronzekamp mod Viborg HK. Hun har spillet på alle ungdomslandshold fra U17 til U20 og har deltaget i flere slutrunder for Danmark.

Annonce

Lagt klubkasketten

- Vi har lagt Team Esbjerg-kasketten og set på, hvad der i det lange perspektiv gavner Elmas udvikling, og hun har taget handsken op. Det er en succeshistorie, at en lokal pige nu kommer videre til en ligaklub, der satser på hende, siger cheftræner Jesper Jensen.

- Jeg synes, det er fedt, at også bestyrelsen har den holdning, at man ikke vil stå i vejen for Elmas fortsatte udvikling. Vi havde gerne beholdt hende, og drømmen er, at hun vender tilbage til os.

Han har gentagne gange fremhævet legebarnet Elma Halilcevic’ eksplosivitet, fintespil og kontraegenskaber. Hun er blot oppe imod en spiller på pladsen med defensive evner, hun ikke kan matche.



Vi havde gerne beholdt hende, og drømmen er, at hun vender tilbage til os.

Jesper Jensen



Fløjspillerens afgang efterlader Team Esbjerg med seks bagspillere, tre stregspillere og to klassefløje på kontrakt, Sanna Solberg og Marit Røsberg Jacobsen.

- Vi føler os godt besat, men kigger på mulighederne for at supplere os, og er der et fløjtalent, der kunne have lyst til at videreudvikle sig i vores håndboldmiljø, er vi åbne. Det samme gælder, hvis en bagspiller har mod på at tage udfordringen op og lade sig omskole til at spille fløj, siger Jesper Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce