Annonce
Sydjylland

Flere elever med psykiske diagnoser bliver væk fra skole

Skolevægring har store konsekvenser for eleverne på kort og lang sigt, siger Mikael Thastum, professor i klinisk børnepsykologi ved Aarhus Universitet. Privatfoto
Et stigende antal elever med psykiske diagnoser bliver væk fra skole på landsplan, viser en rundspørge fra Dansk Psykologforening. Tendensen er den samme i Esbjerg. Det er et stort problem for eleverne på både kort og lang sigt, siger ekspert.
Annonce

Skole: Skolevægring, hvor elever med psykiske diagnoser enten har et rigtig stort fravær eller bliver væk fra skole, har været stigende de senere år. Det viser en rundspørge foretaget af Dansk Psykologforening blandt landets 508 ppr-psykologer, der står for pædagogisk psykologisk rådgivning. Her svarede 60 procent af de adspurgte ppr-psykologer, at de har oplevet en stigning i antallet af omfanget af skolevægring de seneste et til to år.

I Esbjerg er udviklingen den samme som i resten af landet, siger Bo Meldgaard, der er skolechef i Esbjerg Kommune.

- Vi har ikke på forvaltningsniveau nogen registrering af, hvad årsagen er til stigningen i fraværet. Det har man dog ude på skolerne. De tilbagemeldinger, jeg får fra skolelederne er, at der er sket en stigning. Derfor er vi også i løbende dialog med skolelederne om, hvordan vi kan understøtte, at eleverne kommer i skole igen, siger han.

Om skolevægring

Skolevægring er ikke det samme som pjæk. Pjæk er, når en elev ikke har lyst til at komme i skole. Skolevægring er, når en elev ikke magter at komme i skole.

60 procent af de adspurgte pædagogisk psykologisk rådgivning-psykologer siger, at de har oplevet en stigning i omfanget af skolevægring i løbet af det seneste 1-2 år.

Når psykologerne i undersøgelsen bliver spurgt om, hvad den dominerende årsag til skolevægringsproblematikker er, svarer 94 procent af psykologerne, at det er psykiske og sociale problemstillinger. Øverst står angstrelaterede problematiker.

I alt svarede 508 ppr-psykologer i undersøgelsen.

Kilde: Dansk Psykolog Forenings undersøgelse af ppr-ledere og ppr-psykologer 2018

Annonce

Ingen forklaring på stigning

Selvom det står klart, at der er sket en stigning i andelen af skolevægring de senere år, bliver det straks mere kompliceret, hvis der skal findes en begrundelse for stigningen.

- Vi ved ikke, hvorfor stigningen er sket. Det vil være nemt at sige, at stigningen skyldes, at der kommet flere timer i skolen, men det har jeg ikke noget forskningsmæssigt, der kan bekræfte, siger Mikael Thastum, der er professor i klinisk børnepsykologi på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Skolevægring er ifølge Mikael Thastum et symptom på, at der er noget i elevens liv, der ikke er, som det skal være.

- Et højt fravær er et signal om, at der er noget i elevens liv, som ikke fungerer optimalt. Derfor er det vigtigt at forholde sig til en elevs fravær og forsøge at arbejde på at få løst de problemer, som gør, at eleven bliver hjemme, siger han.

Annonce

Har omfattende konsekvenser

Det er vigtigt at få eleverne tilbage i skolen hurtigt, da skolevægring har en lang række af negative konsekvenser for eleverne på både kort og lang sigt.

- Der er en klar sammenhæng mellem et højt fravær i skolen og flere negative ting. Der er eksempelvis stor risiko for dårlig trivsel. Det gælder både fagligt og socialt. Et højt fravær giver en lavere risiko for at starte på eller gennemføre en ungdomsuddannelse, siger Mikael Thastum.

Det er ikke kun fagligt, at skolevægring har konsekvenser.

- Socialt har skolevægring også konsekvenser. Jo mere kronisk fraværet bliver, jo mere isoleret bliver man fra ens jævnaldrende. Dermed bliver ens trivsel også dårligere, og så bliver det sværere at komme tilbage til skolen. Det er en negativ cirkel, man kommer ind i. Derfor er det med at få løst fraværsproblemerne, inden de vokser sig store, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce