Annonce
Kolding

Flere små virksomheder bliver ramt af cyberangreb: De kriminelle er næsten altid et skridt foran

- Alting bliver mere digitalt, og dem vi er oppe i mod, de krimelle, de er næsten altid et skridt foran dem, der sidder og lave firewalls og virusbeskyttelse, siger Niels Erikstrup Mortensen, der er områdedirektør for Danske Banks erhvervskunder i Trekantområdet. Foto: Claus Bech/Ritzau/Scanpix
Selv om de små- og mellemstore virksomheder i området oplever flere cyberangreb, så er der en stor gruppe af virksomheder, der fortsat vurderer, at kriminelle ikke vil gå efter deres virksomhed.

Kolding: 29 procent af de små og mellemstore virksomheder i Trekantområdet har oplevet et cyberangreb. For to år siden var tallet 17 procent.

Så selvom de kriminelle rykker over i den digitale verden, så er det fortsat kun knap 60 procent af de mindre virksomheder, der har en egentlig plan for at beskytte sig. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Bank blandt 900 små og mellemstore virksomheder i Danmark. Undersøgelsen er udarbejdet af analyseinstituttet Epinion, der har foretaget den for Danske Bank blandt virksomheder på mellem 2-249 ansatte i hele landet.

- Alting bliver mere digitalt, og dem, vi er oppe mod, de krimelle, er næsten altid et skridt foran dem, der sidder og lave firewalls og virusbeskyttelse. Så vi er bagefter hele tiden. Det er en stor udfordring, at man hele tiden skal lukke huller, og desværre er det utroligt talentfulde og kriminelle folk, der sidder bag tastaturet, siger Niels Erikstrup Mortensen, der er områdedirektør for Danske Banks erhvervskunder i Trekantområdet.

Annonce

Gode råde om it-sikkerhed

Lær IT-sikkerhedspolitikken på arbejdspladsen at kende. Vær opmærksom på falske mails og sms’er, og kontrollér altid identiteten på afsender, før du overfører penge eller fortrolig information.

Vær opmærksom på falske fakturaer. Opdatér altid dine programmer og apps. Brug sikre passwords. Klik ikke på mistænkelige links eller vedhæftede filer.

Vær særligt påpasselig, hvis du modtager en mail eller sms fra en overordnet, der beder dig overføre penge.

Vær ekstra opmærksom i ferietider, eller når ledelsen er bortrejst.

Kilde: Danske Bank

Kunden mister penge

Knap seks ud af ti af virksomheder har en egentlig plan for at beskytte virksomheden mod cyberangreb som for eksempel hacking og CEO-fraud, hvor kriminelle forsøger at franarre en virksomhed oplysninger eller penge ved at udgive sig som direktør i virksomheden.

Men selv om problemet er stigende, er der altså 40 procent af virksomhederne i Trekantområdet, der ikke har lagt en plan for at beskytte sig mod cyberangreb. Til sammenligning er tallet nede på 27 procent i København. Ifølge områdedirektør skyldes det blandt andet travlhed, at man ikke får beskyttet sig digitalt.

- Bare det at have alt opdateret kan være en udfordring. Det er nogle gange noget af det, som kommer til sidst i dagligdagen. Det er ofte noget, der ligger hos ejerlederen eller økonomidirektøren, der har rigeligt at lave, siger Niels Mortensen.

Hvorfor er det interessant for jer som bank at lave sådan en undersøgelse?

- Når det rammer en kunde, så er der stor risiko for, at kunden mister deres penge, hvis de ikke er forsikret. Det giver en mere sårbar virksomhed, og det er ikke i vores interesse, og tit bliver vi involveret, hvor vi skal forsøge at hente pengene hjem fra fjerne lande, siger Niels Mortensen.

Flere forholdsregler

Hver tiende virksomhed i Trekantområdet ser cyberangreb som en reel trussel, og direktører fortæller samtidig, at det er et emne, der optager kunderne mere og mere, og derfor holder banken blandt andet gå-hjem-møder for kunderne om IT-sikkerhed. Ifølge Niels Erikstrup Mortensen er der meget, virksomhederne selv kan gøre for at beskytte sig mod angreb fra IT-kriminelle.

- Især de mindre virksomheder er nok tilbøjelige til at tænke, at det primært rammer de større virksomheder. Men uanset virksomhedens størrelse bør man tage sine forholdsregler. Med enkle greb kommer man langt, for eksempel med øget opmærksomhed på passwords og falske e-mails, og det gælder egentlig både derhjemme og på arbejdspladsen, siger Niels Erikstrup Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce