Annonce
Tønder

For første gang: Kommunegaranti til privatskole

Marieskolens ene leder, Birgitte Klippert, har tidligere fortalt, at man på Marieskolen ikke havde travlt med at erhverve VUCs bygninger. Men der gik ikke længe, før der lå en ansøgning om en kommunegaranti fra Tønder Kommune. Økonomiudvalget har nu kvitteret med garanti for en million kroner. Arkivfoto: HCG
For første gang har Tønder Kommunes økonomiudvalg valgt at stille en kommunegaranti til en privatskole. Det er Marieskolen, der har fået tilsagn om en garanti på en million kroner. Pengene skal dække køb af VUCs bygninger, som Marieskolen i dag bor til leje i.

TØNDER: For første gang har Tønder Kommunes økonomiudvalg valgt at yde en kommunegaranti til en privatskole. Det er Marieskolen i Tønder, der har fået tilsagn om, at kommunen stiller en garanti på én million kroner til køb af de bygninger, som skolen i dag holder til i, og som ejes af VUC Syd.

- Det er en ny praksis. Tidligere har kommunen støttet efterskoler med garantier, men aldrig privatskoler, siger formand for økonomiudvalgsmødet og borgmester, Henrik Frandsen (V).

Han tilføjer, at det var et enigt udvalg, der valgte at stille kommunegarantien, der skal sikre, at Marieskolen kan købe bygningerne.

Henrik Frandsen er glad for, at kommunen kan være med til at støtte et privat initiativ.

- Min holdning er, at det er godt, at vi kan støtte en velfungerende skole, der har et godt tilbud til borgerne i Tønder.

Annonce

VUC Syds bygninger

VUC's bygninger blev sat til salg den 13. august.

Bygningerne beliggende Richtsensgade 12 og 14 er på tilsammen 1500 kvadratmeter.

Bygningerne, der er opført i 1905, sælges samlet og har tidligere tidligere fungeret som teknisk skole, hvor der også har været uddannet bagere, men i 1996 blev bygningerne "væsentligt ombygget".

Siden 2015 har Marieskolen holdt til på stedet.

Herre i eget hus

Af punktet på økonomiudvalgsmødet fremgår det, at Marieskolen i dag alene i husleje betaler 340.000 kroner om året. Det ventes, at købet af VUCs bygninger ikke vil medføre, at "huslejen" stiger. Snarere tværtimod.

"Marieskolen oplyser, at et køb af bygningerne førend forventet, er at foretrække, da skolen lejeudgifter vil kunne forrente et lån, der vil kunne dække en budpris", fremgår det af punktet.

Henrik Frandsen er glad for, at kommunegarantien kan sikre, at Marieskolen bliver herre i eget hus.

- Det er godt, at vi kan hjælpe med til, at de kan få foden under eget bord, som han formulerer det.

Budfrist

Marieskolen åbnede i august 2015 med 54 elever. Siden er elevtallet bare steget og steget, og i dag har skolen 163 elever. Det er målet, at skolen skal kunne rumme 180 elever, og at det maksimale antal elever aldrig skal overstige 200 elever, da "det ikke umiddelbart vil være foreneligt med skolens værdier og heller ikke med skolens beliggenhed og bygninger", som det fremgår af punktet.

Tønder Kommune har betinget garantien med, at skolen skal betale 0,55 procent i rente af garantiprovision. Desuden skal skolen betale en stiftelsesprovision på én procent af garantisummen.

I midten af august fortalte leder af Marieskole, Birgitte Klippert, at salget ikke fik hende til at ryste på hånden.

- Vi har ikke travlt og tager det stille og roligt, siger Klippert, der leder skolen sammen med Sarah Røll.

Den sidste frist for indlevering af bud på bygningerne, er den 1. oktober klokken 12 til EDC Erhverv i Aabenraa.

Kommunalbestyrelsens 31 lokalpolitikere skal tage stilling til punktet, når de mødes i byrådssalen torsdag aften.

Marieskolen vil gerne købe de bygninger, som skolen holder til i, og som er ejet af VUC Syd. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce