Annonce
Udland

Formand: EU sikrer 112 milliarder til lande uden for unionen

François Lenoir/Ritzau Scanpix
Afrika har brug for EU's hjælp til at bremse spredningen af virus, siger EU-kommissionsformand.
Annonce

EU sikrer "mere end 15 milliarder euro", hvilket svarer til 112 milliarder danske kroner, til at "hjælpe partnere verden over" med at bekæmpe coronavirus.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von er Leyen, i en videobesked tirsdag. Hun nævner ikke, hvor pengene kommer fra, om de er sendt afsted, eller om det er et foreløbigt uindfriet løfte.

- Vi kan kun vinde denne kamp med en koordineret og global indsats. Derfor skal vi støtte vores partnere, siger von der Leyen og nævner Afrika.

Afrika kan om nogle uger komme til at opleve de samme udfordringer, som Europa føler lige nu, spår formanden.

- De har brug for vores hjælp til at bremse spredningen af denne virus, som vi havde brug for andres hjælp i denne krise, uddyber von der Leyen.

Pengene kan bruges til at dække akutte behov i sundhedssektoren, men pengene skal også bruges "til at fastholde mennesker i deres job".

Ursula von der Leyen siger, at der vil komme flere penge "fra medlemslandene".

Alene i Danmark har regeringen afsat beløb, der er noget højere end de 15 milliarder euro, til at holde hånden under økonomien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce