Annonce
Sønderborg

Frøs Sparekasse opruster med et nyt erhvervscenter i Sønderborg

- Med ansættelsen af den kommende erhvervscenterdirektør kombineret med Anton Christensen og Jan Kristensen, der allerede nu har deres daglige gang i Sønderborg og Aabenraa, er vi overbeviste om, at Frøs Sparekasse kan gøre en forskel i området, siger erhvervsdirektør i Frøs Sparekasse, Grethe Harmuth. PR foto
Frøs Sparekasse har ansat ny erhvervscenterdirektør, der skal i spidsen for nyt erhvervscenter i Sønderborg. Den nye erhvervscenterdirektør er kendt i Sønderborg-området.

Sønderborg: Mandag 4. november åbner Frøs Sparekasse deres femte erhvervscenter i Syd- og Sønderjylland. Erhvervscentret kommer til at ligge på Kærvej 88 i Sønderborg og vil rådgive eksisterende og nye erhvervsvirksomheder i Sønderborg og Aabenraa kommuner.

Erhvervscenteret bliver i første omgang bemandet med en erhvervscenterdirektør samt de to erhvervsrådgivere Anton Christensen og Jan Kristensen, der i dag begge arbejder i sparekassens erhvervscenter i Haderslev. Sparekassen har pr. 1. november ansat en ny erhvervscenterdirektør som kommer fra en lignende stilling i en anden bank. Den nye erhvervscenterdirektør har en lokal profil og er kendt i Sønderborg-området.

Annonce

Den rette person

- Sønderborg er en by, hvor der er fart på erhvervslivet. Vi har i en længere periode kigget på muligheden for at styrke vores position på erhvervsområdet netop i Sønderborg med et erhvervscenter, der er lokalt placeret og lokalforankret ledelsesmæssigt. Nu har vi fundet den rette til at løse opgaven – og så har vi de rigtige folk og alle de produkter, som erhvervslivet har brug for, udtaler erhvervsdirektør i Frøs Sparekasse Grethe Harmuth i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

112

Mand straffet for at kaste med sin hund

Annonce