Annonce
Esbjerg

Fra bror til misbruger: 41-årig mand dømt for seksuelt misbrug af stedbror

Tirsdag faldt der dom i en sag om seksuelt misbrug af et barn under 15 år. Det var en 41-årig mand, der havde misbrugt sin stedbror for 20 år siden. Arkivfoto
Tirsdag faldt der dom i en sag om seksuelt misbrug af et barn under 15 år, der stammer helt tilbage fra 1999. En dengang 21-årig mand har seksuelt misbrugt sin 12-årige stedbror. I retten i Esbjerg fortalte det nu 32-årige offer om overgrebene i barndommen, der skete gentagne gange og over flere år.

Esbjerg: En 41-årig psykisk udviklingshæmmet mand blev tirsdag dømt for seksuelt misbrug af sin stedbror.

Den 41-årige var ved retten i Esbjerg tiltalt for i alt fire forhold i perioden mellem november 1999 og august 2002. Broren var 12 år, da misbruget startede, mens den dømte var 21 år.

- Da jeg mødte ham, var vi brødre. Vi var familie, men forholdet udviklede sig på et tidspunkt, forklarede offeret i retten tirsdag.

Annonce

Straffeloven

Den 41-årige mand er dømt efter §222 og §225, der omhandler samleje og andet seksuelt forhold med et barn under 15 år. Misbruget startede, da offeret var 12 år, og den dømte 21 år.

Han er tidligere dømt for vold, hvor han også fik en såkaldt foranstaltningsdom. Sådanne domme spænder fra tilsyn til anbringelse på et botilbud. Hensigten med tiltagene er at forebygge ny kriminalitet.

Misbruget eskalerede

Det var i perioden fra november 1999 til august 2000, at den dømte begyndte misbruget. Det startede med, at den dengang 21-årige psykisk udviklingshæmmede unge mand befamlede sin yngre stedbror. Det skete ved flere lejligheder, og under forældrenes tag. Her delte de to stedbrødre samme soveværelse, når den dømte, der ikke boede hjemme, var på besøg.

Offeret fortalte under retssagen, at han i løbet af de tre år, misbruget stod på, var blevet befamlet mere end 10 gange af sin stedbror.

Det seksuelle misbrug udviklede sig i løbet af årene, og blev grovere i takt med, at offeret, hans mor og den dømtes far flyttede til en anden adresse i Esbjerg. Her boede familien i to år, og i en periode boede den dømte på samme adresse.

Offeret forklarede i retten, at han i den periode, hvor den dømte boede under samme tag, blev misbrugt op til tre gange om ugen.

Offeret huskede også to overgreb, der fandt sted uden for hjemmet. Et skete på havnen i Esbjerg og et foregik i en bil.

Økonomisk erstatning

Selvom der i retten i Esbjerg ikke blev nævnt ordet tvang, var overgrebenes konsekvenser tydelige at se på offeret, der vred sig under hele sin vidneforklaring. Med lav stemme forklarede han, at den dømte efter første gang, misbruget fandt sted, havde sagt, at de begge ville få problemer, hvis han fortalte nogen om det, der var sket. Det kan samtidigt være en af grundene til, at sagen først er kommet for retten nu, men da der ikke blev givet nogen officiel forklaring i retten, vides det ikke med sikkerhed, hvorfor der skulle gå 20 år.

Den 41-årig mand erkendte tre ud af fire forhold, men endte med at blive dømt for alle fire på baggrund af offerets forklaring. Da den dømte er psykisk udviklingshæmmet, kan han ikke idømmes en almindelig straf. Derfor blev han idømt tilsyn af kommunen. Det er nu op til tilsynsmyndigheden derfra at beslutte, hvorvidt den 41-årige mand skal anbringes på en institution, eller om han kan nøjes med tilsyn.

Med tanke på konsekvenserne af det seksuelle misbrug fremlagde offerets bistandsadvokat Casper Strandby et erstatningskrav på 200.000 kroner. Domstolen mente dog, at erstatningskravet var for højt, og idømte i stedet den 41-årige mand til at betale 50.000 kroner til offeret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce