Annonce
EfB

Fredericia-træner: De tre tophold er to niveauer over os

Rodolph Austin spillede en fin kamp i det centrale forsvar, og træneren får svært ved at sætte ham af, selv om Kasper Pedersen skulle være klar igen. Foto: EfB
Michael Hansens hold har mødt både Viborg og EfB i dette forår, og han hæfter sig ved én markant styrke hos midtjyderne. EfB-træner Olafur Kristjansson storroste målscorer Kjartan Finnbogason.
Annonce

Fredericia har haft en hård start på foråret med udekamp i Viborg og hjemmekamp mod EfB, og træner Michael Hansen burde derfor være den rigtige at spørge om en sammenligning mellem de to førerhold. Men det var nu ikke så nemt, forklarede han.

- Den store forskel på de to kampe er jo, at kampen i Viborg (Fredericia tabte 4-0, red.) var afgjort med det samme, mens denne her levede til det sidste. Jeg synes måske, at Viborg lægger et hårdere kollektivt tryk på os end EfB, og så er de vanvittig gode på dødbolde. Det er EfB også, men der er alligevel et plus til Viborg, forklarede Michael Hansen og uddybede, hvor han så EfB’s store styrke.

- Der er bare så meget erfaring, så mange kilo bagved, og som modstander sidder man hele tiden med fornemmelsen af, at det kan gå galt lige om lidt. På den måde er de langt længere fremme, end vi er, og generelt må vi bare sige, at de tre tophold er to niveauer over alle os andre, og det hold, der ikke rykker op, vil virkelig have grund til at ærgre sig, for det er faktisk for godt til at spille i 1. division, sagde Michael Hansen.

Annonce

Finnbogason imponerer

Hans kollega, Olafur Kristjansson, var en både glad og lettet mand efter sejren og fremhævede de to spillere, der afgjorde tingene – målscorer Kjartan Finnbogason og målmand Mads Kikkenborg.

- Det er vigtigt at have de spillere, der kan afgøre kampen, og det havde vi i dag. Vi har bare en dygtig målmand, det viste han igen i dag. Kjartan viser sin klasse ved målet, der er virkelig godt lavet, og så er han også kolossalt vigtig i vores presspil. Han arbejder ekstremet hårdt, og allerede nu er han en meget vigtig spiller for os, sagde Olafur Kristjansson, der så fremskridt i præstationen i forhold til kampen mod Vendsyssel – ikke kun på grund af resultatet.

- Banen var bedre, vi havde nemmere ved at spille, det betød noget. Udtrykket var godt, vi burde have scoret i første halvleg, men til gengæld scorede vi i vores gode periode i anden halvleg. Den slags er altid vigtigt, og det var også vigtigt, at vi formåede at blive ved med at trykke Fredericia, den del var bedre end mod Vendsyssel, sagde Olafur Kristjansson og fremhævede de tre point som det helt rigtige afsæt til kampen mod Silkeborg på torsdag.

- Vi kan jo ikke undgå at kigge på stillingen, men vi forsøger at glemme den og angriber kampen torsdag som enhver anden kamp. Det giver altid en hel masse energi at vinde, og det sætter kampen torsdag i et andet lys, sagde Olafur Kristjansson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce