Annonce
Indland

Grønlands is smelter med syvdobbelt hast

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Afsmeltningen af indlandsisen er nu syv gange kraftigere end i 1990'erne, advarer internationalt forskerhold.

Grønlands indlandsis forsvinder nu syv gange så hurtigt som i 1990'erne.

Smeltevand fra den grønlandske is vil betyde, at 100 millioner mennesker i klodens kystområder hvert år kommer til at opleve oversvømmelser sidst i dette århundrede - hvis det nuværende tempo fortsætter.

Det konkluderer et internationalt hold på 96 polarforskere tirsdag i det videnskabelige tidsskrift Nature. De arbejder på 50 universiteter og forskningsinstitutioner over hele kloden.

Siden 1992 har Grønland mistet 3,8 billioner ton is - nok til at hæve det globale havniveau med 10,6 millimeter.

Tempoet er øget fra 33 milliarder ton is årligt i 1990'erne til gennemsnitligt 254 milliarder ton om året i det forløbne årti.

Nature-studiet giver ifølge forfatterne det hidtil mest omfattende billede af istabet fra Grønland. Det er ledet af professor Andrew Shepherd fra University of Leeds og dr. Erik Ivins fra Nasas Jet Propulsion Laboratory i Californien.

Fra Danmark har blandt andet DTU Space, Geus, DMI og Københavns Universitet deltaget.

- Som tommelfingerregel er det sådan, at for hver centimeters global havstigning udsættes yderligere seks millioner mennesker i kystområder for oversvømmelser, siger Andrew Shepherd i en pressemeddelelse.

Den samlede stigning i havene vil udsætte omkring 400 millioner mennesker for oversvømmelser i år 2100.

- Dette er ikke usandsynlige hændelser eller små virkninger. De sker og bliver ødelæggende for kystsamfund, understreger Andrew Shepherd.

Smeltningen toppede i 2011 med et istab på 335 milliarder ton og er derefter fladet ud. Nature-studiet medregner ikke den store afsmeltning i Grønland i sommeren 2019.

Den danske klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af Nansen Centeret i Bergen, har bidraget med data fra Østgrønland.

- Flere mennesker vil blive berørt af oversvømmelser - omkring 40 millioner flere end forventet. Det er et vigtigt budskab.

- Der er færre, der går hus forbi, og det er bekymrende i sig selv, siger han.

- Konklusionerne er tungtvejende og giver en god ballast til politikerne om de beslutninger, de skal træffe. De tilvejebringer også et godt fundament for den sjette hovedrapport fra FN's Klimapanel, som kommer i 2021, siger Mernild.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce