Annonce
Tønder

Gravko tog første spadestik til porten til Tøndermarsken

Borgmester Henrik Frandsen (V) og formand for Tønder Forsyning, Preben Linnet (V), giver hinanden highfive på veludført arbejde efter de hver især har taget første "spadestik" på Tøndermarsk Initativets projekt i Højer. Spadestikket blev i øvrigt taget med den velvoksne gravko i baggrunden. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Efter at Marsk Møblers bygninger i Højer er fjernet, skal der på stedet etableres et regnvandsbassin og parkeringspladser. Tønderborgmester og formand for Tønder Forsyning tog de første spadestik med en velvoksen gravko.

HØJER: - Nu begynder der for alvor at ske noget. Og senere følger gader, stræder og byrum i Højer.

Ordene kom fra borgmester Henrik Frandsen (V) tirsdag eftermiddag, hvor der var første spadestik på arealet, der tidligere husede Marsk Møbler. Bygningerne er nu revet ned og på området skal der i forbindelse med Tøndermarsk Initiativet etableres et regnvandsbassin og parkeringspladser til busser og biler.

- I dag er en spændende dag og alvor for byomdannelsen i Højer. Området her skal være porten til Tøndermarsken og alle de gæster, som vi regner med vil lægge vejen forbi i fremtiden, fortsatte borgmesteren, der talte til et velvoksent - og ungt - publikum. Den nærliggende Højer Designefterskole og dens mange elever var mødt op til spadestikket og for at få en velsmagende ringriderpølse.

Annonce

Der er masser af plads syd, øst og vest for byen. Hvorfor har man valgt at rive Marsk Møblers bygninger ned.

Bernd Carstensen, tidligere lokalpolitiker og kritiker af Tøndermarsk Initiativet

Minimerer gener

Renoveringen af byrummet skal sikre, at marsken kommer tættere på Højer by, og samtidig lette bykernen for let og tung trafik, når pladsen giver p-plads til både biler og busser, forklarede Henrik Frandsen og påpegede, at nedrivningen har støvet og fyldt meget - og at det fremtidige arbejde heller ikke kan undgå at påvirke byens borgere med larm og rod.

Formanden for Tønder Forsyning, Preben Linnet (V), var ligesom borgmesteren godt klar over, at arbejde på området allerede har larmet og støjet, og at arbejdet langt fra er ovre.

- Jeg lover, at vi vil gøre, hvad vi kan, for at minimere generne for byen mest muligt, sagde Preben Linnet og satte et par tal på projektet:

Før regnvandsbassinet kan fyldes med overfladevand, skal der graves mellem 15.000 og 18.000 kubikmeter jord væk. Herefter vil der være plads til 9000 kubikmeter vand i den kunstige sø, der året rundt vil være fyldt med vand i en til halvanden meters dybde, og som ledes ud i Vidå.

Projekter til 110 mio. kr.

Mange i Højer ser frem til, at arbejdet i området mellem Slusevej og A.R. Kjærbysvej engang er overstået - og med det arbejdet i de seks indsatsområder i Tøndermarsk Initiativet.

Men én havde gerne været det hele foruden. Selv om den tidligere lokalpolitiker Bernd Carstensen kunne nyde en kølig - og gratis - Carlsberg i forbindelse med spadestikket, så mildnede det ikke hans syn på hele projektet og Tøndermarsk Initiativet.

- Der er masser af plads syd, øst og vest for byen. Hvorfor har man valgt at rive Marsk Møblers bygninger ned. De var en guldgrube for Højer og af større værdi end dét, Tøndermarsk Initiativet byder på, siger Carstensen og tilføjer:

- Jeg synes ikke, det her er godt for Højer.

Ifølge projekt- og udviklingsdirektør Keld I. Hansen koster Tøndermarsk Initiativets arbejde i Højer Tønder Forsyning 40 millioner kroner, mens Tøndermarsk Initiativet betaler broderparten på 70 millioner kroner.

Første spadestik gjaldt et stort regnvandsbassin - og som man kan se - så er der basis for vand i nærheden af den kommende kunstige regnvandssø i Højer. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Efter taler og spadestik var de involverede parter vært ved en ringrider og øl og vand. Og der var rift om de lækre pølser blandt de fremmødte. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Borgmester Henrik Frandsen (V) glæder sig over projektet, som han i sin tale kaldt spændende. Samtidig erkendte han, at det vil støje og støve i den kommende tid. Man skal tænke på, at det bliver rigtig godt, når vi er på den anden side, sagde han. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Kolding

Handicap-forum kritiserer adgangsforholdene på Kolding Sygehus: Det er for hårdt at komme ind i manuel kørestol

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];