Annoncørbetalt indhold

Guide: Sådan gør du budgetter mere hverdags-venlige

PR-foto credit

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

At lægge et budget er som at sætte en GPS til – du får vist vejen, hvis du gider at følge den. Forskellen er, at budgetter ikke svarer igen (ligesom GPS’en, hvis du tager en forkert vej), og det skader kun dig selv, hvis du kommer på afveje.

Lærer du at lægge et fornuftigt budget, vil du dog opleve, at du får et sundt forhold til din økonomi og et større økonomisk overskud.

Annonce

Derfor har vi lavet en overkommelig guide til, hvordan du nemt kan inkorporere budgetter i din hverdag – uden at det kræver for meget.

Få styr på dine indtægter (efter skat)

Vi starter nemt ud, og derfor er første trin at dokumentere dine indtægter.

For de fleste indebærer det hovedsagligt lønindkomsten, men det er vigtigt, at du ikke overser de forskellige B-indtægter, der kan være.

Eksempler på indtægter er:

  • Løn
  • Evt. Bonus
  • Feriepenge
  • Ekstrajobs
  • A-kasse
  • SU
  • Pension
  • Boligtilskud
  • Børnetilskud
  • Aktieudbytte
  • Lejeindtægter
  • Lommepenge

Husk, at det er indtægterne efter skat.

Denne post er heldigvis ikke en, der ændrer sig fra måned til måned, så det er for det meste ikke noget, du skal tilpasse i et månedligt budget.

Saml dine udgifter

Det næste trin er modsætningen til det første; nu skal du nemlig kigge på dine udgifter. Når du kigger på dine udgifter, er det vigtigt, at du går dem efter i sømmene og skriver dem alle sammen ned – ingen undtagelser.

Et godt råd er at kigge på din netbank og se, hvad der bliver trukket fra din konto hver måned.

Udgifter er mange ting. Det kan derfor være en god ide at inddele det i kategorier:

  • Bolig (husleje, realkreditlån, vand, varme, el osv.)
  • Forsikring (a-kasse, indboforsikring, ulykkesforsikring osv.)
  • Transport (rejsekort, ejerafgift og vægtafgift, billån, benzin/diesel osv.)
  • Gæld (fx kviklån hos Moneezy, kassekredit, afbetaling osv.)
  • Abonnementer (telefon, internet, streamingtjenester; Netflix, Spotify osv., sportsklub m.m.)
  • Børn (dagpleje, børnehave, fritidsaktiviteter, børneopsparing osv.)
  • Opsparing og investering (pensionsopsparing, opsparingskonto, investering i aktier)
  • Mad
  • Fornøjelser 
  • Personligt (tøj, personlig pleje osv.)
  • Gaver (fødselsdage, jul osv.)
  • Diverse (tandlæge, medicin osv.)

Er du i tvivl om, hvordan finansielle produkter såsom kviklån spiller en rolle i din månedlige økonomi? Du kan læse meget mere om sms lån, kviklån og mobillån hos Moneezy.

Faste udgifter vs. variable udgifter

For det tredje skal du være opmærksom på, hvilke af de eventuelle ovenstående udgifter der er et fast beløb hver måned, og hvilke der kan variere.

Faste udgifter er udgifter, der gentager sig selv hver måned, kvartal eller hvert år, fx boligudgifter, forsikringer og abonnementer.

Variable udgifter er derimod udgifter, der ofte ændrer sig fra måned til måned, såsom dagligvarer, benzin, underholdning.

Det er ofte de variable udgifter, du skal skære på, hvis du fx ønsker at spare penge, da de er nemmest at ændre. Et godt råd er dog, at du årligt undersøger, om du også kan skære i nogle af de faste udgifter, fx ved hjælp af et forsikringstjek.

Optager du derudover fx et sms lån, skal det samtidig ses som en fast udgift, men ikke nødvendigvis en udgift du har på årsbasis, da et sms lån ofte tilbagebetales inden for et par måneder.

Beregn din saldo

Når dine indtægter og udgifter er skrevet ned, skal du simpelthen bare trække dine samlede udgifter fra indtægten.

Hvis du fx har en månedlig indtægt på 20.000 kr. efter skat, og du har udgifter for 11.000 kr., har du et overskud på 9.000 kr.

Hvis du har overskud, gør du noget helt rigtigt. Det betyder nemlig, at du har penge tilovers, og dem kan du fx bruge på fornøjelser eller investeringer.

Har du underskud, skal du skrue på nogle knapper. Det nemmeste er at spare penge på forskellige poster – for vi er sjældent selv herre over, hvor mange penge vi tjener.

Juster dit budget

Når du ved, om du har overskud eller underskud, kan du begynde at justere dit budget, så du får mere ud af dine penge.

Det indebærer fx at kigge dit budget igennem af og til. Hvor bruger du for mange penge, hvor kan du skære osv. Det kan også være, at du gerne vil begynde at spare mere op eller investere dine penge anderledes.

Budgetter er ikke sat i verden for, at du skal kigge på dem og justere dem dagligt. Idéen er, at du laver et godt forarbejde (som beskrevet ovenfor), og at du en gang i mellem tjekker op på dine poster – især hvis noget ændrer sig.

Budgetter kan være din bedste ven, hvis du giver lov til det. Men de skal helst være en hjælpende hånd og ikke en frygtelig fjende – husk det.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

Om Annoncørbetalt indhold

Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.

Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.

Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.

Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.

Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.