Annonce
Esbjerg

Henrik erstatter Henrik som topchef for 140 ansatte i stor lokal virksomhed

Henrik afløser Henrik. Henrik Dueholm Madsen (t.v) stopper efter mere end 17 år som administrerende direktør hos Bramidan A/S. Ny mand i direktørstolen er den 38-årige Henrik Helsinghof.
Henrik Dueholm Madsen stopper som administrerende direktør hos Bramidan A/S. Hans afløser er 38 år og har blandt andet en fortid hos Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg.

Bramming/Esbjerg: 140 ansatte i Bramidan, der er en af verdens største producenter af maskiner til komprimering af pap, plast og andet genanvendeligt affald, skal have ny topchef.

Efter 22 år i virksomheden i Bramming, heraf 17 år som administrerende direktør, stopper Henrik Dueholm Madsen med udgangen af denne måned.

Hans afløser hedder også Henrik med efternavnet Helsinghof, og han tiltræder den 15. november. Den 38-årige, nye direktør er uddannet indenfor salg og har solid erfaring med udvikling af B2B-salg, herunder videreudvikling af internationalt salg af egne produkter og kundeorienterede løsninger. Henrik Helsinghof medbringer 15 års national og international erfaring fra Viking Life Saving Equipment A/S i Esbjerg og Skiold Landmeco A/S i Ølgod.

Annonce

Kurt Bering Sørensen, bestyrelsesformand hos Bramidan, siger om valget af Henrik Helsinghof:

- Bramidan har en solidt forankret og sammentømret organisation samt et godt fundament, der fortsat vil bidrage afgørende til Bramidans stadige udvikling af produktløsninger og ydelser til vores kunder. Hos både Viking Life Saving Equipment og Skiold Landmeco har Henrik Helsinghof bevist sine styrker som leder i en omskiftelig tid, når han har skullet fremtidssikre solide virksomheder og samtidig imødekomme kundernes store forventninger om kontinuerlig udvikling og stabile driftsforhold.

Medarbejdernes succes

Henrik Helsinghof tiltræder på et tidspunkt, hvor Bramidans internationale konkurrencekraft har bidraget til en stærk markedsposition i et særdeles konkurrencepræget marked. Konkurrencen om de mere omfattende affaldsløsninger har aldrig været mere hård. Derfor er Henrik Helsinghof den helt rette til at fortsætte den balancegang, der ligger i at sikre fornyelse med øje og respekt for traditioner og kundernes forventninger.

Om Bramidan A/S

Bramidan er en af verdens største producenter af maskiner til komprimering af pap, plast og andet genanvendeligt affald med eksport til en lang række lande. Virksomhedens produkter er i dag repræsenteret i mere end 50 lande.

I dag beskæftiger virksomheden 140 medarbejdere, hvoraf de cirka 95 er ansat i Danmark, hvor de producerer de traditionelle gule maskiner. Både udviklingsarbejde og produktion finder sted i Danmark, hvor der i de senere år er investeret massivt i robotter og automatisering for at styrke virksomhedens konkurrencekraft.

Bramidan ejes af Zefyr Invest (85 procent) og 12 medlemmer af virksomhedens ledelsesgruppe.

- Det er både med spænding, glæde og ydmyghed, at jeg har takket ja til tilbuddet om at stå i spidsen for Bramidan, der i dag er blandt de førende producenter indenfor sin niche. Ud fra mit kendskab til Bramidan, ved jeg, at den hidtidige succes udspringer af den indsats, som Bramidans mange medarbejdere hver dag leverer. Jeg glæder mig til at bringe alt det jeg kan, og alt det, jeg står for, i spil for Bramidan, medarbejderne og de mange internationale kunder.

Annonce

Overlader trygt stafetten

Henrik Dueholm Madsen kom fra København til Bramming-virksomheden i slutningen af 1999, da Bramidan var en mindre maskinbyggervirksomhed ejet af stifterne, ægteparret Annelise og Anders Haahr Jensen. Siden har han været med på rejsen, hvor Bramidan er blevet en moderne og automatiseret virksomhed, som er førende indenfor sit felt. Han har stået i spidsen af virksomheden under to forskellige kapitalfondes ejerskab, og allerede i foråret, efter at Bramidan var blevet overtaget af en gruppe vestjyske rigmænd i investeringssamarbejdet Zefyr Invest, meddelte Dueholm, at han mente at være nået til vejs ende.

Henrik Dueholm Madsen ønsker sig mere tid til andre aktiviteter efter 17 år i spidsen for Bramidan. Han udtræder i forbindelse med sin fratrædelse samtidigt som aktionær.

- Bramidan har på mange måder været mit og min families andet barn, men jeg synes også tiden er kommet til at friske øjne tager virksomheden videre på de næste ti års rejse. Jeg er godt tilfreds med det, vi efterlader, og jeg er meget tryg ved at aflevere stafetten til en dygtig mand som Henrik, siger Henrik Dueholm Madsen.

Han vil nu bruge næste år på at afsøge muligheden for bestyrelsesposter i mindre virksomheder, som kunne være interesserede i at nyde gavn af hans mangeårige erfaring og ekspertise.

- Jeg kunne godt tænke mig at hjælpe virksomheder, som måske er på samme sted, som da jeg begyndte i Bramidan – virksomheder, der gerne vil have hjælp med for eksempel generationsskifte, internationalisering eller med at få eksterne investorer med ombord, lyder det fra Henrik Dueholm Madsen.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Esbjerg For abonnenter

Dronningebesøg forsinkede flytning af trolden. Nu er det slut med Anker Drømmefanger på lossepladsen på Fanø

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Nordtyskland

Fugleinfluenzaen raser igen: Besætning på 700 gæs blev slået ned

Esbjerg For abonnenter

Rute 11: I 25 år har trafikken stort set ikke rykket sig ved Ribe

Esbjerg

Fræk vandalisme: Lokalpolitikers valgplakater fjernet fra lygtepæle

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Varetægtsfængslet: 49-årig mand opfordrede på en plakat til henrettelse af statsministeren

Kolding For abonnenter

Gerningsvåbnet blev aldrig fundet: 18-årig dømt for at knivstikke ung mand under sammenstød mellem to grupperinger

Tønder

Frandsen vs. Iversen: Meningsmåling giver borgmester Henrik Frandsen markant forspring i valgkampen

Annonce