Annonce
Aabenraa

Her er beviserne: Tyske huskøbere må gerne flytte til Danmark

Et af dokumenterne, der beviser, at SIRI overtog Statsforvaltningens praksis, når det kom til udstedelse af EU-opholdsvis. lllustration: Advokatfirmaet Fink
Statsforvaltningen gjorde det, styrelsen SIRI har gjort det. Tyskere har kunnet købe fast ejendom i Danmark, selvom de ikke havde bopæl i Danmark i forvejen. Tvivl om, hvornår man har ret til et EU-opholdsbevis.

Aabenraa: Ups. Enten husker Kasper Højvang Kyed, direktør for styrelsen SIRI, forkert, eller også taler han decideret usandt.

Han gjorde det helt klart i JydskeVestkysten og på jv.dk: Der er ikke ændret en tøddel på reglerne for udstedelse af det EU-opholdsbevis, tyske huskøbere har fået meget svært ved at få, efter SIRI overtog opgaven, da Statsforvaltningen blev nedlagt pr. 1. april sidste år.

- Vi har ikke ændret praksis. Reglerne har været de samme i mange år, og administrationsgrundlaget har været det samme i mange år, sagde Kasper Højvang Kyed.

Han sagde også, at "udstedelse af EU-opholdsbevis kræver, at borgeren ikke bare påtænker at flytte til Danmark, men at borgeren rent faktisk har taget ophold i Danmark....".

Sådan har Statsforvaltningen imidlertid ikke forvaltet reglerne. JydskeVestkysten er kommet i besiddelse af dokumenter, der viser en helt anden praksis. Den praksis, ejendomsmæglere i grænselandet har talt om.

Annonce
Mia og Xhafer Begolli har solgt deres hus i Padborg, men deres tyske købere kan ikke få deres opholdsbevis udstedt af SIRI, selvom finansieringen er i orden og det formelle er som det skal være. Torsdag gør de et nyt forsøg. Foto: Claus Thorsted

Det skal vi tilbage til

Nemlig, at man gik til Statsforvaltningen og fremviste en underskrevet købsaftale. Efterfølgende blev EU-opholdsbeviset sendt direkte til den ejendomsmægler eller den advokat, der håndterede hushandlen. Fordi køber endnu ikke var flyttet til Danmark og dermed ikke havde en dansk adresse.

Med EU-opholdsbeviset i hånden kunne køber så få sig et cpr-nummer, få finansieringen endeligt på plads og melde flytning.

- Proceduren har været, at man efter at have fået opholdstilladelsen har ansøgt SKAT om et cpr-nummer, så finansieringen og alt det praktiske kunne komme på plads og man har kunnet melde flytning. Det er sådan, det skal være, siger Ole Jepsen, medindehaver af Nybolig i Padborg, der sælger 40 procent af deres ejendomme til tyske kunder.

Det var fantastisk

Ikke alene har Statsforvaltningen udstedt EU-opholdsbevis til tyskere, der ikke havde bopæl i Danmark. SIRI overtog endda denne praksis, da man overtog opgaven. Det viser andre dokumenter, JydskeVestkysten er i besiddelse af.

I ét tilfælde har SIRI udstedt et EU-opholdsbevis den 4. april til en tysker, der havde overtagelsesdato 1. maj. I et andet tilfælde har SIRI udstedt et opholdsbevis den 25. april med overtagelsesdato 1. juni. Og der er flere tilfælde.

Ifølge en advokat, der har stor erfaring i bolighandler med tyskere som kunder, har Statsforvaltningens praksis, som SIRI videreførte i en periode, været den samme siden 1995, hvor den bekendtgørelse, der er lovgrundlaget, kom til verden.

- Det har fungeret fantastisk. Der er ikke tale om mennesker, der er en belastning for Danmark. Det er EU-borgere, det er vores naboer, siger advokat Jens Christian Krabbe fra Advokatfirmaet Fink i Aabenraa.

Taler mod bedre vidende

- Det er simpelthen så simpelt, det her, og det letteste er, at man kan få opholdsbeviserne i orden, når der er underskrevet en købsaftale. Så har vi overtagelsesdatoen, og handlen kommer på plads. Vi har vores cpr-numre, og det hele kan blive afviklet, forklarer Jens Christian Krabbe.

Ifølge advokaten er den nu tidligere praksis også helt i overensstemmelse med lovgrundlaget. Der står nemlig, at EU-borgere er berettiget til at købe fast ejendom i Danmark, selvom de ikke har bopæl eller hjemsted her i landet.

SIRI-direktørens udmelding om, at der ikke er ændret ved praksis eller "administrationsgrundlag", har Jens Christian Krabbe kun hovedrysten til overs for.

- Jeg vil ikke sige, han er fuld af løgn, men han taler som det mindste mod bedre vidende. Det er ikke korrekt, hvad han har udtalt. Så er det sagt diplomatisk, siger advokaten og tilføjer:

- Det kunne være interessant at vide, hvorfor man lige pludselig laver denne her kovending.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce