I antikkens Grækenland var håndtrykket symbolet på den sidste hilsen til en afdød, siger professor i historie.
Et håndtryk. Noget så uskyldigt har i den grad iværksat en heftig debat i Danmark.
Regeringen vil med et nyt lovkrav sikre, at en person giver hånd til borgmesteren ved en officiel ceremoni for at få dansk statsborgerskab.
Det er dansk at give håndtryk. Sådan lød det klokkeklart fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Men hvor stammer håndtrykket egentlig fra?
Det har professor i historie Vincent Gabrielsen, der er ansat på København Universitets Saxo-Institut, et svar på.
Ifølge ham stammer nogle af de tidligste optegnelser af håndtrykket fra det antikke Grækenland.
Bevarede gravmonumenter dokumenterer, at håndtrykket var en ganske almindelig og udbredt skik hos grækerne.
- Det er et af de steder, hvor vi kan se det meget klart. Der er afbildninger af familien og andre kære personer, som tager afsked med den afdøde ved at give højre hånd. Det er den sidste afsked, siger han.
I græsk litteratur fra antikken fremgår det dog også, at håndtrykket jævnligt blev brugt til at symbolisere, at to personer har knyttet et særligt venskab, siger Vincent Gabrielsen.
- Det er typisk imellem folk fra forskellige stater, steder eller kulturer. I dag ville man kalde det vores netværk, når vi knytter bånd til folk fra uden for landets grænser.
- Det er et bånd, der er så stærkt, at det forpligter dem til at hjælpe og være hinandens støtte, siger professoren.
Håndtrykket symboliserer i bund og grund et venskab mellem fremmede, lyder det.
Ifølge Vincent Gabrielsen har ritualet om håndtrykket siden fundet vej til Danmark og resten af Europa ved hjælp af romerne, der har udbredt antikkens tekster og billeder.