Grønninghoved: Der er måske ikke sat sidste punktum i historien om de to små terrier, der blev reddet ud af en grævlingegrav ved Grønninghoved fredag aften. For selvom historien fik en lykkelig slutning for de to hunde, der blev genforenet med deres ejer, er fortællingen en anden for grævlingerne, der boede i graven.
Både grævlinger og deres grave er nemlig fredet, og derfor kan der være sket et lovbrud, da brandfolkene gravede i grævlingernes bolig og ødelagde dele af den. Derfor har Danmarks Naturfredningsforening i Kolding taget sagen op i bestyrelsen.
- Vi tager sagen alvorligt og kigger nærmere på den, siger Esben Christoffersen, der er formand fra Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Kolding.
Han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig yderligere om sagen.
Direktør bakker op
Det var Trekantbrands indsatsleder på stedet, der traf beslutningen om at grave i grævlingegraven for at få hundene ud. Det resulterede i, at brandfolkene gravede i fire timer og havde gravet to og en halv meter ned i hullet ved hjælp af gravemaskine.
Jarl Vagn Hansen, beredskabsdirektør TrekantbrandMen spørger du mig, om jeg ville gøre det samme igen i morgen, så er svaret ja
Jarl Vagn Hansen, beredskabsdirektør i Trekantbrand, bakker op om indsatslederens beslutning. Han mener, at brandvæsnet havde handlepligt i situationen.
- Vores opgavesæt er reguleret i Beredskabsloven, og der står ganske kort, at vi skal redde personer, ejendomme og miljø. Brandvæsenets egen læresætning er, at vi i følgende rækkefølge skal redde mennesker, dyr og værdier. Dyr står ikke decideret i Beredskabsloven, men de har en stor værdi for nogen, så jeg vil mene, at det falder ind under vores opgavesæt. Indsatslederen har skønnet, at opgaven lå inde under Beredskabsloven, og så går vi i gang med at udføre opgaven, siger Jarl Vagn Hansen.
Vide beføjelser
Beredskabsdirektøren forklarer, at brandvæsenet har meget stor hjemmel til at gøre, hvad de finder nødvendigt, når de vurderer, at en opgave hører under Beredskabslovens paragraf 12
- Vi har meget vide hjemmelsbeføjelser til at gøre, hvad der er nødvendigt for at standse skadens udbredelse. Hvis andre myndigheder eksempelvis skal ind på en privat grund, skal de have tilladelse, men hvis vi skønner, at det er nødvendigt at rykke ind, kan vi træffe beslutning om det på stedet, siger Jarl Vagn Hansen.
- Vi kan fjerne jord, vi kan fjerne mursten, eller hvad der er nødvendigt for at hindre skadens udvikling, siger han, der slår fast, at det også gælder bygninger og områder, der er fredet.
Jarl Vagn Hansen kan godt sætte sig ind i, at det er synd for grævlingerne, at der er blevet gravet i deres bo. Han mener, at aktionen var kort, og siger, at brandvæsenet nok ikke havde gravet, hvis der var udsigt til flere dages arbejde.
- Men spørger du mig, om jeg ville gøre det samme igen i morgen, så er svaret ja, siger han.
