Annonce
Sydjylland

Hvad koster dobbeltsporet egentlig? Nu vil Venstre have klarhed inden afgørende forhandlinger

De 12 kilometer mellem Tinglev og Padborg er den eneste strækning fra Syditalien til Stockholm, hvor der ikke er dobbeltspor. Her ses jernbanesporet syd for Vamdrup, inden dobbeltsporet til Vojens stod færdigt i sensommeren 2015. Arkivfoto: Banedanmark
Der er op til et par hundrede millioner kroner i forskel mellem de priser, som i forskellige sammenhænge er nævnt for det ekstra jernbanespor mellem Tinglev og Padborg. Op til de kommende forhandlinger om en ny stor trafikplan vil Venstre have opklaret, hvad prisen egentlig er på dobbeltsporet, som sønderjyske aktører har ønsket sig i årevis.

Prisforvirring: Hvad vil det koste at anlægge et ekstra jernbanespor på de 12 kilometer mellem Padborg og Tinglev?

Det spørgsmål ønsker Venstres Ellen Trane Nørby besvaret af transportministeren.

Lige nu hersker der nemlig stor tvivl om, hvad prisen er for sporet, som både interesseorganisationer og politikere fra det sønderjyske længe har haft højt på ønskelisten. Region Syddanmark, der bakker op om projektet, anslår en pris på 500 millioner kroner. Det samme gør Dansk Industri i sit infrastrukturudspil fra februar, mens Transportministeriet i et notat fra juni i år, som avisen har fået aktindsigt i, nævner en pris på 700 millioner kroner. Det fremgår dog, at ”dette anlægsoverslag vil skulle undersøges igen, såfremt det vurderes aktuelt”.

- Det er en opgave, der kalder på at blive løst, siger Ellen Trane Nørby.

Selvom flere partiers folketingspolitikere fra Sydjyllands Storkreds i mange år har talt varmt for sagen, har deres partier på Christiansborg i sidste ende ikke prioriteret projektet, når trafikpengene har skullet fordeles. I dag er der dobbeltspor fra Syditalien til Stockholm med undtagelse af de 12 kilometer i Sønderjylland, som derfor udgør en flaskehals. I 2012 var det ene spor lukket i flere uger efter et uheld, hvilket sendte al jernbanetrafik på en stor omvej.

Annonce

Dobbeltsporet mellem Tinglev og Padborg

  • Borgmestre, folketingspolitikere, interesseorganisationer og flere andre aktører har gennem årene gentaget ønsket om et dobbeltspor mellem Padborg og Tinglev.
  • Den 12 kilometer lange strækning er det sidste stykke jernbane i Sønderjylland, som er enkeltsporet.
  • Det skaber derfor flaskehalse, når der kommer godstog, som skal fra nord ned gennem Tyskland eller den anden vej.
  • Der har været en anlægslov for projektet siden 1993, men det er ikke blevet prioriteret af Folketinget.
  • I 2015 blev stykket mellem Vojens og Vamdrup dobbeltsporet.

Ellen Trane Nørby, der er valgt i Sønderborg-kredsen, har bedt Benny Engelbrecht (S) om ”i detaljer og med uddybende forklaringer at redegøre for, hvad ministeriet mener, at det vil koste at anlægge den sidste del af dobbeltsporet”.

Samtidig ønsker Venstre-politikeren svar på, hvordan ”ministeriet når frem til beløbene, samt hvorvidt ministeriet anslår, at de eksisterende broer henover jernbanen vil kunne rumme to parallelle spor, og hvis nej, i så fald redegøre for, hvor mange broer, der forudsætter nyanlæggelse”.

Hendes spørgsmål kommer, efter at UdviklingsRåd Sønderjylland, der er stor tilhænger af et ekstra spor, på et møde med en række sydjyske folketingspolitikere for nyligt gentog ønsket om et dobbeltspor. Folketinget skal inden længe nå frem til en ny plan for infrastrukturen.

- Venstre mener, at dobbeltsporet skal med, og det kræver et ordentligt grundlag, så vi ved, hvad prisen er. Indtil nu har de priser, vi har hørt, været meget forskellige, siger Ellen Trane Nørby.

I den trafikaftale, som den daværende Venstre-ledede regering fremlagde i marts i år, var dobbeltsporet dog ikke prioriteret.

Ukendt pris er hæmsko

At man ikke kender den eksakte pris for et dobbeltspor, er en stor sten i skoen for projektet frem mod de kommende infrastrukturforhandlinger på Christiansborg, mener formand for UdviklingsRåd Sønderjylland Leif Friis Jørgensen. Kender man ikke prisen, risikerer dobbeltsporet ifølge ham nemlig endnu engang at glide bagerst i køen.

- Hvis vi ikke ved, hvad det koster, er det svært at forholde sig til. Så er det nemt at sige, at man ikke kan finde plads til det, og det er en hæmsko i forhold til at træffe den endelige beslutning om at bygge det, siger han.

Femern letter belastning

Den sønderjyske jernbane benyttes af godstog til og fra Nordeuropa. I Banedanmarks redegørelse over kapacitet for jernbanenettet betegnes strækningen mellem Tinglev og Padborg som tæt på den belastningsgrænse, som togoperatørernes verdensorganisation, UIC, har fastsat.

I sit notat fra denne sommer skriver Transportministeriet dog, at kapaciteten på den enkeltsporede strækning ”vil falde mærkbart efter åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt, hvorefter transitgodstrafikken ikke længere vil benytte ruten gennem Sønderjylland.” Femern-forbindelsen forventes dog først færdig om cirka ti år.

Ministeriet henviser også til, at Banedanmark i 2016 vurderede, at der med udbygningen af dobbeltsporet mellem Vamdrup-Vojens i 2015 er etableret tilstrækkelig kapacitet til, at den forventede stigende godstrafik frem til åbningen af forbindelsen over Femern Bælt stadig kan afvikles på den hidtidige rute via Storebælt og Sønderjylland.

Jan Wildau, kommunikationsdirektør i DB Cargo, der er det største godsjernbaneselskab i Europa, udtalte tidligere på året til Ingeniøren, at ”betydelige mængder af godset kunne flyttes fra lastbiler til tog”, men at den begrænsede kapacitetsmængde på den sønderjyske jernbane er en begrænsning.

Han meddelte samtidig sin støtte til Region Syddanmark, der med opbakning fra flere borgmestre havde opfordret den daværende regering til at bruge de 300 millioner kroner, som kunne spares ved at afkorte omfartsvejen i Mariager, på det sønderjyske dobbeltspor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce