Annonce
Esbjerg

Hvem taler usandt: Havneformand skal forklare sig i Dokken-mysterie

Flemming Enevoldsen, bestyrelsesformand i Esbjerg Havn (t.v) og direktør Bjarne Pedersen, manden bag ønsket om boliger på Dokken på Esbjerg Havn.
Hvem taler sandt, og hvem taler usandt i forløbet om Esbjerg Havns kontraktlige dobbeltspil i sagen om mulighed for boliger på Dokken? Det bør Esbjerg Kommune gøre en indsats for at opklare, mener formanden for havnens advisory board. Borgmester er enig.

Esbjerg Kommune bør gøre en ekstra indsats for at efterforske havneformand Flemming Enevoldsens rolle i forløbet omkring direktør Bjarne Pedersens 100-årige lejekontrakt med Esbjerg Havn, så det kommer til at fremstå krystalklart, hvem af de to, der taler sandt.

Det mener Søren Stougaard, der er formand for Esbjerg Havn advisory board - det, der i gamle dage var Den Rådgivende Havnekomité på Esbjerg Havn.

Sagen er kort fortalt den, at det forleden højst overraskende blev afsløret, at Esbjerg Havn tilsyneladende i flere år har spillet et dobbeltspil i sagen om mulighed for boliger på Dokken-området. I sidste uge kom det således frem, at havnen selv har åbnet døren for et boligbyggeri i de lejekontrakter, der er blevet indgået i december 2002 og justeret i årene frem, idet en standardpassus om forbud mod boliger er blevet slettet af kontrakterne. Da det kom for dagens lys, sendte det chokbølger gennem direktionen på rådhuset og politikere i Esbjerg Byråd.

Annonce

Sagen kort

  • JydskeVestkysten kunne fredag afsløre, at Esbjerg Havn trods mangeårig, offentlig modstand mod boligbyggeri på Dokken allerede i 2002 har indgået en 100-årig lejekontrakt, hvori en passus om forbud mod at bygge boliger på havnearealet er fjernet.
  • Kontraktens indhold er først kommet frem i forbindelse med, at Esbjerg Kommunes direktør for Teknik & Miljø, Erik Jespersen, for et par uger siden udtalte til JydskeVestkysten, at et eventuelt kommende boligprojekt er afhængigt af to forhold: Først og fremmest accept fra grundens ejer, nemlig Esbjerg Havn, dernæst en ændring af lokalplanen, så den tillader boligbyggeri. Den udlægning var Bjarne Pedersen ikke enig i, og det fik borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) og Erik Jespersen til at henvende sig til Esbjerg Havn for at se lejekontrakten, hvoraf det altså fremgår, at Esbjerg Havn for mange år siden gav formel accept af boliger på Dokken-arealet ved at overstrege de omtalte passager.
  • Mandag aften i sidste uge blev Esbjerg Byråd på en lukket del af byrådsmøde orienteret om den forbløffende drejning, sagen har taget, og også Esbjerg Havns bestyrelse blev også informeret.

Redegørelse på møde

Flemming Enevoldsen benægtede efterfølgende ethvert kendskab til overstregningen, som han kaldte for "en kæmpe overraskelse", men det modsiges af Bjarne Pedersen, der fastholder, at Flemming Enevoldsen var direkte involveret i forhandlingerne om kontrakten, og nu ønsker Søren Stougaard altså at få opklaret, hvad der er op og ned på den historie.

- Det er for det første uforståeligt, hvordan situationen overhovedet har kunnet opstå, at man i en kontrakt på et havneareal tillader boliger. For det andet står vi nu med to forskellige udlægninger, hvoraf kun den ene kan være sand. Jeg mener, at vi skal have undersøgt, hvordan det hænger sammen, siger Søren Stougaard.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) siger til Søren Stougaards ønske om en opklaring:

- JydskeVestkysten har afdækket to vidt forskellige udmeldinger fra henholdsvis Bjarne Pedersen og Flemming Enevoldsen i nogle artikler i sidste uge, og det må vi jo så drøfte i havnens bestyrelse, siger Jesper Frost Rasmussen.

Det er Esbjerg Kommune, der ejer Esbjerg Havn. Kan du som borgmester leve med, at der er sået tvivl om troværdigheden hos Esbjerg Havns bestyrelsesformand?

- Esbjerg Havns bestyrelsesformand må jo komme med en redegørelse for forløbet på det kommende bestyrelsesmøde, siger borgmesteren.

Tre punkter

Ifølge Bjarne Pedersen blev boligforbuddet i standard-lejekontrakten slettet allerede, da kontrakten første gang blev indgået i december 2002, fordi det var et krav fra Pedersen Gruppen, at man på et tidspunkt i løbet af de 100 år, lejekontrakten gælder, ville have mulighed for at bygge boliger på Dokken, hvis plangrundlaget skulle ændres. Og det accepterede havnen.

Ifølge Bjarne Pedersen blev lejeaftalen indgået og forhandlet på plads mellem Flemming Enevoldsen på den ene side og Bjarne Pedersen og hans advokat på den anden i forhold til spørgsmålet om boliger, havneleje og kontraktens længde.

Esbjerg Havn overgik i år 2000 fra statshavn til selvstyrehavn, ejet af Esbjerg Kommune. Den første havnedirektør var Per Wistoft, der i 2003 blev afløst af Ole Ingrisch, som tidligere i år gik på pension. I dag er Dennis Jul Pedersen direktør. I perioden har der været to formænd for Esbjerg Havn, nemlig først Erling Damkjær (nu afdød, mangeårig Vestfrost-direktør, red.) og siden Flemming Enevoldsen, der tiltrådte 1. januar 2002.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce