Annonce
Erhverv

I politiets søgelys: Transportvirksomhed færdig med brancheorganisation

Peter Therkelsen (t.v.), administrerende direktør for og hovedaktionær i H.P. Therkelsen A/S, forklarer, hvorfor den Padborg-baserede transport- og logistik-virksomhed har meldt sig ud af brancheorganisationen ITD, som hans far, Mogens Therkelsen, var formand for i en årrække. Arkivfoto: Claus Thorsted
Transport- og logistikvirksomheden H.P. Therkelsen A/S i Padborg efterforskes lige nu af politiet, men den siger alligevel farvel til sit organisatoriske bagland.

Padborg: Transport- og logistikvirksomheden H.P. Therkelsen A/S smed onsdag aften en mindre bombe, da man meldte sig ud af brancheorganisationen ITD. Det er sket i utilfredshed med bestyrelsens politiske linje og kommer da også efter, at administrerende direktør og hovedaktionær Peter Therkelsen sammen sin far, Mogens Therkelsen, som er nuværende bestyrelsesformand, forsøgte at vælte bestyrelsen op til forårets generalforsamling.

- Vi har igennem flere år givet udtryk for, at vi ikke synes, den politiske linje, som ITD har lagt for dagen de seneste år, støtter op om de internationale medlemmer og de forretningsmodeller, vi har, og de markeder, vi er på, siger Peter Therkelsen om udmeldelsen af ITD, der ellers på sin hjemmeside konstaterer, at "vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt".

H.P. Therkelsen tror ikke på en ændring af tingenes tilstand. Der er ganske enkelt ikke længere et match, mener virksomheden.

- Det er ikke, fordi der er drama, eller at vi skilles som uvenner, forklarer Peter Therkelsen, der sammenligner det med en skilsmisse, hvor man er vokset fra hinanden.

Annonce
Der er for meget fokus på forholdene i Danmark og ikke internationalt. I vores optik varetager de (ITD, red.) udelukkende de rene nationale vognmænds interesser.

Peter Therkelsen, administrerende direktør og hovedaktionær, H.P. Therkelsen A/S

Far og farfar var formand

Bruddet med ITD er også et brud med en organisation, som familievirksomheden med hovedsæde i Padborg har været særdeles engageret i, og som Mogens Therkelsen fra 2004 til 2012 var formand for. Som hans far, Hans Peter Therkelsen, også havde været det.

- Det er da heller ikke en beslutning, der har været let, men vi har givet udtryk for vores holdning på de to seneste generalforsamlinger, men også før dem. Det er ikke noget, der er kommet fra i går til i dag, siger Peter Therkelsen.

Han lægger op til, at ITD skal erstattes, men vil ikke fortælle med hvad.

- Vi må finde andre veje. Andre organisationer, der bedre støtter op om vores forretningsmodel. Der er forskellige muligheder, men dem vil jeg ikke lige sætte navn på, fortæller Peter Therkelsen.

H.P. Therkelsen A/S er aktuelt under mistanke for ulovlig cabotagekørsel og er genstand for en efterforskning af Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er ikke lykkedes at træffe ITD-formand Christian S. Madsen for en kommentar.

Det står ITD for

  • En privat brancheorganisation for professionelle transport- og logistikvirksomheder med hovedsæde i Padborg. Den har 744 medlemmer.
  • En organisation, der oprindeligt hed FDE. I 1999 skilte man de kommercielle aktiviteter ud fra foreningen, der skiftede navn til det nuværende ITD: International Transport Danmark. Den kommercielle sektor fortsatte under navnet FDE A/S, der nu er et datterselskab. De kommercielle aktiviteter omfatter også datterselskabet Vialtis A/S. I det seneste regnskabsår havde datterselskaberne samlet et overskud på knap 72 millioner kroner.
  • Produkterne er eksempelvis momsrefusion og betalingsløsninger til transportvirksomheder i hele Europa.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce