Annonce
Kolding

Jakob Ville ny formand for Venstres byrådsgruppe

Jakob Ville fører fremover ordet på Venstres vegne i Kolding Byråd. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Kolding: Så har Venstre fundet sine nye gruppeformand, efter at det i sidste uge kom frem, at Merete Due Paarup stopper på den betydningsfulde post, som hun har bestredet siden byrådsperiodens start i januar 2018.

Fremover er det 42-årige Jakob Ville, der fører ordet på Venstres vegne i byrådssalen, oplyser Venstres partiformand Bent Ole Johnsen efter et møde tidligt tirsdag morgen.

- Flere har været nævnt, men vi har valgt Jakob Ville, fordi han er den bedst egnede. Det er alle enige om. Jakob har jo også en fortid som organisationsformand i Venstre, og gruppeformandsposten indebærer en del organisatorisk arbejde, siger Bent Ole Johnsen.

Merete Due Paarup fortsætter sit arbejde med Venstres politiske udvikling, som hun skal være tovholder på.

Borgmesteren Jørn Pedersen ser frem til samarbejdet med Jakob Ville, siger han.

- Men det glæder mig også oprigtigt, at Merete fortsætter med politisk udvikling. Det er dét der med kalendergymnastikken, som ikke rigtig har passet til hende, siger han.

Jakob Ville er skoleleder på Jels Skole, og han blev valgt ind i Kolding Byråd for første gang ved sidste valg, hvor han fik 628 personlige stemmer. Jakob Ville var tidligere formand for Venstre i Kolding Kommune og har haft plads i Venstres hovedbestyrelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce