Annonce
Indland

Jordemorformand slår fast: Det er sikkert at føde hjemme

Antallet af hjemmefødsler med hjælp fra en jordemoder er tredoblet siden 2013. Det er gået fra 675 til 1718 i 2016. En del af hjemmefødslerne ender dog med en indlæggelse.

Fødselslægerne er bekymrede over et stigende antal hjemmefødsler. Jordemoderforeningen er uforstående.

Det er et sikkert valg for en rask, gravid kvinde med et rask barn i maven at vælge at føde hjemme.

Det slår formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, fast, efter at landets fødselslæger i Berlingske har advaret mod stigningen i antallet af fødsler, der foregår uden for de store hospitaler.

- Jeg kan ikke nikke genkendende til, at det skulle være et problem, at vi har en mindre gruppe af fødende, som vælger at føde der, hvor de helst vil føde, siger Lillian Bondo.

- Som jordemoder er man forberedt på at tage mod et barn, hvor kvinden gerne vil føde. Vi vil aldrig opmuntre til hjemmefødsler, hvis der er noget, som tyder på, at det kan blive en kompliceret fødsel, siger hun.

Antallet af hjemmefødsler med hjælp fra en jordemoder er tredoblet siden 2013. Det er gået fra 675 til 1718 i 2016. En del af hjemmefødslerne ender dog med en indlæggelse.

Det er altså den udvikling, der får fødselslægerne til at bekymre sig, som derfor er på vej med et såkaldt princippapir.

I Region Sjælland blev 12 procent af de hjemmefødende overført til et hospital. I Region Hovedstaden estimerer man, at det var mellem 12 og 20 procent, mens det i Nordjylland var 18 procent.

I Region Syddanmark og Region Midtjylland er tallene ikke opgjort.

Ledende overlæge Thomas Larsen, der er formand for fødselslægerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, fremhæver over for Berlingske, at hjemmefødslerne er meget ressourcekrævende.

Det er Lillian Bondo ikke enig i.

- Der skal en jordemoder til, uanset om det er i et hjem eller på et fødested. En jordemoder kan ikke passe to fødende på en gang. Det har alle danske regioner lagt deres fødselshjælp til rette efter, siger hun.

Hun anerkender dog, at det er ressourcekrævende, at man skal tilrettelægge et vagtberedskab, hvis den fødende pludseligt skal overflyttes til et hospital.

- Men ellers kræver hjemmefødsler ikke flere ressourcer end fødsler på et hospital - i mange sammenhænge kræver de mindre, siger Lillian Bondo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce