Annonce
Indland

Jordemorformand slår fast: Det er sikkert at føde hjemme

Antallet af hjemmefødsler med hjælp fra en jordemoder er tredoblet siden 2013. Det er gået fra 675 til 1718 i 2016. En del af hjemmefødslerne ender dog med en indlæggelse.

Fødselslægerne er bekymrede over et stigende antal hjemmefødsler. Jordemoderforeningen er uforstående.

Det er et sikkert valg for en rask, gravid kvinde med et rask barn i maven at vælge at føde hjemme.

Det slår formanden for Jordemoderforeningen, Lillian Bondo, fast, efter at landets fødselslæger i Berlingske har advaret mod stigningen i antallet af fødsler, der foregår uden for de store hospitaler.

- Jeg kan ikke nikke genkendende til, at det skulle være et problem, at vi har en mindre gruppe af fødende, som vælger at føde der, hvor de helst vil føde, siger Lillian Bondo.

- Som jordemoder er man forberedt på at tage mod et barn, hvor kvinden gerne vil føde. Vi vil aldrig opmuntre til hjemmefødsler, hvis der er noget, som tyder på, at det kan blive en kompliceret fødsel, siger hun.

Antallet af hjemmefødsler med hjælp fra en jordemoder er tredoblet siden 2013. Det er gået fra 675 til 1718 i 2016. En del af hjemmefødslerne ender dog med en indlæggelse.

Det er altså den udvikling, der får fødselslægerne til at bekymre sig, som derfor er på vej med et såkaldt princippapir.

I Region Sjælland blev 12 procent af de hjemmefødende overført til et hospital. I Region Hovedstaden estimerer man, at det var mellem 12 og 20 procent, mens det i Nordjylland var 18 procent.

I Region Syddanmark og Region Midtjylland er tallene ikke opgjort.

Ledende overlæge Thomas Larsen, der er formand for fødselslægerne i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, fremhæver over for Berlingske, at hjemmefødslerne er meget ressourcekrævende.

Det er Lillian Bondo ikke enig i.

- Der skal en jordemoder til, uanset om det er i et hjem eller på et fødested. En jordemoder kan ikke passe to fødende på en gang. Det har alle danske regioner lagt deres fødselshjælp til rette efter, siger hun.

Hun anerkender dog, at det er ressourcekrævende, at man skal tilrettelægge et vagtberedskab, hvis den fødende pludseligt skal overflyttes til et hospital.

- Men ellers kræver hjemmefødsler ikke flere ressourcer end fødsler på et hospital - i mange sammenhænge kræver de mindre, siger Lillian Bondo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce