Annonce
Esbjerg

Københavnsk barkonge på opkøb i Esbjergs natteliv

James Bond i Skolegade er sammen med to andre barer/diskotekter i Esbjergs natteliv blevet solgt til Danmarks største barkoncern, Rekom Group, med Adam Falbert i spidsen. Arkivfoto
Danmarks største barkoncern Rekom Group har overtaget tre barer/diskoteker i Esbjerg. Som et led i handlen får den esbjergensiske restauratør Kristian Prisfeldt er ny, vigtig rolle i Rekom Group.

Esbjerg: Den københavnske barkonge Adam Falbert har via Danmarks største barkoncern, Rekom Group, været på opkøb i Esbjergs natteliv.

Nye selskabsregistreringer fra Erhvervsstyrelsen viser, at Adam Falbert og Rekom Group har overtaget tre esbjergensiske barer og diskoteker i henholdsvis Skolegade og på Torvet i Esbjerg.

Der er tale om Pionerbar, Rustik og James Bond. Rustik er erhvervet af Tobias Elkjær Mikkelsen, Bo Sørensen, Morten Marinus Holm og Kristian Prisfeldt. James Bond og Pioner Bar drev sidstnævnte sammen med Morten Stig fra Vejle. I forhold til Pioner Bar har Adam Falbert og Rekom også overtaget barerne i Tønder og Varde.

I det hele taget er handlerne sket som et led i en større overtagelse af i alt 18 barer fra NOX Network, som er en forening af barer. Dermed er også de tidligere barejere og nøglepersoner samt ansatte på barerne fra NOX Network rykket med over i Rekom Group, som nu ejer i alt 118 barer med omkring 2500 ansatte i hele Norden.

Annonce

Så generelt tør jeg godt sige, at overtagelse kun vil være til det bedre, og at vi i fremtiden kan levere endnu sjovere byture.

Michael Schrøder, projektmanager, Rekom Group

Endnu sjovere byture

Michael Schrøder, tidligere direktør i NOX Network, har fået titel af projektmanager i Rekom Group, og han vurderer ikke, at gæsterne på de nyerhvervede Esbjergbarer kommer til at opleve ændringer – og hvis det sker, bliver det kun til det bedre, fastslår han.

- For nuværende er der fokus på at få integreret alle barer og diskoteker i Rekom Group, så umiddelbart kommer gæsterne ikke til at mærke noget, men det er klart, at vi fremadrettet har nogle større muskler qua det, at man er en del af en meget stor koncern. Så generelt tør jeg godt sige, at overtagelse kun vil være til det bedre, og at vi i fremtiden kan levere endnu sjovere byture, siger Michael Schrøder, der lige som de øvrige sælgere fra NOX Network er blevet medinvestor i Rekom Group.

Det samme gælder den i Esbjerg opvoksede - og i branchen erfarne, Kristian Prisfeldt. Hans fremtidige rolle bliver med titel af Regional Manager at holde styr på Rekom-koncernens aktiviteter i hele Syd- og Sønderjylland.

Vil udvide til Europa

I forbindelse med overtagelsen har Adam Falbert og udtalt til Berlingske, at de tidligere barejere fra NOX Network, er et betydeligt aktiv i Rekoms tidligere udmeldte ambitioner om at ruste koncernen til en vækstrejse ud over landets grænser.

- Ud over at det her opkøb er en god forretning, er det også en styrkelse af vores rekrutteringsbase, så vi kan finde de folk, der skal med på vores internationale vækstrejse, udtalte Adam Falbert til Berlingske.

Det er også denne vækstrejse med planer om åbninger overalt i Europa, der sidste år fik kapitalfonden Catacap til at smide et trecifret millionbeløb for at købe aktiemajoriteten i Rekom fra Adam Falbert.

Adam Falbert, der i øvrigt er søn af Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Bent Falbert, åbnede sin første bar som 23-årig, og siden har han indtaget legendariske gå-i-byen gader som Jomfru Ane Gade i Aalborg og Vestergade i København med sine barer. Foruden barimperiet er han også bestyrelsesmedlem i fodboldklubben Brøndby IF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce