Annonce
Danmark

Kina er et diktatur, som EU skal værne sig mod

Kronik fra Stine Bosse om Kinas opkøb i EU
Annonce

Francis Fukuyama skrev i 1992 efter murens fald værket ”The end of history”. Idéen var, at frit demokrati ville sejre overalt.

Det seneste årti har vi set det stik modsatte. Instituttet ”Freedom House” måler hver år på demokratiets status i lande verden over. Konklusionen er klar. Frit demokrati lider. Ytringsfriheden presses. Den frie presse angribes. Organisationer angribes. Vores vestlige værdier angribes.

Derfor skal vi tage det dødsensalvorligt, at flere europæiske virksomheder lige nu er i knæ. Først og fremmest for vores demokratis skyld.

For tag ikke fejl. Kina er et åbenlyst rendyrket diktatur. Og Kina køber kontinuerligt større andele af vores virksomheder. Kina har hos Freedom House en score på 10 ud af 100, hvor 100 er totalt frit demokrati. Til sammenligning har Afghanistan en score på 29 ud af 100.

Lige nu sidder Xi JinPing på det kommunistiske parti i Kina. Det kommunistiske parti sidder på staten. Og staten sidder på de største virksomheder. Kina er hjemlandet for 129 virksomheder, som er en del af Fortune Global 500 (de 500 største virksomheder globalt). Langt størstedelen af disse virksomheder er statsejet.

Den største konsekvens ved Kinas opkøb er, at vores stemme for demokrati svækkes, fordi vores økonomiske magt er mindre. Allerede i dag er den frie verden presset mere, end vi har set i nyere tid, og vi må se økonomi- og handelspolitik som en integreret del af både sikkerheds- og geopolitik

Vi har set det gå galt før. I kølvandet på finanskrisen i 2008 faldt selskaberne kraftigt i værdi. I dag ejer kineserne størstedelen af havnen i den græske by Piræus. Der er tale om Europas sjettestørste containerhavn. Grækenland stoppede efterfølgende en fælles appel i FN. Det var ellers mening, at hele EU skulle være afsender. Appellen skulle kritisere (du gættede det) Kina for at overtræde menneskerettighederne.

Vores stemme vil også blive svagere i WTO (organisationen for aftaler om verdenshandel), WHO (verdens sundhedsorganisation) og i mediebilledet generelt – hvis vores økonomiske magt er ringere.

Der er tilfælde, hvor Kina endda kan få et decideret greb om struben på Europa, hvis vi ikke passer på.

Mener vi, at et-partistyret skal kunne sidde på majoriteten af et energiselskab i EU? Under Krim-krisen og i efterspillet måtte vi frygte, at Rusland lukkede for gassen til EU. Det må vi stadig frygte.

Stine Bosse

Ønsker vi at Kina skal stå for udbygningen af det næste højhastighedsnetværk 5G? Ifølge André Ken Jakobsson, der forsker i hybrid krigsførelse ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, vil vi uundgåeligt blive overvåget via 5G-netværket. Spørgsmålet er, om Kina skal kunne overvåge os og lukke for vores kommunikation? Der er reel fare for lige nu, at det bliver Huawei, der skal stå for udbygningen af 5G-netværket.

Ønsker vi endvidere, at Kina skal have lov at sidde på vores mediesektor? Kina sidder lige nu på en markant andel af det største tjekkiske medieselskab. Det ville være det samme, som hvis et-partistyret i Kina sad i bestyrelsen for Danmarks radio.

Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre nu? Jeg tror på flere bud.

Først og fremmest skal vi få vedtaget en omfangsrig redningsplan for EU's økonomi. EU-Kommissionens plan går på, at vi skal hente indtægter ind fra en skat på CO2-udledning, skat på plast og skat på IT-giganter som facebook og Google. Pengene skal vi bruge på de lande, der har mest økonomisk nedgang og flest arbejdsløse mennesker. Den tilgang er den danske regering skeptisk over for, for man vil helst give Sydeuropa lån, der skal betales tilbage.

Problemet er, at det kan ende for Italien som i TV3-programmet ”Luksusfælden”. Byrden bliver større. Renterne bliver højere. Det bliver svært at tage nye lån. Og på et tidspunkt, når der ikke kan betales afdrag på lånet, så erklæres man ikke-betalingsdygtig. Og så står vi med en dominoeffekt.

Hvis Italien går statsbankerot, får det konsekvenser for Frankrig og Tyskland, som har stor eksport til Italien. Hvis først Tysklands økonomi bryder sammen, får det kolossale konsekvenser for Danmark. Over halvdelen af vores eksport går til andre EU-lande.

Dernæst skal vi fremover screene kinesiske selskaber, før de får adgang til opkøb i særligt vitale sektorer. Vi bør have beredskabet helt klar. Også i Danmark.

I allersidste ende må staterne selv købe de andele af særligt vitale selskaber, som kineserne måtte ønske. Og for den pris, som det kræver.

For frit demokrati kan aldrig prissættes for højt. Og hvis Francis Fukuyamas idé om demokratiets globale sejr skal blive bare tilnærmelsesvist til virkelighed, skal Europa anstrenge sig gevaldigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce