Annonce
Varde

Knock-Outlet lukker til fordel for større 10-4 håndværkerbutik i Varde

Direktør Bent Hansen fra 10-4 Tømmerhandel Varde overtager den store hal, hvor Knock-Outlet holdt til. Den skal indrettes med en større og mere indbydende håndværkerbutik. Foto: Henrik Reintoft
Fredag lukkede Knock-Outlet, som skal give plads til en større håndværkerbutik hos 10-4 Tømmerhandel Varde. En butik som får et større sortiment og som også er for private kunder.
Annonce

Varde/Ringkøbing: Familien Kjeldsen fra Ringkøbing, der står bag både 10-4 Tømmerhandel i seks byer og Knock-Outlet, har besluttet at lukke Knock-Outlet-butikken i Varde. Det skete i fredags. Derved er der kun en Knock-Outlet-butik i Kibæk tilbage. Alle varer flyttes fra Varde til Kibæk.

10-4 Tømmerhandel Varde overtager den 2.000 kvadratmeter store Knock-Outlet-butik, hvoraf de 1.200 kvadratmeter skal bruges til en ny og langt større håndværkerbutik i 10-4 Tømmerhandel. Sidstnævnte ligger på samme adresse.

- Det går ret så godt for os. Vi har brug for yderligere plads, siger direktør Bent Hansen fra 10-4 Tømmerhandel Varde.

10-4 og Knock-Outlet

  • Det var Henry Kjeldsen, der i 1947 åbnede den først forretning i Ringkøbing. I dag hedder kæden 10-4 med afdelinger i Ringkøbing, Ulfborg, Varde, Viborg, Videbæk og Århus.
  • En del tidligere byggemarkeder blev omdannet til Knock-Outlet, som der efter lukningen i Varde nu kun er en tilbage af. Den ligger i Kibæk.
  • 10-4 har meget stor succes med sin webshob, hvilket har stor betydning for 10-4 Tømmerhandel Varde. Herfra sendes alle ordre med tømmerhandelvarer til Sønderjylland, Fyn og Sjælland. Afdelingen i Varde har 25 ansatte.
  • Det er fortsat familien Kjeldsen i Ringkøbing, der driver og ejer 10-4-kæden.
Annonce

Nethandel giver mere arbejde

Han fortæller, at i forbindelse med lukningen af Knock-Outlet mister fire fastansatte jobbet. Alle har fået tilbudt et job i Kibæk-afdelingen. En har dog allerede fået et nyt arbejde, mens en anden går på barsel.

Lukningen af Knock-Outlet i Varde – en kæde som også har haft afdelinger i Kolding, Holstebro og Spjald – kom helt af sig selv.

- Den fysiske butik får det sværere. Det er sværere at finde varer til outlet. Så er den ikke længere, siger Bent Hansen.

Restpartier sælges i dag på nettet, hvor 10-4 selv har meget stor succes. Og alle ordre til 10-4’s netbutik, hvor der indgår varer fra tømmerhandlen, giver ekstra travlhed i Varde, der sender varer til Sønderjylland, Fyn og Sjælland.

Så på den front har og får 10-4 Tømmerhandel Varde også brug for mere plads i fremtiden. I dag er der 25 medarbejdere hos 10-4 Tømmerhandel Varde.

Annonce

Regionens største?

Bent Hansen glæder sig til at byde både private og erhvervskunder velkommen i den nye og større håndværkerbutik, som først lige er kommet på tegnebrættet.

- Det bliver en af regionens så absolut største håndværkerbutikker. Vi udvider også sortimentet. Blandt andet med haveredskaber, siger Bent Hansen.

Han forventer, at den nye håndværkerbutik åbner inden sommerferien.

10-4 Tømmerhandel Varde buldrer frem og har de seneste seks år tredoblet omsætningen ifølge direktør Bent Hansen. En del af væksten skyldes øget internethandel på 10-4.dk, da Varde-afdelingen sender varer til Sønderjylland, Fyn og Sjælland. Og netop den øgede nethandel generelt er omvendt årsag til, at Knock-Outlet i Varde lukker. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Nordtyskland

Risikerer fængsel: Tysk familiefar tog på McDonalds, selv om han vidste, han var smittet

Trekantområdet

Gode forhold og næsten ingen kø: Flere hundrede er allerede blevet testet for covid-19 i MesseC

Annonce