Annonce
Sydjylland

Kolding-præst har begravet 12 selvmordere: Dødsårsagen skal nævnes til begravelsen

Iben Munkgaard Davids fortæller altid pårørende og efterladte efter selvmord, at de gerne må være vrede. Selv har hun forestået 12 begravelser af folk, som har begået selvmord. Foto: Søren Gylling

Iben Munkgaard Davids har som sognepræst i Brændkjærkirken i Kolding forestået mindst 12 begravelser, hvor en person har begået selvmord. Hun prioriterer altid at nævne dødsårsagen i sin tale, for det kan virke nærmest befriende for forsamlingen i kirken, når den bliver nævnt. I løbet af sine 16 år som præst har hun ikke oplevet, at selvmord er blevet mindre tabubelagt at tale om.

''Du må ikke slå ihjel''. Sådan lyder det femte af de i alt 10 bud, som Moses blev givet af Gud på Sinaibjerget. Herunder gælder det også, at du ikke må slå dig selv ihjel.

Men selvmord er ikke en fjern problemstilling inden for Folkekirken. Ifølge rapporten ''Præsters forebyggelse af selvmordsadfærd blandt sårbare og udsatte grupper'' fra marts 2017, så begraver hver dansk præst i gennemsnit én person, som har taget sit eget liv, årligt.

Rapporten er udarbejdet af Center for Selvmordsforskning og bygger på en spørgeundersøgelse med 914 deltagende præster. En af dem var Iben Munkgaard Davids, som er sognepræst i Brændkjærkirken i Kolding. I sine år som præst har hun forestået mindst 12 begravelser, hvor en person har begået selvmord. For hende er det meget vigtigt, at døden og dødsårsagen ikke bliver pakket ind i vat.

- Personerne i kirken kender godt til dødsårsagen, men de skal høre det blive sagt højt. De sidder måske og føler sig skyldige, så det er også vigtigt for mig at italesætte til begravelsen, at jeg er der for at tage hånd om dem. Den døde er jo død. Jeg er der for at trøste dem, siger hun.

Skal også fortælle om de grimme tanker
Hun mener, at det nærmest kan virke befriende for de pårørende, når en præst i sin tale ved begravelsen nævner dødsårsagen, og at det kan være med til at løsne en krampagtig stemning. For hun ønsker altid at fortælle et så sandfærdigt billede af den døde, som det er muligt. Og derfor siger hun altid til de pårørende og efterladte, at de gerne må være vrede, når de sidder overfor hinanden til de svære samtaler efter et selvmord.

- De skal også give udtryk for alle de tanker, som de selv kan tænke som grimme tanker. Ellers forsøger de af bedste vilje at finde alt det positive frem, og nogle gange kan de så få tegnet et billede af den døde, som er lidt for rosenrødt. Folk skal kunne genkende personen nede i kirken, når jeg holder min tale, siger Iben Munkgaard Davids, som udover egne erfaringer med at begrave folk, der har begået selvmord, også er forfatter til bogen ''Begravelse er en påske'', som fokuserer på blandt andet begravelsesritualet og afsked.

Hendes erfaring er, at den sorg, som efterladte efter folk, som har begået selvmord, oplever, på nogle måder ikke adskiller sig synderligt fra sorgen efter et hvilket som helst andet dødsfald. Men de pårørende står ofte tilbage med en række spørgsmål, som de aldrig vil få svar på. ''Kunne personen ikke lide mig?''. ''Hvorfor så jeg det ikke komme?''.

- De kan godt finde på at dreje skylden indad. Jeg møder folk, som siger, at de oplevede, at der var nogle indikationer, men at de ikke tænkte, at personen kunne finde på at gøre det, siger Iben Munkgaard Davids.

Skal have omsorg og trøst


Iben Munkgaard Davids har tidligere arbejdet som gadepræst i Aarhus, hvor hun især mødte mange unge piger, der var selvmordstruede. I sine i alt 16 år som præst føler hun ikke, at det er blevet mindre tabubelagt at tale om selvmord.

Annonce

Iben Munkgaard Davids


  • Sognepræst i Brændkjærkirken i Kolding siden 2007.
  • Har forestået 12 begravelser, hvor en person har begået selvmord.
  • Er forfatter til bogen ''Begravelse er en påske''.
  • Var gadepræst i Aarhus, før hun blev sognepræst i Kolding.
  • Ved siden af sit arbejde som sognepræst har hun siden den 1. august været uddannelseskonsulent i Haderslev Stift.
Inden sin tid som sognepræst i Brændkjærkirken var Iben Munkgaard Davids gadepræst i Aarhus. Her mødte hun flere unge piger, som var selvmordstruede.

Derfor prioriterer hun altid at være åben i sine samtaler med de pårørende. De efterladte skal have lov til at udtrykke deres frustrationer, og de skal have plads til at ''komme ud'' med så meget som muligt.

- De her mennesker har oplevet noget af det værste, man kan forestille sig. Så skal de have den største omsorg og trøst, siger Iben Munkgaard Davids og fortsætter:

- Det er meget vigtigt for mig at sige til de efterladte, at Gud elsker det familiemedlem, som de ikke har længere, lige så højt som alle andre, selvom personen har begået selvmord. Det mener jeg, og det tror jeg på.

I gennemsnit begår to personer selvmord om dagen i Danmark.

Om selvmord


  • Har du selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-04. Når du ringer til Livslinien, er du anonym. Rådgiveren præsenterer sig ved fornavn.
  • JydskeVestkysten har i sin artikelserie om selvmord været opmærksom på de etiske overvejelser ved emnet. Avisen har derfor læst og fulgt WHO's råd for ansvarlig journalistik omhandlende selvmord. Historierne er blevet fortalt på kildernes præmisser, og de har læst artiklerne igennem, før de er blevet publiceret.
  • I år 2016 var der i alt 568 personer, der begik selvmord i Danmark. I Region Syddanmark, hvor der både målt på antal og per indbygger blev begået næstflest, blev der begået 132 selvmord.
  • Selvmord som dødsårsag er tre gange så stor som trafikulykker i Danmark.
  • Der er flere mænd end kvinder, som begår selvmord, men der er flere kvinder end mænd, som forsøger at begå selvmord.

Kilder: Center for Selvmordsforskning og Livslinien
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce