Annonce
Esbjerg

Kontroversiel DF-politiker går: Bliver løsgænger i Esbjerg Byråd

Hans K. Sønderby - nu tidligere byrådsmedlem for DF - ses her stående i byrådssalen. Til højre for ham de to andre DF-byrådsmedlemmer. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Hans K. Sønderby har været alvorligt i vælten og mødt voldsom kritik fra sine egne efter at have delt sine tanker om, at der må et lederskifte til i Dansk Folkeparti på landsplan. Nu har han skrevet sig selv ud af Dansk Folkepartis videre historie.
Annonce

Esbjerg: Byrådspolitiker Hans K. Sønderby  har meldt sig ud af Dansk Folkeparti.

Sønderbys udmeldelse kommer oven på den megen blæst og polemik om et læserbrev, der blev bragt i Avisen Danmark, og hvori Hans K. Sønderby gjorde sig til talsmand for et lederskifte i Dansk Folkeparti på landsplan. Sønderby mente kort og godt, at Kristian Thulesen Dahl skulle overlade lederposten til Morten Messerschmidt.

Hans K. Sønderbys offentliggjorte holdninger blev vidt og bredt kritiseret af både byrådsmedlem og gruppefælle i Esbjerg Byråd, Susanne Dyreborg, men også af en lang række andre partimedlemmer rundt omkring i landet.

Annonce

Samarbejde brudt sammen

- Med de udmeldinger fra centrale personer, blandt andet bestyrelsesmedlemmer i partiforeningen, jeg har kunnet læse på blandt andet Facebook, så er der ikke længere basis for et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde fremadrettet. Derfor har jeg sendt min udmeldelse til Dansk Folkepartis hovedkontor i København, siger Hans K. Sønderby, der dog forbliver i Esbjerg Byråd perioden ud som løsgænger.


Jeg har udtrykt bekymring for, at mit - nu forhenværende - parti nærmede sig spærregrænsen, og derfor også stillet spørgsmål ved, om vi har den rigtige mand ved roret.

Hans K. Sønderby, nu forhenværende medlem af DF


Hans K. Sønderby lægger ikke skjul på, at han er skuffet over de verbale overfald, der er fulgt i kølvandet på hans tanker om et lederskifte i partiet.

- Jeg har udtrykt bekymring for, at mit - nu forhenværende - parti nærmede sig spærregrænsen, og derfor også stillet spørgsmål ved, om vi har den rigtige mand ved roret. Jeg kan sagtens leve med, at folk ikke er enige med mig - jeg er heller ikke altid enige med andre. Men jeg synes, man må være uenige i en vis fordragelighed, og jeg er ikke sådan indrettet, at jeg vil sidde og vende og dreje hvert et ord, inden jeg siger eller skriver noget. Jeg prøver at formulere mig sådan, at det ikke skader mine omgivelser, men det kan ikke nytte, at jeg ikke må udtrykke mig rimeligt klart om mine holdninger. Det kunne så ikke tåles, og nu har jeg så sommerferien til at tænke over, hvad der skal ske.

Kan man forestille sig, at du genopstiller i en ny gruppering?

- Det må sommerens overvejelser vise. Jeg sidder i al fald perioden ud, siger Hans K. Sønderby, der nåede at være medlem af Dansk Folkeparti i knap 18 år.

Hans K. Sønderby kom i Esbjerg Byråd ved valget i november 2017, hvor han opnåede 367 personlige stemmer. Han har fra 1994-1998 siddet i Esbjerg Byråd for Det Radikale Venstre og i 1982-1990 Ribe Amtsråd for SF.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce