Annonce
Esbjerg

Kunstnere fortolker Vadehavets natur i stort Nationalpark-projekt

Under besøget på Mandø blev store stofstykker brugt til at visualisere den meget tilstedeværende vind, men trods bidende kulde, østenvind og fygende sne var de tre kunstnere mere end begejstret for deres uge på Mandø, hvor de boede på den lokale B&B Mandø. Foto: Alexandra Buhl

Tre københavnske kunstnere har netop tilbragt en uge i bidende kulde og snestorm på Mandø som sidste del af deres årelange projekt om kunst skabt i samarbejde med Vadehavets natur. Projektet forventes færdig til sommer, hvorefter det udstilles i de fire vadehavskommuner.

Mandø: Da Nationalpark Vadehavet i april 2017 indbød tre kvindelige kunstnere til et 14-dages kunstnerophold på Rømø, havde de næppe forventet, at de næsten et år senere igen ville være på en af Vadehavets unikke øer til et kunstnerophold - et såkaldt "Artist in Residence."

Kunstnerne er performancekunstner Nana Francisca Schottländer, komponist Ellen Birgitte Rasmussen og fotograf Alexandra Buhl, og de har sat sig for at undersøge, hvordan man kan skabe kunst i et jævnbyrdigt samarbejde med Vadehavets landskaber, natur og kultur.

Men de 14 dage på Rømø bevirkede, at de tre unge kvinder blev fuldstændigt vilde med Vadehavet. De udvidede projektet, og sidste del tilbragte de i sidste uge på den lokale B&B på Mandø, isoleret fra omverdenen i bidende kold snestorm fra øst, hård frost og vild natur. Og de elskede det.

- Det er første gang, vi har set vaden i sne og is. Vandet var helt væk på grund af vinden, så landskabet var radikalt anderledes end de andre steder, vi har været. Fantastisk og helt surrealistisk, siger Nana Francisca Schottländer og forklarer, hvordan de efter Rømø i 2017 tilbragte en uge i Højer i juli, en uge på Fanø i oktober og nu en uge på Mandø for at opleve Vadehavet på alle årstider.

- Hvert sted har budt på egne unikke materialer i forhold til både naturen og de mennesker, der bor og færdes i området, og fælles for de fire ophold har været, at vi ikke ville lægge os fast på noget fra start. Vi ville møde stedet, når vi ankom, siger Nana Francisca Schottländer.

Annonce

Udstillinger

Idéen til projektet stammer oprindeligt fra Nationalpark Vadehavet, men de tre kunstnere har selv videreudviklet projektet og blandt fået støtte af Kulturegion Vadehavet samt blandt andet sommerhusejere- og udlejere, bilforretninger med flere.Den ene af de tre kunstnere, Ellen Birgitte Rasmussen, stammer oprindeligt fra Ribe.

Der er på nuværende tidspunkt indgået aftaler om udstilling fra juli i Slotsfeltladen i Møgeltønder, på Kulturcentret Kiers Gaard i Højer og på Vadehavscentret. I forbindelse med hver udstilling vil der blandt andet være en uropførelse af et af komponist Ellen Birgitte Rasmussens Vadehavs-værker.

Igennem et år har tre kvindelige kunstnere besøgt fire forskellige steder ved Vadehavet. Sidste besøg var i den forgange uge på Mandø, hvor de indsamlede de sidste materiale til de udstillinger om Vadehavets natur, som de fra juli skal give i de fire vadehavskommuner under titlen Inseparable Together. Foto: Alexandra Buhl.

Foranderlighed

De tre kunstnere skal nu bruge de kommende måneder på at bearbejde, redigere og komponere de indsamlede materialer i video, lydoptagelser og kompositions-skitser, inden de til juli under titlen Inseparable Together skal vise den første af en række udstillinger i de fire Vadehavskommuner, startende i Møgeltønder.

- Udstillingerne bliver med udgangspunkt i Vadehavets rytmer, der er radikalt anderledes end de menneskeskabte rytmer, vi normalt færdes i. Det sker blandt andet igennem langsomme, meditative optagelser, der gør naturen til hovedperson, siger hun og uddyber, hvordan naturen fremhæves ved hjælp af en krops tilstedeværelse og bevægelse i landskabet, ligesom de på smukkeste vis synliggør vinden igennem brug af store stofstykker, og i den endelige udstilling også vil dele af lysmaterialet inkludere naturlyde og de lokales personlige beretninger om blandt andet stormfloder.

Inseparable Together skal ses som en række dialoger med Vadehavet og dets evige foranderlighed, og for de tre kunstnere var det samtidig mødet med en natur, de aldrig før havde oplevet på den måde.

Og som de nu ikke kan undvære.

- Det er blevet lidt ligesom medicin, så nu skal vi have lidt af det engang imellem. Landskabet er aldrig det samme, og jeg glæder mig hver gang til at stikke hovedet op over diget for at se, hvordan vandet, blæsten og lyset nu får naturen til at se ud, siger Nana Francisca Schottländer.

Naturen fremhæves i projektet ved hjælp af en krops tilstedeværelse og bevægelse i landskabet, og de store mængder af video, foto, lys og lyd skal nu bearbejdes frem mod en række udstillinger, der foreløgt inkluderer Højer, Møgeltønder og Vester Vedsted. Foto: Alexandra Buhl

Nysgerrighed

For Marco Brodde, der sidder i Nationalparks Vadehavets bestyrelse og er med i kunstudvalget, har målet med at støtte de tre kunstnere været at få Vadehavsområdet fortolket på en ny og anderledes måde. Og det synes han er lykkedes.

- Jeg er mere end almindeligt positivt overrasket over, hvordan de tre kvinder har grebet idéen. Da de startede kunne ingen vide, at de i den grad blev grebet af det, og selv har videreudviklet projektet med kontakt til fonde, udstillernetværk med mere, siger Marco Brodde og forklarer, hvordan man som nationalpark var interesseret i et værk, der kan give et andet blik på Vadehavets natur.

- Vi valgte at være modige i forhold til kunstformen, og i netop dette projekt valgte vi at trække kunstnere ind, der arbejder på en anden måde, end flere af de lokale kunstnere gør, siger Marco Brodde, der har oplevet, at de første fremvisninger af materialet har pirret folks nysgerrighed.

- Og det er det, kunst skal gøre, hvis vi skal være lidt højtravende, og det tillader vi os at være her, siger Marco Brodde.

Selv om der var rigtigt rigtigt koldt på vaden ved Mandø i sidste uge, så elskede de tre kunstnere tiden derovre, og de forklarer, alle, at de er blevet afhængige af Vadehavets imponerende natur. Særligt at vandet var helt væk fra havbunden over det meste af en uge som følge af det specielle vejrsituation, kaldte de for helt surrealistisk at opleve. Foto: Alexandra Buhl
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce