Annonce
Tønder

Landsby på prøve: Tilflyttere kan se landsbyer an

En succes: På Ærø har man ventelister helt ind i 2023 på kommunens tilflytterhus, som ses på billedet. I fremtiden kan Sæd-Ubjerg måske tilbyde det samme. Foto: Joan Lykke Ammersbøl
Måske bliver det snart muligt at flytte til Sæd eller en af de andre mindre byer i Tønder kommune på prøve og helt uden bindinger. Det er Sæd-Ubjerg lokalråd, der sammen med de tilsvarende råd i Højer og på Rømø, vil købe et hus, og stille det til rådighed for folk, der overvejer at hive teltpælene op, og flytte til en af byerne.

SÆD: Var det noget at flytte til Sæd lidt uden for Tønder og tæt ved grænsen uden nogen form for forpligtelser?

Det kan blive muligt inden længe, hvis planerne om at etablere et såkaldt tilflytterhus i Sæd-Ubjerg bliver til virkelighed.

Det er lokalrådet for Sæd-Ubjerg, der har fostret ideen efter inspiration fra flere tilsvarende tilflytterhuse andre steder i landet. Her kan man leje sig ind i et hus i en kortere periode for at lære et lokalområdet bedre at kende, men uden at hive alle teltpæle op i første omgang.

Næstformand for lokalrådet, Lars Thomsen, bekræfter, at man er i gang med planen, men at man forinden skal have etableret et anpartsselskab, som skal stå for ejerskabet.

- Hvis vi har oprettet et aps, så er næste fase, at vi går i gang med at afsøge området Sæd-Ubjerg, om der er et interessant boligudspil, som vi kunne tænke os at kaste os over, siger Lars Thomsen, som ellers holder kortene tæt til kroppen, fordi det formelle først skal falde på plads i forbindelse med en generalforsamling på næste søndag.

Annonce

Til gengæld bakker formand Landdistrikts- og bosætningsudvalget i Tønder kommune, Leif Høeg Jensen (V), 100 procent op om initiativet.

- Det bliver til noget, det er jeg helt sikker på. Vi håber at lokalområderne kan skrue noget sammen, så man kan lave et hus, som man så kan leje i hele eller halve år. Vi kan jo ikke gå ind på det kommercielle område, men hvis det bliver oprettet som et anpartsselskab, så må vi gå ind i det, siger Leif Høeg Jensen, og påpeger, at kommunen kan understøtte ideen i opstartsfasen, men at initiativet og driften skal komme fra lokalsamfundene.

- Vi håber på, at det engagement som de kan byde ind med på forskellig vis, bliver det, der skal sælge netop deres område. Der er jo evidens for, at det er tilknytningen til et område og det sociale netværk, der gør, at man vil bosætte sig et sted, siger Leif Høeg Jensen.

Kæmpesucces på Ærø

En række småbyer i de såkaldte yderområder rundt om i landet har haft succes med tilflytterhuse, hvor man kan "prøve" et lokalsamfund i en kortere eller længere periode, men altså uden at flytte familie og adresse permanent i første omgang.

En af de kommuner, der har haft en tilflytterhus i en længere årrække, er Ærø i i det sydfynske øhav.

Her etablerede man et tilflytterhus, som siden 2014 har været udlejet uafbrudt. Huset lejes i en periode på tre måneder ad gangen til en husleje på godt 3200 om måneden plus forbrug.

- De sidste fem år har huset været lejet ud i ialt 21 perioder. Af dem, der har lejet huset, er der kun fem, der ikke er blevet på øen. Så vi har altså fået 16 nye husstande til øen, fortæller Joan Lykke Ammesbøl, der er bosætningsmedarbejder i Ærø kommune.

- Alle perioder frem til 2023 er optaget, og vi har folk stående på venteliste, så det er en stor succes, fortæller Joan Lykke Ammesbøl, som understreger, at der ikke kun er tale om pensionister, som gerne vil nyde deres otium.

-Det har været et blandet publikum, vi har haft. Og det har ikke kun været danskere. I år har der været en dansk og en tysk familie, og i øjeblikket er det en engelsk familie. Flere af dem har været beskæftiget i eget firma, så de har kunnet tage deres arbejde med, siger Joan Lykke Ammesbøl.

I forbindelse med etableringen af et tilflytterhus i Sæd-Ubjerg, vil der blive afholdt en borgermøde, hvor interesserede borgere kan blive orienteret og vælge at gå med i anpartsselskabet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce