Annonce
Tønder

Lige syd for Tønder: Alvorlig ulykke stopper al togtrafik

Billedet viser, hvor voldsomt og ekstremt sammenstødet har været. Det gule arbejdslokomotiv ramte den stillestående togstamme med så høj fart, at bagerste vogn blev slynget op på lokomotivet, mens vogn nummer to blev løftet op i en lodret position. Foto: Sebastian Iwersen/Flensborg Avis
En lokomotivfører blev alvorlig kvæstet under en ekstrem togulykke i Süderlügum tirsdag aften. Der er indsat togbusser på den lukkede strækning mellem Tønder og Niebüll.

SÜDERLÜGUM: En voldsom og ekstrem togulykke med en hårdt kvæstet lokomotivfører i Süderlügum syd for Tønder er onsdag fra morgenstunden årsag til, at al togtrafik på strækningen mellem Tønder og Niebüll er indstillet.

Ulykken skete tirsdag aften klokken 22.20, da et arbejdslokomotiv ville koble sig på en togstamme bestående af syv godsvogne. Ifølge tysk politi resulterede tilkoblingen i et voldsomt sammenstød. En 12 tons tung godsvogn blev løftet op og væltede ned over lokomotivet. Godsvogn nummer to blev skubbet op i en lodret position, mens de resterende fem godsvogne enten blev løftet eller væltede.

En talsmand for politiet oplyser, at lokomotivføreren blev hårdt kvæstet ved ulykken. Han sad fastklemt og måtte befries af brandfolk med specialværktøj.

Annonce

Oprydningsarbejdet på ulykkestedet stod på hele natten og fortsætter dagen i dag. Et stort opbud af brand- og redningsfolk er involveret i arbejdet.

- Banestrækningen forbliver spærret. Oprydningen er vanskeligt, lyder meldingen fra tysk politi.

Fra morgenstunden er der indsat togbus på strækningen mellem Tønder og Niebüll. Foto: Uwe Iwersen

Hvorfor arbejdslokomotivet påkørte godsvognene med tilsyneladende al for høj hastighed, skal nu undersøges nærmere.

Mens lukningen af togtrafikken står på, er der indsats busser på strækningen mellem Tønder og Niebüll. Morgentoget benyttes blandt andet af omkring 25 elever fra Tyskland, der går på Tønder Gymnasium.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Team Esbjerg For abonnenter

Så længe må Team Esbjerg undvære sin største stjerne: Status på Estavana Polmans knæskade

Annonce