Annonce
Erhverv

Lokalt flyselskab måtte fyre flere hundrede og tabte millioner: - Vi er glade for, vi overlevede så turbulent en tid

Jesper Rungholm, adm. direktør og medejer af det danske flyselskab DAT fra Vamdrup, kan glæde sig over, at virksomheden kom gennem 2021 med sorte bundlinjetal. 2022 bliver et år, som er tilbage til normalen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Flyselskabet DAT kom ud af endnu et coronaår med sorte tal på bundlinjen, men luftfartsbranchen står foran problemer med at genansætte medarbejdere i lufthavnene.

Vamdrup: Selv om corona for de fleste i dag kan virke en smule fjern, da alle restriktioner i Danmark er ophævet, trækker den verdensomspændende pandemi stadig tydelige spor i virksomheders 2021-regnskaber.

En af de brancher, som har været absolut hårdest ramt, er flybranchen, og det har flyselskabet DAT fra Vamdrup også mærket de seneste par år. Virksomhedens nyeste regnskab viser da også tydeligt, at heller ikke 2021 var et helt normalt år i den 33 år gamle familieejede virksomhed.

Omsætningen for DAT Holding A/S endte på godt 573 millioner kroner i 2021 mod 428 millioner kroner i 2020.

Annonce

Det er fortsat et stykke under årene før corona-perioden, hvor omsætningen flere gange rundede en millard. På bundlinjen er der også stadig efterveer af perioden med nedlukninger, og derfor landede resultatet på 3,6 millioner kroner mod 4,4 millioner i 2020. Det er primært et lidt usædvanligt overskud i DAT A/S på over 22 millioner kroner på grund af salget af to fly, som har trækket holdingselskabet oven vande.

Administrerende direktør i DAT Jesper Rungholm er tilfreds med året, selv om det igen blev et år, hvor alt var uforudsigeligt.

- Især omikron-varianten slog os på mange måder skakmat, og vi oplevede mod slutningen af 2021 den værste tid i selskabets historie. Siden da har vi heldigvis oplevet en gradvis åbning, ikke bare af det danske samfund, men også af det europæiske, som har stabiliseret vores forretning, fortæller Jesper Rungholm og fortsætter:

- Derfor er jeg utrolig glad for, at vi igen er kommet igennem på den anden side, og at vi rent faktisk har overlevet.

Flere ansættelser

Tilbagegangen for det familieejede flyselskab, der er grundlagt i 1989 af parret Jesper og Kirsten Rungholm, ses også på antallet af medarbejdere i DAT - Danish Air Transport.

Siden 2019 er antallet af ansatte faldet fra over 560 til 237 sidste år, men 2022 betyder genansættelser eller nyansættelser for op mod 300 medarbejdere, fortæller Jesper Rungholm.

- Hvis vores prognose holder, kommer DAT-koncernen til at passere 600 ansatte omkring sommeren 2022. Det skyldes blandt andet, at vi har startet lokalflyvninger op i Norge og igen har kunnet skrue op for kontraktflyvninger, eksempelvis med Finair. Og medarbejderstaben forøges hurtigt, da der skal omkring 40 ansatte til per almindeligt rutefly som dem, vi leverer med vores Airbus 320, forklarer Jesper Rungholm.

Kort om DAT

DAT, der har hovedkontor i Vamdrup Lufthavn, er grundlagt af Kirsten og Jesper Rungholm tilbage i 1989. I dag opererer selskabet i Danmark, Norge, Finland Italien og Tyskland.

DAT-gruppen består af flyselskabet DAT A/S, der blandt andet flyver ruter til Bornholm og mellem Aalborg og København, datterselskabet i Litauen og flyleasingselskabet DAT Leasing A/S.

Annonce

Godkendelser kan svække optur

Selv om flyvninger i Danmark og i resten af Europa i skrivende stund kan gennemføres, stort set som før coronapandemien brød ud, truer en række andre sorte skyer på himlen for DAT - og den øvrige flybranche.

- Vi er blevet underlagt yderligere stramninger i forhold til baggrundstjek, og det kræver efteruddannelse af vores personale. Dertil er der et meget stort efterslæb hos myndighederne i forhold til certifikater, som der er meget lang ventetid på i øjeblikket. Det risikerer at skabe en prop i forhold til at uddanne personale til vores branche, siger direktøren og tilføjer:

- Samtidig har mange lufthavne svært ved at skaffe medarbejdere. Det kan få en effekt på flybranchen som helhed og den reetablering, som er i gang flere steder, for det er svært lige nu at mande op.

Annonce

Tilbage til normalen

I regnskabet for DAT Holding A/S er der indskrevet et going concern-afsnit, hvor det står klart, at selskabet ved udgangen af 2021 havde en samlet gæld til Sydbank på 169 millioner kroner.

Det vurderes dog, som det står i regnskabet, at DAT Holding har den likviditet, som det kræves at komme igennem også 2022, blandt fordi egenkapitalen ligger et stykke over 176 millioner kroner, alt imens at budgettet for 2022 forudser en omsætningsfremgang på 51 procent.

- Som det er nu, holder vi os meget tæt på budgettet og vil komme til at gå ganske pænt frem, når vi rammer udgangen af 2022. Hvis alt går som planlagt. Personligt har jeg erklæret corona for overstået, og det, håber jeg, er rigtigt, siger Jesper Rungholm.

Sådan klarede DAT sig gennem coronakrisen

Mindre omsætning: Langt det meste lufttrafik var indstillet under coronakrisen. I starten, altså omkring foråret 2020, mistede luftfartsselskabet cirka 83 procent af omsætningen. I 2021 lå virksomheden stadig under indeks 50.

Hjælpepakker: Luftfartsselskabet har blandt andet modtaget støtte i form af 70 millioner kroner til faste omkostninger og knap 19 millioner kroner i lønkompensation. Til sammenligning ligger de årlige lønningsudgifter normalt omkring 60 millioner kroner.

Fyringer: Hvor der før corona var cirka 600 ansatte i koncernen, dykkede antallet af medarbejdere til under 240 i 2021. Men nu forventer adm. direktør Jesper Rungholm, at DAT-koncernen igen kommer op på omkring 600 medarbejdere frem mod sommeren 2022, når de sidste genansættelser og nyansættelser er på plads. 

DAT ejer selv langt de fleste af sine fly gennem eget leasingselskab og har derfor - i overvejende grad - ikke haft gældsposter til andre leasingfirmaer.


Annonce

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Erhverv For abonnenter

Design-virksomhed i Kolding med kunder som Eiffeltårnet og Dokk1 har som planlagt stort minus igen: Moderselskab punger ud med 35 mio. kroner

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Mystisk blomstertyveri: Alle friske skud fra Eriks havekrukker klippet af – gerningsmænd jagter måske farlig rus

Kultur For abonnenter

Da han blev fyret og havde kærestesorger, var det klubben, der samlede ham op: Hother er biker for life

EfB For abonnenter

Live: EfB spiller sæsonens sidste kamp - følg opgøret minut for minut

Haderslev For abonnenter

Det krævede et prisdyk på 50 procent: Sønderjyllands billigste hus er endelig blevet solgt

Se med her: Statsministeren svarer på læsernes spørgsmål op til folkeafstemningen

Vejen

Fester tager overhånd og det flyder med glasskår og affald: Nu spærrer vikingerne område af for privatfester

Sydjylland For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Navne For abonnenter

Morten har brugt 250.000 kroner på sin sportsvogn: Nu tør han ikke at køre i den

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Sydjylland

Avisens journalist endte på Tour de France-etape ved et rent tilfælde: Nu deler han ud af sine tips og gode råd, så du selv kan cykle turen

Sønderborg For abonnenter

Direktøren faldt pladask for frisøren: Jeg måtte ha' hende

Tønder For abonnenter

Efter 13 udsendelser med Forsvaret tog Lars på dannelsesrejse - nu har hans liv fået ny mening

Annonce