Annonce
Erhverv

Lovgivning dræber grøn omstilling på Kolding Havn: - Det er noget politisk skuddermudder

På Kolding Havn er planen, at havnen skal være Co2-neutral i år 2030. Men lige nu står en lovgivning i vejen for projektet, mener Tobias Jørgensen, der er formand for havnen. Foto: Søren Gylling
På Kolding Havn drømmer bestyrelsen om bygningstage dækket af solceller, men formanden mener, at dansk lovgivning gør det for svært for ham at finde budget til den grønne omstilling. Det er nemlig ikke lovligt for havnen at videresælge overskydende strøm.

Kolding: Den nuværende lovgivning omkring solcelleenergi er en hindring for havnens grønne omstilling.

Det mener bestyrelsen for Kolding Havn, hvis plan er, at mange af havnens bygninger skal have installeret solcelleanlæg på tagene.

Men der er en hindring, og det er, at overskydende strøm i øjeblikket skal leveres gratis tilbage til el-netværket.

Annonce

- Hvis vi kunne sælge den overskydende strøm, så ville det være muligt for os at gøre mere for den grønne omstilling her på havnen, men med den nuværende lovgivning er det ikke rentabelt, siger formanden for Kolding Havn, Tobias Jørgensen (V).

Politisk skuddermudder

Den nuværende lovgivning og komplikationerne for Kolding Havn er en del af en lovgivning, hvor man ikke har haft omstillingen i tankerne, mener Venstres havneordfører i Folketinget, Kristian Pihl Lorentzen.

- Det er en generel lovgivning, der på et tidspunkt er blevet lavet. Nu rammer den flere havne, og det bliver noget politisk skuddermudder for havnenes grønne omstilling, siger Venstres havneordfører.

Han var for nylig på besøg på Kolding Havn og har lovet Tobias Jørgensen, at han vil tage problemstillingen med ind til Christiansborg, hvor han ikke forventer, at et forslag om en lovændring vil møde modstand fra regeringen.

- Vi er alle interesserede i en grøn omstilling, og det er vigtigt, at havnene også skal være grønnere. Når man tænker på, hvor mange store bygninger, der er på havnene i Danmark, så er det oplagt at installere solceller på tagene, siger ordføreren.

Kristian Pihl Lorentzen understreger, at regeringen skal komme så lidt i vejen for den grønne omstilling, som det er muligt. I øjeblikket mener han, at omstillingen er bundet af for meget bureaukrati.

- Når vi ønsker en grøn udvikling, må der ikke være benspænd i lovgivningen for ellers fornuftige tiltag. Vi må ikke være for bureaukratiske i vores tilgang, og det vil jeg gerne tage op, siger Venstres havneordfører.

Annonce

Det er også forretningsorienteret

Man fristes til at tænke, at Kolding Havn også har en interesse i at lave et økonomisk overskud på at videresælge strømmen fra fremtidige solceller, og havnens eget forretningsperspektiv skjuler Tobias Jørgensen heller ikke.

- Et salg af el har selvfølgelig økonomisk interesse fra vores side, men situationen er så simpel, at det ikke giver mening for os at lave solcelleanlæggene, hvis vi ikke får lov til at videresælge strømmen. Og det er for mig den bærende pointe, siger han.

Annonce

Vil gerne være grønnere

Kolding Havn har ligesom den danske regering lavet en 2030-plan. Målet er, at havnen skal være CO2-neutral, og herigennem er adgang til grøn strøm en stor del af planlægningen. I øjeblikket får skibe i havnen strøm fra en jordforbindelse.

Kolding Havn har regnet sig frem til, at et 750 kvadratmeter stort solcelleanlæg kan generere strøm til 50% af havnens elforbrug. Det kan ifølge planen stå klart i 2025, hvis de lovmæssige brikker falder på plads.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Stine har solgt sit livsværk: Nu satser hun hundrede procent på at skabe fremtidens sundhedsløsning med digital app

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Erhverv

Renovering af butikscentre og kontorer sikrer stor plante-ekspert fra Kolding sit bedste regnskab nogensinde

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

Sønderborg For abonnenter

Tidligere fejl udløser sur-smiley til hostel: - Det her er bittert

Annonce