Annonce
Læserbrev

Man undrer sig over forløb i sag om Skansegården

Annonce

Læserbrev: Som borger må man undre sig over sagsforløbet i forbindelse med Skansegården. Det offentlige, nærmere betegnet Naturstyrelsen, har som ejer i mange år misligholdt gården. Den er blevet solgt til en god pris, og tilmed har man fået skubbet problemerne med bevaring over på både Sønderborg Kommune og den nye ejer – og nu kan Naturstyrelsen gnide sig i hænderne. En større mangel på ansvar for stedets historiske betydning i det fredede smukke landskab skal man lede længe efter.

Sønderborg Kommune har ikke vist rettidig omhu med hensyn til forvaltningen af stedets kulturarv. Man burde for længst have reageret på Naturstyrelsens misligholdelse. Den nye ejer har i udbudsbetingelserne benyttet sig af muligheden for at rive gården ned, bygge nyt og derfor søgt om nedrivningstilladelse. Der er nu af byrådet givet tilladelse til nedrivning af den engang så smukke gård i det fredede skanseområde. Herefter kan byrådspolitikkerne lægge sagen fra sig og overlade resten til Fredningsnævnet.

Den optimale løsning havde været at restaurere Skansegården for længe siden, men de samlede offentlige myndigheder har totalt svigtet muligheden herfor, og man har efterfølgende ikke pålagt en ny ejer at redde gården. De offentlige myndigheder har slet ikke været sig deres ansvar overfor kulturarven bevidst og det enestående bygningsværks dage er talte.

Den nye ejer står klar med et skitseprojekt. Vi i 'BY OG MILJØ' håber, at kommunen nu endelig erkender sin besøgelsestid ved at der tilvejebringes et samarbejde mellem ejeren og kommunens tekniske forvaltning. Vel at mærke et samarbejde, som kan resultere i et projekt, som kan fortolke Skansegården i en nutidig arkitektur, og ikke bare lade det være op til Fredningsnævnet at klare ærterne. Kommunen har først og fremmest ansvaret for, at der kommer et godt resultat ud af sagen i sidste ende. For lige så vel som vi skal respektere vores kulturarv, skal vi også kunne være vores egen tid bekendt. Der er her store historiske og landskabelige værdier i spil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce