Annonce
Sydjylland

Mange ringer forgæves med selvmordstanker: Svært at komme igennem til Livslinien

Ifølge direktøren i Livslinien har de frivillige i organisationen meget travlt, og derfor oplever mange, at det kan være svært at komme igennem til organisationens rådgivningstelefon. Arkivfoto: Katrine Damkjær/Scanpix

Det har i årevis været svært at komme igennem til Livslinien, men i 2018 har problemet været større end tidligere. Organisationen mangler frivillige, men direktøren ønsker ikke at sænke kravene til sine rådgivere og dermed risikere et mindre kvalificeret tilbud.

Rådgivning: - Hun er skyld i, at jeg stadig er i live i dag. Så tusind tak, fordi du var der og reddede mit liv!

Sådan har en 17-årig skrevet om sin oplevelse med Livslinien. En oplevelse, som vedkommende har valgt at dele på organisationens hjemmeside. Men det er langt fra alle med selvmordstanker, som kan komme igennem til Livslinien, for det har i mange år været et problem for organisationens frivillige vejledere, at de ikke kan besvare alle opkald.

- Det er svært at sige, hvor stort problemet er. Jeg kan godt forstå, hvis det opfattes som et større problem i 2018 end tidligere, for vi mangler rådgivere, siger Livsliniens direktør, Jeppe Kristen Toft.

Organisationen har ifølge ham skrappe krav til, hvem der kan blive frivillig. Man skal have en relevant faglig baggrund, ligesom man skal have erfaring med at arbejde med mennesker i krise.

- Vi kunne godt sænke vores krav og ansætte flere frivillige, men så ville vi ikke længere have et tilbud, som vi ved, er kvalificeret. Vi holder fast i vores kvalitetsprincipper. Dem vil vi aldrig slække på, siger Jeppe Kristen Toft.

Annonce

Livslinien


  • Har du selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-04.
  • Når du ringer til Livslinien, er du anonym. Rådgiveren præsenterer sig ved fornavn.
  • Livslinien yder rådgivning og ikke behandling. Hvis du har så alvorlige selvmordstanker, at rådgivning ikke er tilstrækkeligt eller andre problematikker, der er behandlingskrævende, vil Livslinien tale med dig om, hvilke andre tilbud der bedst muligt kan hjælpe dig i den situation, du er i.
  • Livslinien startede i 1994.
  • I 2005 opnåede organisationen officielt anerkendelse for sit arbejde og kom på finansloven.

Kilde: Livslinien

Ondt i maven

Behovet for hjælp er ifølge ham langt højere end det, som Livslinien og andre tilbud kan efterkomme, og derfor risikerer selvmordstruede personer at ringe forgæves, når de forsøger at kontakte Livslinien. På lukkede Facebook-grupper for folk med selvmordstanker, giver flere medlemmer udtryk for frustration, fordi de ikke kan komme igennem til Livslinien, når de forsøger at ringe.

- Det giver os ondt i maven. De frivillige har mere travlt, end vi har det godt med. Vi har et stort ansvar, og vi forholder os til det ved at gøre alt, hvad vi kan. Det må desværre være de arbejdsvilkår, som vi har, siger Jeppe Kristen Toft.

Han mener ikke, at det er usædvanligt, hvis en frivillig i løbet af en vagt på fire timer mere eller mindre uafbrudt har en person med selvmordstanker i røret. Nogle af disse samtaler varer længere end en time, og derfor kan man risikere, at alle rådgivere er optaget af telefonopkald, hvis man ringer til organisationen.

Derfor er det også vigtigt for Jeppe Kristen Toft, at de frivillige tager sig tid til at sunde sig efter rådgivningssamtaler ved for eksempel at bruge to minutter på at spise et æble, da nogle af telefonopkaldene kan være voldsomme.

- Hvis du skal kunne yde noget i hver samtale, så skal du også passe på dig selv. Du skal være parat i hovedet til at besvare hver samtale, siger han.

Lang optagelsesproces

Direktøren har været en del af Livslinien på den ene eller anden måde siden 1995, og at det kan være svært at komme igennem har altid været et problem, mener han.

Noget, som kunne være med til at rekruttere flere frivillige til organisationen, kunne være flere midler til at gøre opmærksom på, at man kan blive rådgiver, mener Jeppe Kristen Toft. En stor del af organisationens finansiering kommer fra offentlige midler fra finansloven.

Men grundet Livsliniens krav til sine frivillige, kan der gå lang tid, før man kan påbegynde arbejdet.

- Hvis man melder sig som frivillig her i december, ville man først kunne komme i gang i maj 2019. Andre steder kan man blive frivillig hurtigt og nemt, og så tror jeg, at mange vælger at lægge kræfterne, hvor de hurtigere kan komme i gang, siger Jeppe Kristen Toft.

Direktøren fortæller, at han oplever folk, som klager til organisationen over, at de kan komme igennem til Livsliniens telefon.

- Det er ubehageligt at besvare henvendelser om, at man ikke kan komme igennem, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce