Annonce
Kolding

Mange viser interesse for at bygge på centralt byområde

Nu har mulige investorer godt to måneder til at lave udviklingsplaner og realiseringsplaner for p-pladserne på Riberdyb og Holmsminde, hvor Kolding Kommune vil have opført en ny bydel. Dronefoto: Søren Gylling
Så er Koldings sidste ledige centrale byområde sat til salg. Køberne skal ikke konkurrere om at give den højeste pris.

Kolding: Næsten 60 potentielle investorer, arkitektfirmaer og rådgivningsfirmaer har allerede fået tilsendt Kolding Kommunes dugfriske udbudsmateriale om salget af de cirka 30.000 kvadratmeter store arealer, som i dag udgør det meste af p-pladserne Riberdyb og Holmsmide.

Området, hvor Kolding Kommune ønsker opført en ny bydel under arbejdstitlen "Kolding Å", blev ellers først udbudt til salg i sidste uge, og fristen for at afgive et tilbud til kommunen udløber først 18. december.

- Men vi har oplevet en stor forhåndsinteresse for udbuddet af "Kolding Å", blandt andet fordi vi har haft lejlighed til at fortælle om det på investormøder og en ejendomskonference, hvor nogle af deltagerne har henvendt sig til os efterfølgende.

- Vi har også afholdt det, vi kalder markedsdialoger, hvor vi har inviteret udvalgte mulige investorer til møder og fortalt om projektet. Og hele vejen rundt har reaktionen været: "Nej, hvor er det spændende", og "hvornår er I klar?", og i den proces er en masse blevet skrevet op på en liste for at få tilsendt udbudsmaterialet, straks vi var klar til det, fortæller by- og udviklingsdirektør Merete Dissing Pedersen.

Annonce

Tidsplan

  • Tidsplanen for udbuddet er følgende:
  • 18. december klokken 12: Frist for indlevering af tilbud.
  • Januar 2020: Forhandlingsrunde med tilbudsgivere.
  • Marts 2020: Indstilling til byrådet om at indgå købsaftale.
  • 31. december 2022: Vedtagelse af lokalplan for den nye bydel og overtagelse af arealerne.
  • Derefter kan det fysiske byggeri begynde.

Bedste plan

Af udbudsmaterialet fremgår det, at der kan opføres 45.000 etagemeter i alt i området inklusiv parkering, og at Kolding Kommune som en del af omdannelsen til ny bydel vil opføre et eller flere p-huse til offentlige parkeringspladser. Som en selvstændig udstykning bliver der også reserveret plads til "Det åbne bofællesskab", som er en ny type almen bebyggelse til såvel unge, ældre som familier - her i alt på 8000 etagemeter.

Men resten af arealet - cirka 30.000 kvadratmeter med cirka 38.000 kvadratmeter byggeret - bliver overdraget til den vindende tilbudsgiver.

I forhold til pris er udbuddet usædvanligt, forklarer Merete Dissing Pedersen.

- For det her udbud er ikke en konkurrence på priser, som det blandt andet var tilfældet med Bypark Øst, hvor det gjaldt om at byde den højeste pris i kombination med bedste projekt, fortæller hun.

Denne gang skal deltagerne udelukkende konkurrere på deres evne til at overbevise Kolding Kommune med den bedste udviklingsplan for området, den bedste etapeopdelte realiseringsplan og sidst men ikke mindst deres evner til at realisere planerne - blandt andet i kraft af økonomisk pondus, forklarer direktøren.

På den måde ønsker kommunen at sikre sig mod at komme i kløerne på projektudviklere, som ikke kan løfte opgaven, sådan som det var tilfældet sidst, da selskabet Nordic Design Village mislykkedes med at bygge outletcenter og boliger på grunden.

Først når den rigtige udviklingsplan og realiseringsplan er udpeget, bliver købesummen udregnet på baggrund af en ejendomsmægler-vurdering og ud fra nogle prismæssige intervaller, som afspejler markedsprisen.

I øjeblikket er det 2600-3900 kroner pr. kvadratmeter ejerbolig, 2200-3100 kr. pr. kvm lejebolig, 1200-1900 kr. pr. kvm café og 1450-2300 kr. pr. kvm kontor. Alt andet lige betyder det, at en købspris - eller for kommunens vedkommende salgspris - på 90-110 millioner kroner er et realistisk bud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce