Annonce
Kolding

Mange viser interesse for at bygge på centralt byområde

Nu har mulige investorer godt to måneder til at lave udviklingsplaner og realiseringsplaner for p-pladserne på Riberdyb og Holmsminde, hvor Kolding Kommune vil have opført en ny bydel. Dronefoto: Søren Gylling
Så er Koldings sidste ledige centrale byområde sat til salg. Køberne skal ikke konkurrere om at give den højeste pris.

Kolding: Næsten 60 potentielle investorer, arkitektfirmaer og rådgivningsfirmaer har allerede fået tilsendt Kolding Kommunes dugfriske udbudsmateriale om salget af de cirka 30.000 kvadratmeter store arealer, som i dag udgør det meste af p-pladserne Riberdyb og Holmsmide.

Området, hvor Kolding Kommune ønsker opført en ny bydel under arbejdstitlen "Kolding Å", blev ellers først udbudt til salg i sidste uge, og fristen for at afgive et tilbud til kommunen udløber først 18. december.

- Men vi har oplevet en stor forhåndsinteresse for udbuddet af "Kolding Å", blandt andet fordi vi har haft lejlighed til at fortælle om det på investormøder og en ejendomskonference, hvor nogle af deltagerne har henvendt sig til os efterfølgende.

- Vi har også afholdt det, vi kalder markedsdialoger, hvor vi har inviteret udvalgte mulige investorer til møder og fortalt om projektet. Og hele vejen rundt har reaktionen været: "Nej, hvor er det spændende", og "hvornår er I klar?", og i den proces er en masse blevet skrevet op på en liste for at få tilsendt udbudsmaterialet, straks vi var klar til det, fortæller by- og udviklingsdirektør Merete Dissing Pedersen.

Annonce

Tidsplan

  • Tidsplanen for udbuddet er følgende:
  • 18. december klokken 12: Frist for indlevering af tilbud.
  • Januar 2020: Forhandlingsrunde med tilbudsgivere.
  • Marts 2020: Indstilling til byrådet om at indgå købsaftale.
  • 31. december 2022: Vedtagelse af lokalplan for den nye bydel og overtagelse af arealerne.
  • Derefter kan det fysiske byggeri begynde.

Bedste plan

Af udbudsmaterialet fremgår det, at der kan opføres 45.000 etagemeter i alt i området inklusiv parkering, og at Kolding Kommune som en del af omdannelsen til ny bydel vil opføre et eller flere p-huse til offentlige parkeringspladser. Som en selvstændig udstykning bliver der også reserveret plads til "Det åbne bofællesskab", som er en ny type almen bebyggelse til såvel unge, ældre som familier - her i alt på 8000 etagemeter.

Men resten af arealet - cirka 30.000 kvadratmeter med cirka 38.000 kvadratmeter byggeret - bliver overdraget til den vindende tilbudsgiver.

I forhold til pris er udbuddet usædvanligt, forklarer Merete Dissing Pedersen.

- For det her udbud er ikke en konkurrence på priser, som det blandt andet var tilfældet med Bypark Øst, hvor det gjaldt om at byde den højeste pris i kombination med bedste projekt, fortæller hun.

Denne gang skal deltagerne udelukkende konkurrere på deres evne til at overbevise Kolding Kommune med den bedste udviklingsplan for området, den bedste etapeopdelte realiseringsplan og sidst men ikke mindst deres evner til at realisere planerne - blandt andet i kraft af økonomisk pondus, forklarer direktøren.

På den måde ønsker kommunen at sikre sig mod at komme i kløerne på projektudviklere, som ikke kan løfte opgaven, sådan som det var tilfældet sidst, da selskabet Nordic Design Village mislykkedes med at bygge outletcenter og boliger på grunden.

Først når den rigtige udviklingsplan og realiseringsplan er udpeget, bliver købesummen udregnet på baggrund af en ejendomsmægler-vurdering og ud fra nogle prismæssige intervaller, som afspejler markedsprisen.

I øjeblikket er det 2600-3900 kroner pr. kvadratmeter ejerbolig, 2200-3100 kr. pr. kvm lejebolig, 1200-1900 kr. pr. kvm café og 1450-2300 kr. pr. kvm kontor. Alt andet lige betyder det, at en købspris - eller for kommunens vedkommende salgspris - på 90-110 millioner kroner er et realistisk bud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Annonce