Annonce
Sønderborg

Marinesoldater blev dræbt på Alssund: Søstre afslørede mindesten

Til venstre ses søsteren Hilde Ritz, dernæst borgmester Erik Lauritzen og Carsten Friis, Tysklands honorær konsul i Danmark. Forrest ses søsteren Ida Gatz med billedet af broderen, Gustav Ritz. Foto: Katrine Lund Walsted
Annonce

Sønderborg: For 75 år siden blev 11 tyske marinesoldater henrettet på Alssund af det tyske militær. De havde gjort sig skyldige i mytteri på den tyske minestryger M 612 den 5. maj 1945. I Sønderborg blev de dømt til døden ved en krigsret, og natten til den 6. maj blev de henrettet på skibet og smidt i Møllebugten i Alssund, mens borgerne i Sønderborg fejrede, at anden verdenskrig var slut.

De dræbte marinesoldater var mellem 21 og 23 år. Onsdag blev en mindesten indviet for de 11 marinesoldater på havnen i Sønderborg.

To søstre til en af de dræbte soldater deltog i afsløringen. Ida Gatz og Hilde Ritz var dybt rørte over mindestenen for blandt andet deres bror, Gustav Ritz, der blev 22 år gammel.

- Da krigen var ved at være slut, sendte Gustav et brev hjem, at nu skulle vi snart ses igen. Men han kom ikke hjem, fortale Ida Gatz.

Annonce

Mistede to sønner

Familien Ritz havde 12 børn. En anden bror blev også dræbt ved fronten som soldat.

- Min far fik fortalt, at der var sket et uheld med Gustav. Vi fik ikke sandheden at vide. Det fandt vi først ud af senere. Familien mistede to sønner, så vi var hårdt ramt. Det er en stor ære, at mindestenen er blevet rejst. Stenen er også et symbol på, at vores folk er forbundet i dag, sagde Ida Gatz.


Familien mistede to sønner, så vi var hårdt ramt. Det er en stor ære, at mindestenen er blevet rejst. Stenen er også et symbol på, at vores folk er forbundet i dag.

Ida Gatz, søster til dræbt marinesoldat


Den 5. maj 1945 skulle M 612 hjælpe med evakueringen af de tyske tropper og havde kurs mod Østersøen, da flere marinesoldater gjorde mytteri og satte kurs mod Flensborg. Skibet blev stoppet af en tysk hurtigbåd og ført til Sønderborg. I Sønderborg blev der nedsat en lynkrigsret mod 20 soldater fra skibet. 11 blev dømt til døden, fire fik fængselsstraffe, og fem blev frifundet.

- Uanset sindelag var de henrettelser fuldkommen meningsløse. Krigen kostede frygteligt mange liv. Endelig var den slut, og lande og byer skulle genopbygges. Men i disse sidste timer blev soldaterne straffet med døden. Mens friheden blev fejret på land, blev de unge mænd henrettet på vandet. De havde formentlig nået at glæde sig over, at de overlevede krigen, sagde borgmester Erik Lauritzen.

Annonce

Mod mindes

Tysklands honorær konsul i Sønderjylland har givet 25.000 kroner på vegne af Tyskland til mindestenen, mens Sønderborg Kommune har givet samme beløb.

- Marinesoldaterne blev henrettet, fordi de nægtede at forsætte en forbryderisk krig. Mindestenen gør ikke, at den uret de blev udsat for, bliver glemt. Men den giver dem menneskeligheden tilbage. Deres mod bliver mindet, og de vil ikke kun blive husket som ofre af et regime, sagde honorær konsul Carsten Friis.

Det er afdøde Inge Adriansen, der var museumsinspektør på Sønderborg Slot, og Jürgen Karwelat fra Historische Werkstatt Berlin, der er ophavsmændene til ideen til mindestenen.

- Det har været et langtidsprojekt, da vi fik ideen at mindes marinesoldaterne i 1985. Jeg ville ønske, at Inge Adriansen kunne have været her i dag og afsluttet vores lange projekt, sagde Jürgen Karwelat.

Annonce

Minde om dunkel tid

Det er Frode Sørensen, der er formand for Sprogforeningen, og Siegfried Matlok, der er tidligere chefredaktør på Der Nordschleswiger, der har genoptaget ideen.

- Endelig rejses der en sten for marinesoldaterne. Det er vigtigt, at vi mindes denne dunkle tid. Mindestenen giver tid til refleksion og en appel til ikke at gentage historien. Marinesoldaterne er ikke glemt, og det bliver de ikke, sagde Stephan Kleinschmidt, der er formand for Sønderborgs kulturudvalg.

Jürgen Karwelat, til venstre, er idemand til stenen sammen med afdøde museumsinspektør Inge Adriansen. Ida Gatz, til højre, havde taget et billede med af sin afdøde bror, Gustav Ritz. Foto: Katrine Lund Walsted
Det er Jürgen Karwelat, til venstre, og Inge Adriansen, som for mange år siden har lavet teksten på stenen på dansk og tysk. Foto: Katrine Lund Walsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce