Annonce
Esbjerg

Massivt smitteudbrud på skole nær Stengårdsvej: Næsten alle elever og ansatte er sendt hjem

Op imod 100 elever og ansatte fra Bakkeskolen Cosmos er tirsdag morgen sendt hjem til selvisolation og test, efter flere elever og ansatte er smittet med corona. Arkivfoto
Bakkeskolen Cosmos i Esbjerg er ramt af et voldsomt udbrud af coronasmitte. Mindst 15 elever og 6 ansatte er testet positive med corona, og derfor har skolen nu hjemsendt omkring 100 personer. Smitten kan ifølge flere kilder kædes sammen med en begravelse med mange deltagere fra Stengårdsvej, dette kan Esbjerg Kommune dog ikke bekræfte.

Esbjerg: Tirsdag morgen har Bakkeskolen Cosmos i den østlige del af Esbjerg valgt at hjemsende næsten 100 elever og ansatte, efter flere på skolen er testet positive for corona.

I alt er 15 elever og 6 lærere smittet på tværs af forskellige klassetrin, og derfor er det udover 5 specialklasserkun skolens 1. klasse, der tirsdag er mødt op til undervisning.

Eleverne fra 0., 2., 3. og 4. klasse samt to specialklasser er således hjemsendt til selvisolation og test, da de har været i nær kontakt med en eller flere af de smittede.

Annonce

På Bakkeskolen Cosmos blev man sidste tirsdag bekendt med det første smittetilfælde, og hen over weekenden og mandagen er smittetallet eksploderet, så der nu er tale om et massivt udbrud af virusset.

- Vi har løbende sendt elever og ansatte hjem til test, da en del af tilfældene er kommet løbende. Men mandag gik det pludselig meget stærkt. Der var det time for time, og derfor har vi været nødt til at sende endnu flere hjem, siger leder af Cosmosskolen Morten Mærsk Schmidt, der har svært ved at svare på, hvordan smitten er opstået.

- Vi har ingen idé om, hvor folk er smittet fra. I nogle tilfælde kunne der godt være sammenhæng med skolen, mens det i andre ser ud til at have været udenfor. Det er meget svært at sige. Det afgørende for os er, at vi med vores smitteopsporing så vidt muligt undgår yderligere smitte, siger han.

Til punkt og prikke

Allerede sidste tirsdag blev det første tilfælde altså opdaget på Bakkeskolen. Her valgte man at sende én klasse hjem fra skole, og siden er smitten eksploderet. Skoleleder Morten Mærsk Schmidt føler dog ikke, at skolen kunne have gjort mere eller reageret hurtigere for at bryde smittekæderne.

- Vi har været gode til at overholde retningslinjerne, og jeg har stor respekt for den måde, vores ansatte har håndteret det her på. Men det er klart, at det skaber utryghed og frygt, når situationen er, som den er. Jeg kan dog garantere, at alle foranstaltninger er sket i samarbejde med kommunens beredskab og vi har fulgt myndighedernes retningslinjer til punkt og prikke, siger han og understreger, at det har været kommunens beslutning at holde 1. klasse og en række specialklasser tilbage på skolen, da ingen af dem har været i nær kontakt med en smittet person.


Vi har den seneste uge gjort en stor indsats for at teste borgere med anden etnisk baggrund i området, og det har så desværre vist sig, at der er mange smittede iblandt. Derfor undrer det mig heller ikke, at skolen er ramt, selv om det er ærgerligt med et så voldsomt udbrud

Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune


Gennem den seneste uge er smittetallet i den østlige del af Esbjerg, særligt omkring Stengårdsvej, steget markant, men Morten Mærsk Schmidt erkender, at smittens voldsomhed og omfang alligevel er kommet som en overraskelse.

- Der er nogle generelle udfordringer i vores område, men det er alligevel gået hurtigere, end jeg havde troet. For selv om man følger alle retningslinjer og opfordringer, så er man jo også nødt til at håbe på det bedste. Men nu må vi se fremad og forsøge at komme tilbage på en god måde så snart, det er sikkert, siger Morten Mærsk Schmidt.

De første elever kan formentlig vende tilbage på skolen allerede onsdag.

Annonce

Rygte om begravelse

Direktør for Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen, mener, at det er naturligt, at smittetallet stiger i området omkring Stengårdsvej, hvor Bakkeskolen Cosmos ligger. Lige nu udfører man nemlig mange tests på beboerne.

- Vi har den seneste uge gjort en stor indsats for at teste borgere med anden etnisk baggrund i området, og det har så desværre vist sig, at der er mange smittede iblandt. Derfor undrer det mig heller ikke, at skolen er ramt, selv om det er ærgerligt med et så voldsomt udbrud, siger han.

Ifølge flere kilder, der ikke har ønsket at stille op til interview, kan smitten være opstået i forbindelse med en begravelse, hvor flere beboere fra Stengårdsvej har deltaget. Det kan sundhedsdirektøren dog ikke bekræfte.

- Jeg har også hørt det rygte, men vi ved ikke, om der er smittede, som har været til begravelse, og i så fald er det kun en del af forklaringen. Generelt har man måske været flere sammen i området, end der anbefales. Men jeg hæfter mig ved, at vi igennem vores netværk derude er lykkedes med at få mange testet og efterfølgende isoleret i tilfælde af smitte. Det er naturligt, at tallet stiger nu, og det er meget positivt, at vi er i dialog med samtlige smittede. Styrelsen for Patientsikkerhed er da også tilfredse med vores arbejde, siger Arne Nikolajsen.

Han fortæller i øvrigt, at man regner med, at størstedelen af borgerne er smittet med den britiske coronavariant, som statistisk set udgør 80 procent af tilfældene i Esbjerg kommune.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Bevaringsværdigt hus kan blive dit for 250.000 kroner: Se video fra hus, der har stået tomt i næsten 20 år

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Danmarks bedste yver: Læs historien om, hvor meget dyr kan give til dit køleskab, hvis de har det godt

Aabenraa For abonnenter

Efter tre brud på ryggen: Kommune efterlader Kathrine uden indtægt

Esbjerg

Siemens og Facebook svigtede: Nu vil kommunen købe hårdtprøvede husejeres jord

Tønder

Bruger ikke vagter: Kommune har fravalgt sikkerhedsfolk til beskyttelse mod demente plejehjemsbeboere

Løvkvist: Formandsvalget forsvandt - nu er det en afstemning for eller imod Messerschmidt

Erhverv For abonnenter

Corona ramte salget af professionelt lyd- og lysudstyr hårdt: - I stedet for at fyre folk investerede vi i fremtiden

For abonnenter

Fynsk helikopter-fremtid pludselig usikker: Konkurrent klagede, og nu skal udbud gå om

Haderslev For abonnenter

Mike oplevede at blive ydmyget og tæsket af lærere på sin skole: Han husker stadig læreren, der brækkede hans arm på grund af et æbleskrog

27-årig nordjyde skrev et 150 sider langt manifest og kaldte sine planer om et massemord for hævnens dag

Kolding

Plejecenter får hård kritik efter tilsynsbesøg: Nu skal 17 krav opfyldes

Billund For abonnenter

Tvillingegraviditet fik Nanna på andre tanker: - Jeg vil være der for mine børn, mens de er små

Varde

Bomberyddere tilkaldt til stranden: Strandgæsts fund gav ingen sure miner

Annonce