Annonce
Erhverv

Medie: Nordea er tæt på at købe sig ind i MobilePay

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nordea er i forhandlinger med Danske Bank om at købe sig ind i betalingsløsningen MobilePay, erfarer Børsen.

Den mobile betalingsløsning MobilePay kan snart være ejet af Danmarks to store banker i fællesskab.

Det er Børsen, der erfarer, at den nordiske storbank Nordea er tæt på at købe sig ind i betalingsløsningen.

MobilePay ejes i dag 100 procent af Danske Bank, som også udviklede betalingsløsningen i sin tid.

Børsen har talt med kilder tæt på den fortrolige proces, hvori forhandlingerne skal være fremskredne.

Hverken Nordea eller Danske Bank ønsker over for avisen at bekræfte forløbet.

MobilePay sidder i dag tungt på det danske marked for mobile betalingsløsninger.

Men udenlandske giganter som Amazon, Google og Apple er hastigt på vej ind på markedet.

Nordea forlod i 2016 samarbejdet om betalingsappen Swipp, der aldrig vandt udbredelse.

Allerede dengang fik Nordea ifølge Børsens oplysninger stillet i udsigt, at banken på et tidspunkt kunne blive medejer af MobilePay.

Danske Bank samarbejder i forvejen med Nordea og fire andre nordiske storbanker om betalingsplatformen P27, der skal muliggøre realtidsbetalinger mellem de nordiske mobilbetalingsløsninger.

De seneste år har betalinger via MobilePay vundet frem i stor stil, blandt andet på bekostning af kontanter.

Siden 2009 er brugen af kontanter faldet med 75 procent, og sidste år var der 200 millioner overførsler blandt MobilePays 4,1 millioner brugere.

Der blev samlet sendt 65 milliarder kroner frem og tilbage. Den gennemsnitlige overførsel var på 325 kroner.

Kontanter står for omkring 20 procent af alle betalinger i Danmark. I 1995 var tallet tæt på 80. Dankort er det hyppigste alternativ - det bruges mere end en milliard gange om året.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen på Børsens hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce