Annonce
Esbjerg

Mexicansk fastfood og restaurant med cirkustema: To nye kæder har kurs mod Esbjerg

To restaurationskoncepter Zócalo, der sælger mexicansk fastfood, og Pincho Nation med cirkusinspireret indretning og småretter på menuen, har kig på Esbjerg.
En kæde med sund mexicansk fastfood og en kæde med småretter og cirkusinspireret indretning lurer på Esbjerg. I første omgang mangler de en franchisetager, som er interesseret i at køre driften.
Annonce

Esbjerg: To restaurantkæder, som er veletablerede i Sverige, men herhjemme indtil videre kun er repræsenteret i København, lurer på en åbning af deres restaurantionskoncepter i Esbjerg.

Det oplyser de danske folk bag henholdsvis restaurantkæden Zócalo, der sælger mexicansk fastfood, og den konkurrerende kæde Pincho Nation, der som en del af sit koncept byder på cirkusinspireret indretning.

Både mexicanske Zócalo og cirkusinspirerede Pincho Nation har for nyligt i landspressen givet udtryk for, at man i de kommende år går efter at åbne 20-25 konceptrestauranter rundt omkring i landet, og som landets femte største by er Esbjerg ikke til at komme udenom, oplyser folkene bag begge kæder.

- Esbjerg er selvfølgelig på vores liste, det er den helt naturligt som landets femte største by. Faktisk har vi talt med flere esbjergsensere i vores restaurant i Tivoli Food Hall, som spørger, om vi ikke kommer til Esbjerg, fortæller Søren Skydt-Nielsen, der sammen med Jimmy Seide Petersen står bag udbredelse af Zócalos koncept i Danmark.


Vi har for længst placeret en knappenål i Esbjerg, men timingen skal være den rette, også forstået på den måde, at vi skal have den rette franchisetager til restauranten,

Flemming Christophersen, direktør og partner i Pincho Nation Danmark


Søren Skydt-Nielsen kender i øvrigt Esbjerg ganske godt, eftersom han tidligere har drevet det daværende Shell servicetankanlæg i rundkørslen ved Strandby Plads sammen med flere andre syddanske Shell-stationer.

Annonce

Noget for enhver smag

Fælles for begge kæder er imidlertid, at de ikke på nuværende tidspunkt kan sætte dato på, hvornår de agter at åbne. I første omgang handler det om at finde en lokal franchisetager, som vil stå for driften af restauranten.

- Vi har for længst placeret en knappenål i Esbjerg, men timingen skal være den rette, også forstået på den måde, at vi skal have den rette franchisetager til restauranten, siger direktør og partner i Pincho Nation Danmark Flemming Christophersen.

Pincho Nation, der foruden 60 restauranter i Sverige også er i Norge, Danmark, Finland og Berlin, er kendt for sin cirkusinspirerede indretning med popcorn i døren. Via en app bestiller gæsterne småretter fra alle verdens køkkener - en skøn blanding af burgere, dumplings og paella, desserter og farvestrålende drinks. Tanken er, at der skal være noget for enhver smag.

Annonce

Forskellige placeringer i spil

Zócalo-kæden har oprindelse på Island under navnet Serrano, men er i dag udbredt i Sverige med 15 restauranter – og snart følger nummer to og tre i Danmark. Navnet er hentet fra den største plads i Mexico City, og madstilen er sund mexicansk fastfood.

- Her kan man spise fastfood med god samvittighed. Det er sundt, med friske råvarer og god smag, derfor synes vi, at konceptet kan noget. Vi har brugt det første år med mange gulvtimer i Tivoli for at finde ud af, hvad gæsterne gerne vil have, siger Søren Skydt-Nielsen.

I forhold til beliggenheden har Zócalos ikke specielle præferencer – det kan i princippet være alt fra strøgplacering til shoppingcenter eller en lokalitet med gode mulighed for takeaway, oplyser Søren Skydt-Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Statsministeriet indkalder til pressemøde om corona

Annonce