Annonce
Portræt

Mikkel betaler 750.000 kroner for sin pilotuddannelse: - Man skal se det som en investering

Der er plads til et smil kort før take-off. Foto: Harald Sebastian Krebs.
Det koster 750.000 kroner at tage en pilotuddannelse. Selvom der ikke er nogen jobgaranti, er pilotelev Mikkel Jepsen optimistisk: - Man skal se det som en investering.

Billund: - For mig er det en fascination af forholdet mellem mand og maskine.

Sådan beskriver 22-årige Mikkel Jepsen fra Vejle sin passion for at sidde ved cockpittet i en flyvemaskine. Han har nu gået på pilotuddannelsen hos Billund Air Center i 22 måneder og er tæt på målet. Det mål har kostet ham 750.000 kroner.

- Jeg vil ikke sige, at jeg var heldig, men jeg fik det bedste ud af en dårlig situation. Jeg havde et nært familiemedlem, der gik bort. Der arvede jeg cirka halvdelen af uddannelsens pris. Og den sidste halvdel har jeg været så heldig, at min onkel har villet låne mig, fortæller Mikkel Jepsen.

Drømmen har han haft fra barnsben, hvor han en dag på vej til skole fik øje på et fly. Det gjorde, at han fik sat de første streger, der blev til drømmen om at være pilot.

- I 0. klasse blev vi spurgt om, hvad vi gerne ville være, når vi blev store. Jeg kan tydeligt huske, at jeg så en flyvemaskine på vej i skole. Vi skulle så tegne, hvad vi gerne ville være. Og jeg tegnede en flyvemaskine. Den dag har bare siddet fast i mig. Det er bare noget, man ikke glemmer.

Annonce

Pilotuddannelsen i Billund

Pilotuddannelsen tilbydes af Billund Air Center.

Uddannelsens varighed er 22-27 måneder.

Prisen er 750.000 kroner. Billund Air Center har indgået et samarbejde med Den Jyske Sparekasse i Billund, der kan lette finansieringen, hvis der fra eleven spares mindst 100.000 kroner op.

Holdstart hvert år i marts og august.

Helbredsgaranti er påkrævet og skal fornys hvert år

Der er optagelsesprøve og opfølgende samtale.

Studiet er et fuldtidsstudie og berettiget forhøjet SU.

Udover i Billund kan pilotuddannelsen også tages i Roskilde, Karup og Kolind.

Pilotuddannelsen kan også fås gratis igennem Forsvaret. Det kræver dog, at man opfylder Forsvarets sundhedskrav som for eksempel perfekt syn. Herudover har man også 12 års tjenestepligt i Forsvaret efter endt uddannelse.

Erfaring er vigtig

Men drømmen har sine konsekvenser, og da Mikkel opdagede prisen på drømmeuddannelsen, måtte han stoppe op og overveje, om det virkelig var det værd.

- Ellers ville jeg måske gerne være matematiklærer i folkeskolen. Men nej, det har altid været pilotuddannelsen. Man er bare nødt til at have en plan B, siger han.

Der er nemlig ikke jobgaranti:

- Det er faktisk lidt sjovt, at man er villig til at tage et lån på 600.000-800.000 kroner for ikke at være garanteret et job efter uddannelsen. Der er jo ingen, der har så mange penge, at de bare kan betale uddannelsens pris, men man er nødt til at se på det som en investering. Det skulle gerne betale sig tilbage inden for et normalt arbejdsliv.

Det kan være svært at være kræsen, og hvis man efter uddannelsen vil flyve rutefly, koster det nemt yderligere 130.000-250.00 kroner, da man skal have et nyt certifikat til hver flytype. Erfaring er alfa omega i branchen, og det kan være svært at få en fod indenfor.

- Man er jo nødt til at få noget erfaring, men der er også nogen, der er nødt til at give dig mulighed for at tilegne dig den erfaring, mener Mikkel.

I simulatoren

Selvom man har færdiggjort uddannelsen, kan man ikke blot hvile på laurbærrene. Som nyuddannet pilot skal man nemlig bestå en omfattende sundhedstest, og den skal fornys en gang om året, og en gang hvert halve, når man er fyldt 40 år.

Herudover har flyselskaberne også løbende deres egne simulatortests, som man skal holde sig skarp til at kunne bestå.

Billund Air Center kører en procedure med gennemgående evalueringer, hvor de studerende testes igennem prøver.

På skuldrene af Mikkels skjorte er der syet to striber, der viser hans rang. Striberne indikerer også, at man har bestået den prøve, der gør, at man må flyve med passagerer. Derfor følger der med striberne også et kæmpe ansvar.

- Det er et kæmpe, kæmpe ansvar. Der er en grund til, at vi bliver trænet, som vi gør. Der er en grund til, at der er så mange regler for, hvem der får lov til at sidde der, siger Mikkel Jepsen og uddyber:

- For eksempel når jeg har passagerer med oppe. Så tænker jeg ekstra meget over det. Normalt, når det kun er mig og instruktøren oppe i cockpittet, er det jo ”kun” os, det går ud over, hvis der går noget galt. Men hvis der er folk med, ved man, at de skal have en god oplevelse og føle sig sikre.

Under uddannelsesforløbet flyver Mikkel Jepsen i en Diamond DA-42 Twin Star. Foto: Vilas Holst Jensen.

Jobjagten begynder

Mikkel Jepsen bliver færdiguddannet som pilot i begyndelsen af det nye år. Her begynder jobjagten, og selv er han ikke i tvivl om, hvad drømmescenariet er:

- Jeg vil gerne flyve en Dreamliner. En Boeing 787. Det er lidt min Ferrari. Det er langdistanceflyvning, og så er det bare en utrolig smuk flyver i mine øjne.

Mikkel Jepsen orienterer sig inden afgang. Foto: Maria Hviid Ahrensbøll.
Mikkel Jepsen på vej ud for at flyve. Foto: Vilas Holst Jensen
Mikkel Jepsen forbereder sig sammen med sin instruktør til dagens flyvetur. Foto: Vilas Holst Jensen
Mikkel Jepsen kort før han sætter sig ind i flyveren. Foto: Vilas Holst Jensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Haderslev

Den tandløse prisvinder

Annonce