Kolding: Et nej fra den nye regerings boligminister Kaare Dybvad (S) betyder, at arbejdet med udviklingsplanerne for boligområderne Skovparken- Skovvejen og Munkebo fortsætter. En del af de planer er, at 279 boliger i Koldings hårde ghettoer skal rives ned.
Afslaget kom, efter Koldings udvalg for udfordrede boligområder havde skrevet til ministeren. Ønsket fra Kolding var, at man kunne slippe for at nedbringe antallet af almene familieboliger i de to boligområder, hvis de ikke længere opfyldte kriterierne for at stå på ghettolisten.
Et boligområde kan godt ændre sig, så det ikke længere kategoriseres som et ghettoområdet.
"Men det betyder ikke, at udviklingsplanen ikke skal gennemføres. Det følger af almenboligloven, og jeg har ikke hjemmel til at dispensere fra kravet om gennemførelse af en udviklingsplan", står der blandt andet i svaret fra ministeren.
Så mange boliger skal rives ned
Folketinget har vedtaget en lov, der kræver, at der som hovedregel højest må være 40 procent almene familieboliger i boligområder som Skovparken-Skovvejen og Munkebo. Ghettolovgivningen blev vedtaget for at komme parallelsamfund til livs.
Kæmper videre
Lokale politikere og de tre boligorganisationer i området, vil kæmpe videre med næb og klør for at undgå at rive gode boliger ned.
Morten Køhlert, der er forretningsfører for Boligselskabet Kolding, der administrerer boligerne på Skovvejen, er ikke overrasket over ministerens svar.
- Jeg havde håbet, at der blæste nye vinde, så fornuften ville sejre, men det sket så ikke.
Ministeren argumenterer med, at der skal sikres varige strukturelle forandringer i de hårdest belastede boligområder. Målet er, at boligområderne skal få en blandet beboersammensætning, som er integreret med det omkringliggende samfund.
"Derfor skal udviklingsplanen gennemføres, selv hvis man ikke længere står på ghettolisten, skriver han til Kolding Kommune.
Bent Jacobsen er formand for Alfabo, der står for boligerne i Munkebo.
- Jeg har haft flere politikere på besøg i Munkebo, og det skuffer mig lidt, at de ikke har fået presset ændringer igennem på området. Det er jo for eksempel lykkedes at droppe planen om at bruge øen Lindholm som udrejsecenter, selv om det var en del af en aftale, siger Bent Jacobsen.
Hvad sker der nu?
- Nu skal vi lave en helhedsplan, som vi skal have godkendt i Landsbyggefonden. Det handler om finansiering og tidsplan. Og vi lægger op til at skubbe det ud til 2028 og 2029, inden vi skal i gang med at rive ned og sælge boliger, men vi håber fortsat på, at reglerne bliver ændret inden da. Spørgsmålet er også, hvornår kommunen er klar til at investere de penge, der skal investeres i planen. En del af vores plan er et vejforløb, og det er kun halvdelen af vejen, der ligger på vores grund. Den anden del ligge på kommunal jord, så det skal kommunen sørge for, svarer Bent Jacobsen.
Udvalget for udfordrede boligområder bliver orienteret om svaret fra ministeren på sit møde i oktober.
