Annonce
Sønderborg

Nej til at rive 1800-tals landejendom i Vollerup ned

De to bygninger stuehuset til højre og aftægtsboligen til venstre anser kommunen for at være bevaringsværdige, hvilket er kommet stærkt bag på køber Müller Gas Equipment A/S, der vil rive det hele ned og lave et grønt område.Foto: Claus Thorsted
Müller Gas Equipment A/S havde regnet med at kunne rive gammel aftægtsejendom på nabogrund ned, men politikerne har sagt nej, fordi bygningerne er bevaringsværdige, og det kommer bag på køberen.

VOLLERUP: I mange år boede et ældre ægtepar på naboejendomen til Müller Gas Equipment i Vollerup. Da de begge gik bort, købte virksomheden landejendommen først og fremmest for at undgå naboklager over støj. Der blev søgt om nedrivning, men det har et politisk flertal sagt nej til. Med undtagelse af Venstre mener flertallet, ejendommen er bevaringsværdig. Den er kategori 4 på den såkaldte SAVE skala. Det kommer bag på ejeren, ejendommen skulle være bevaringsværdig.

- Det er ret så chokerende. Vi er en produktionsvirksomhed, der har ønsket at tage højde for støjklager ved selv at købe ejendommen, og nu må vi ikke rive den ned. Der har boet et ældre ægtepar i huset. Udefra set kan det måske godt set lidt Morten Korch agtig ud. Man bliver dog skuffet, når man kommer tættere på, for der er ikke megen idyl bag facaden. Ejendommen er ikke sat i stand siden 70erne, og dengang blev der ikke skelet til nogen som helst form for historiske værdier, siger økonomichef Joan Held, der er rystet over afslaget på nedrivning.

Huset er ikke købt med henblik på at sætte det i stand eller leje det ud, men udelukkende for ikke at få naboer ind, der klager over støj fra virksomheden. Ingen har tænkt over, der skulle være bevaringsværdi i gårdkomplekset. Ifølge kommunens beskrivelse er der tale om stuehus og aftægtsbolig fra 1830 og 1880 samt stald, lade og udhus fra henholdsvis 1951, 1890 og 1954. Ejer anser ikke hovedbygning og aftægt som egnet til beboelse.

Annonce

Bevaringsværdi

Spørgsmålet om en bygning er bevaringsværdig eller ej, giver voldsomme diskussioner. Tidligere i år har en husejer i Ny Stavensbølgade i Augstenborg fået lov at rive et gammelt hus ned, fordi det var så medtaget og tilfældigt tilbygget, der ikke var meget at bevare. Køber af Skansegården på Dybbøl Banke blev stillet i udsigt at måtte nedrive den gamle landejendom, men trak sin ansøgning om at gøre det, da det stødte på massive protester. Forrige år fik en huskøber i Ertebjerghav forbud mod at nedrive et gammelt husmandssted i det sydalsiske. Det samme overgik en fortørnet huskøber i Hørup. En bygning i Guderup fik nedrivningstilladelse ved nærmere eftertanke, da politikerne så, hvor dårlig forfatning bygningen var i. Kommunen har selv givet tilladelse til nedrivning af det gamle teknikum, retsbygningen i Gråsten og landejendommen, hvor Gråsten Fjernvarme nu har til huse. Det var huse, som rangerede som 3 og 4 på den såkaldte SAVE skala. Et ønske om at nedrive en 1800-tals ejendom Ulkebøldam 9 har også medført et § 14 forbud.

For vidtgående

- Vi skal selvfølgelig værne om unikke bevaringsværdige bygninger og huse med historisk værdi, som vi for eksempel gjorde med Skansegården, men her mener jeg ikke, argumenterne for at udstede et § 14 forbud mod nedrivning er tungtvejende nok. Det er et instrument vi skal bruge med omtanke, da det udover at have konsekvenser for husejeren også udløser lokalplaner for de pågældende områder, og som også lægger bindinger på andre huse i områderne. Derudover risikerer vi, et forbud mod nedrivning medfører, husene står og forfalder, fordi folk ikke vil bruge de mange penge, som en istandsættelse ofte koster, siger Venstres medlem af teknik- og miljøudvalget, Tage Petersen, der har ønsket sagen taget op i byrådet.

Et § 14 forbud tvinger kommunen til at lave en bevarende lokalplan.

- Der er ikke noget at bevare, for huset er ikke vedligeholdt tidssvarende. Vi kunne have farvet det lyserødt, uden nogen ville kimse af det. Det vil blive en øjenbæ, som står og forfalder. Vi har aldrig købt med henblik på at bevare den, siger Joan Held, der har skrevet til alle byrådsmedlemmer for at tale sin sag.

- Kultur er ikke kun Carl Nielsen og H.C. Andersen, men også arkitektur. Det er nogle gode, flotte gamle bygninger i Vollerup, som fortæller historie som en del af en sammenhængende bygningsmasse, vi skal passe godt på. Jeg havde ikke tidligere lagt mærke til, hvor mange bevaringsværdige huse, der er i Vollerup. Det er meget imponerende, siger udvalgets næstformand Stefan Lydal, Dansk Folkeparti.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce