Esbjerg: Evig hvile i skovens dybe, stille ro er nu også en mulighed i Esbjerg. Efter flere års tilløb er kommunens første officielle skovgravplads taget i brug ved Fovrfeld Gravlunden Kirkegård.
Pladsen ligger lige ud til kirkegårdens hovedsti på den ene side og grænser op til Brillestien på den anden side. Her er 11 esbjergensere indtil videre blevet stedt til hvile på et lille skovstykke nær Brillesøerne mellem en række store, gamle bøgetræer.
- Området egner sig rigtig godt til formålet. Det er et smukt og fredfyldt areal, mener formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (V).
Oprindeligt var det ellers Marbæk, der var udpeget til formålet. Allerede i 2012 besluttede det daværende Teknik & Forsyningsudvalg, at der skulle etableres en kommunal begravelsesplads i skoven, og at den skulle indtænkes i den nye Marbæk-plan. Men da planen lå klar i februar 2017, var idéen om skovbegravelser i Marbæk lagt i graven. Dels fordi området i så fald ville ligge meget afsides for de besøgende pårørende, men også fordi den rent driftsmæssigt ville være langt fra de øvrige kirkegårde.
- Marbæk ville kræve, at vi oprettede en helt ny begravelsesplads med alt hvad dertil hører af formalia, ministerielle godkendelser og opbygning af fysiske rammer, men ved Gravlunden har vi allerede rammerne. Her er parkeringspladser, udstyr og personale. Og så er jorden også allerede indviet til formålet, forklarer kirkegårdsleder Claus Tønder Jensen.
En del af skoven
Der er udtaget i alt fire små arealer i skovbunden med plads til i alt 400 urner fordelt på cirka 400 kvadratmeter. En landmåler har været tilkaldt for at lave præcise opmålinger af jordstykkerne, og med brug af gps-koordinator og digitale kort kan man holde styr på hver kvadrat og hver en urne, der bliver sat ned.
Skovkirkegården i Esbjerg
Skovstykket hvor begravelsespladsen er etableret er tilplantet i 1955, og fremstår i dag som en højstammet skov med bøgetræer. Skoven er kommunalt ejet.
Alle kan købe et gravsted på skovkirkegården, men pladsen er kun til urner.
Urnerne placeres fortløbende i de fire til formålet opmærkede kvadrater under de store træer. Skovbegravelsespladsen er i indviet jord.
Der nedsættes kun urner af biologisk nedbrydeligt materiale, og der er kun plads til én urne i hvert gravsted.
Gravstederne kan ikke reserveres, og eftersom der er tale om anonyme gravsteder uden fysiske markeringer, er det heller ikke muligt at overvære urnenedsættelsen.
En plads på skovbegravelsespladsen koster 7374 kroner inklusive kremation og gravkastning. Løbetiden er 10 år, og det er ikke muligt at forlænge gravstedet. Det er heller ikke muligt at få flyttet eller opgravet urnen.
Indtil videre er det kun det første af i de i alt fire skovarealer, der er taget i brug. Her er plads til cirka 100 urner, for hvor man normalt kan få plads til fire urner pr kvadratmeter, så sætter man i skovpladsen kun én.
- Når vi graver i skovbunden, så kan vi aldrig vide, hvad vi kommer ned til. Det kan være, vi sætter spaden lige ned i et massivt rodnet, og derfor er vi nødt til at have lidt mere rum at arbejde i. Vi kan også blive nødt til at sløjfe nogle af urnepladserne, hvis det viser sig at være umuligt at grave i dele af området, forklarer Claus Tønder Jensen.
Nænsom selvtægt
Alle kan købe et gravsted på begravelsespladsen, som er en anonym fællesplads i stil med fællesplanerne, der i daglig tale ofte omtales ”de ukendtes”. Der er derfor ikke nogen markering af begravelsespladsen eller gravstederne. Der sættes ingen sten eller mindeplader, og der må ikke sættes blomster, pynt eller lignende på gravstederne.
- Når man vælger en skovbegravelsesplads, så bliver urnen sat ned i skovbunden, og så er man væk. Der er ikke noget med sten eller markeringer. Man bliver så at sige en del af skoven, siger Claus Tønder Jensen.
De første pårørende har dog været i gang med en form for nænsom ”selvtægt”. Flere steder i skovbunden er der lavet små, naturlige gravstedsmarkeringer af grene og gran.
- Så længe der ikke er flere urner her, så lader vi det passere, for det er ret fint og naturtro udført. Vi skal dog ikke have sten stående her, og når der på sigt kommer flere urner, så bliver vi nok nødt til at håndhæve, at der ikke skal være gravstedsmarkeringer, for så er der ikke plads til, at alle pårørende kan gøre sådan, siger kirkegårdslederen og tilføjer:
- Til gengæld er det planen, at der på sigt skal opføres en mindesøjle, som vi kan sætte små navneplader på. På den måde er der alligevel en eller anden form for tilkendegivelse af, hvem der er begravet i skovbunden.
