Annonce
Erhverv

Nu satser Sonia: Fuld fokus på firmaet

Sonia Baptista har flyttet sit firma med samme navn ind i kontorfælleskabet Voxeværket på Bjerggade. Nu skal al fokus nemlig lægges i at udvikle hendes egen forretning ligesom hun hjælper andre med at udvikle deres. Foto: Claus Thorsted
Sonia Baptista har i flere år haft sit eget rådgivningsfirma hjemme i privaten samtidig med, at hun tog sin kandidatgrad. Nu satser hun fuldt ud på at hjælpe andre med at udvikle deres forretning og er derfor flyttet ind i Voxeværket på Bjerggade.

Aabenraa: Hun har selv været det hele igennem. Fra idéen om en familievirksomhed over alle udfordringerne med forretningsplaner, regler og spørgsmål til at stå med driften og udviklingen i virksomheden, som hun drev sammen med sin far.

Derfor mener Sonia Baptista, at hun har både erfaringen og uddannelsen til at hjælpe andre iværksættere og virksomheder med at udvikle deres forretning. Sidste år stiftede hun derfor firmaet Sonia Baptista og arbejdede hjemme i stuen, men nu er hun flyttet ind i kontorfællesskabet Voxeværket på Bjerggade for at satse fuldt ud på sin virksomhed.

- Jeg ved, at jeg adskiller mig fra andre rådgivere om forretningsudvikling ved, at jeg arbejder meget praktisk og konkret og udvikler sammen med kunden. Jeg har selv prøvet det hele og praktiserer stadig det, som jeg rådgiver med. Nu er jeg også færdig med min kandidatgrad i international virksomhedsudvikling, så nu er det tid til at fokusere fuldt på mit firma, giver Sonia Baptista som forklaring på flytningen til Voxeværket.

Som navnet antyder har den snart 50-årige kvinde en international baggrund med indiske forældre, som flyttede til Kenya, hvor Sonia blev født og boede de første tre år af sit liv. Hendes far importerede grøntsagsfrø, og familien flyttede til Taastrup, hvor Sonia voksede op. Da hun var færdig med sin handelseksamen tog hun til Thailand og boede der, mens hun hjalp sin far med at starte et nyt firma op.

- Da fik jeg lov til at lave al marketing, og det var virkelig spændende. Dengang var der ikke så mange thailændere, som kunne engelsk, så jeg fik også lært at tale thai for at kunne kommunikere ordentligt. Efter Thailand flyttede jeg til Singapore for at drive salgskontoret, fortæller hun.

Annonce

Blå bog

  • Sonia Baptista har indiske rødder, er født i Kenya og opvokset i Taastrup.
  • Hun er uddannet receptionist i hotelbranchen samt markedsøkonom og har også en HD i afsætningsøkonomi.
  • Hun har blandt andet rådgivet turismeselskaberne i Sydjylland og Midtjylland og lavede blandt andet den analyse om cykelturisme, som dannede baggrund for Hernings ansøgning om at blive vært for cykelløbet Giro d'Italia i 2012.
  • Hun har derudover skrevet bøger på dansk og engelsk, som bruges på hotel- og turismeuddannelser.
  • I 2016-2018 tog hun en kandidatgrad i international virksomhedsudvikling samtidigt med sit fuldtidsarbejde.
  • Hun bor i Aabenraa sammen med datteren Veronica, som er 17 år og går på gymnasiet.
  • Fylder 50 år den 18. februar, hvilket fejres med en reception den 31. januar i Voxeværket på Bjerggade. Her fejrer hun også, at hun er flyttet ind i kontorfællesskabet med sit firma Sonia Baptista empower your idea.
  • Dyrker yoga og taekwondo i fritiden og er bestyrelsesmedlem i Aabenraa Taekwondo Klub.

Elsker at hjælpe andre

Eventyret med frø-import var slut for et øjeblik, mens Sonia prøvede hotelbranchen i mange år, inden hun gav sig fuldt ud til rådgivning og udvikling, som hun fandt ud af, er det, hun virkelig brænder for.

- Jeg ser det slet ikke som et arbejde, men som et formål. Jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde, fordi jeg elsker at hjælpe andre. Jeg synes, det er så fedt, at jeg kan sætte hele det apparat i gang for at hjælpe kunden, siger hun.

Hele apparatet fik hun også brug for i 2012, da hun sammen med sin far startede en familievirksomhed op med import af grøntsagsfrø. Det var til Østafrika, at frøene skulle sælges, og det krævede styr på hele opbygningen af firmaets indtrængen på det marked, men også at finde de bedste leverandører fra hele verden.

- Vi gjorde det, og i dag kører virksomheden stadig på et lavere blus og med overskud, fortæller hun.

Sonia Baptista fejrer sin flytning til Voxeværket på fredag den 31. januar med en reception, hvor hun også markerer sin kommende 50 års fødselsdag den 18. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce