Annonce
Billund

Nu skal Billunds borgere lære playline at kende: -Det er godt at føle, at man hører til.

Culture Shift er tre kvinder bestående af Amanda John, Rachel Faulkner og Lucy Read. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Playline er for mange stadig ukendt, men nu vil kommunen i samarbejde med en lokal virksomhed få gjort ruten synlig i folks bevidsthed.
Annonce

Billund: Playline er den 3,8 kilometer lange rute, der forbinder Billunds midte med nogle af byens store attraktioner, Lego Campus og skulpturparken.

Nu skal flere kende til rutens eksistens, og derfor har kulturvirksomheden Culture Shift og Billund Kommune indgået et samarbejde om at synliggøre playline.

- Vi havde længe tænkt på, hvordan playline kunne synliggøres. Playline forbinder byen, men hvordan kan vi forbinde de mennesker, der lever her? siger Rachel Faulkner, der er en del af Culture Shift sammen med Amanda John og Lucy Read.

Netop at forbinde lokalsamfundet ligger de tre kvinder meget på sinde.

- Det er godt at føle, at man hører til. Vi har et nyt lokalsamfund bestående af danskere og internationale, og vi vil gerne bygge broer blandt folk, siger Rachel Faulkner.


Vi håber, at playline bliver mere synlig i borgernes bevidsthed, og at det bliver et aktivt sted, hvor borgerne også selv har lyst til at igangsætte aktiviteter

Mette Vagner, projektleder på playline


Frem til juni 2021 vil der hver måned være forskellige aktiviteter inden for et givent tema, og allerede her i juli er der tegneaktiviteter at give sig i kast med.

- Vi har planer om forskellige temaer og forskellige aktiviteter, man kan lave sammen eller individuelt, siger Rachel Faulkner.

Annonce

Kommunen

Mette Vagner er projektleder på playline i Billund Kommune, og hun ser frem til, hvad partnerskabet med Culture Shift kan udvikle sig til i løbet af det næste års tid.

- Vi synes, det er meget spændende at arbejde med nogle, der er engageret i Billund og interesseret i at understøtte visionen for playline, som skal være for alle Billunds borgere, siger Mette Vagner og fortsætter:

- Vi håber, at playline bliver mere synlig i borgernes bevidsthed, og at det bliver et aktivt sted, hvor også borgerne selv har lyst til at igangsætte aktiviteter.

Playline

3,6 kilometer lang rute.

Ruten går blandt andet gennem bymidten, skulpturparken og flere af de store attraktioner.

I følge kommunens hjemmeside er målet med playline at skabe en interessant rute, som er en oplevelse i sig selv.

Playline har ingen begyndelse eller ende - man begynder dér, hvor man har lyst.

Ifølge projektlederen har det ikke været helt let at få ruten gjort synlig i borgernes bevidsthed.

- Det er nok, fordi det er et område, der altid har været der, og den proces og involvering, vi har haft med byens forskellige aktører, har indtil nu ikke været fysisk synligt i bybilledet. Derudover er der mange forskellige aktører, kultur, natur og et urbant miljø langs ruten, som skal bindes sammen via en fælles identitet, men det er forhåbentlig mere synligt med de skilte der nu er sat op, siger Mette Vagner.

Udover Culture Shifts initiativer er der blandt andet blevet opsat playline-skilte og et kort over området, der skal bidrage til, at ruten bliver mere kendt i byen. Idéen om playline kom første gang frem i lyset i forbindelse med Billund Byvision i 2015.

Det er ruten, som mikadoskiltene viser, at Cultureshift skal hjælpe med at synliggøre. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Kemikalie smadrede ansattes lunger: Nu har medarbejder fået nyt anfald på skandaleramt Varde-fabrik

Annonce