Annonce
Kolding

Ny 3D-uddannelse lander i Kolding: - Det er et kvantespring for os og området

Hvornår de første studerende på den nye professionsbachelor-uddannelse i 3D-print kan begynde på deres uddannelse på IBA, ved man endnu ikke, men rektor Niels Egelund håber, at det bliver til sommer. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
IBA fik tirsdag besked om, at en helt ny uddannelse i 3D-print er på vej til skolen, der selv har opfundet og udviklet uddannelsen. Erhvervsforening kalder det for en fantastisk nyhed for både Kolding og Trekantområdet.

Kolding: Som den første uddannelsesinstitution i Danmark kan IBA (International Business Academy) i Kolding i fremtiden tilbyde unge at tage en uddannelse inden for 3D-print.

Det står klart, efter at Uddannelses- og Forskningsministeriet tirsdag offentliggjorde, at IBA kommer til at huse en professionsbachelor-uddannelse i 3D-print.

Der oprettes 30 pladser på uddannelsen, som IBA selv har stået i spidsen for at udvikle, og som man derefter har søgt om lov til at oprette.

Annonce

Rektor Niels Egelund fortæller, at uddannelsen er udviklet i et meget tæt samarbejde med en række virksomheder, der arbejder med 3D-print. Der har ikke tidligere eksisteret lignende uddannelser indenfor 3D-print.

- Vi er selvfølgelig meget glade. 3D-print er jo noget af det, der beskrives som en af fremtidens produktionsteknologier, og det her er en absolut pioneruddannelse, siger Niels Egelund.

Han forklarer, at etableringen af den nye uddannelse falder perfekt i tråd med IBA's strategi om i højere grad også at kunne tilbyde tekniske uddannelser og ikke kun merkantile uddannelser.

- Vi lavede for nogle år siden en strategi om også at udvikle os på den tekniske side, så det her er et kvantespring for os. Det er et væsentligt strategisk element for os, og det er desuden første gang, vi har udviklet en uddannelse i et så tæt samarbejde med virksomheder, fortæller Niels Egelund.

IBA Erhvervsakademi i Kolding har siden starten af 2020 drevet Nexttech, der er et slags innovationscenter og en base for 3D-print. Centret er oprindelig startet af Business Kolding i 2017, men blev frasolgt i 2020 på grund af dårlig økonomi.

I dag ligger IBA Nexttech på Trindholmsgade og arbejder sammen med godt 40 virksomheder om udvikling af 3D-produktion.

En af de vigtigste dage

Hos erhvervsforeningen Business Kolding er meget tilfreds med, at IBA i Kolding nu er blevet godkendt til at udbyde uddannelsen.

- Det er en fantastisk dag for Kolding og Trekantområdet, at vi får en teknisk uddannelse på et højt niveau til 3D-print. Det er et område, som vækster kraftigt i de her år, og hvor der vil blive efterspurgt masser af kompetence i fremtiden. Derfor er det her en af de vigtigste dage i lang tid for Kolding som uddannelsesby, siger Morten Bjørn Hansen, adm. direktør for Business Kolding.

Uddannelsen rammer også ned i en klar trend i forhold til efterspørgsel på arbejdskraft.

- Det gælder både med hensyn til bæredygtige produktionsformer og grøn omstilling, som er områder, hvor det er meget vigtigt at være langt fremme uddannelsesmæssigt. Det kræver flere tekniske uddannelser på højt niveau, og det gør denne nyhed endnu bedre, fortæller Morten Bjørn Hansen.

Ny uddannelse

  • UC Syd i Kolding kan i sommeren 2022 også oprette en ny uddannelse.
  • Det drejer sig om en akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration, hvor der vil blive optaget 20-25 studerende.
Annonce
Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Aabenraa

Så skal der igen dates i Sønderjyllandshallen

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Sydjylland

Mens 15 er døde på landsplan, daler coronasmitten flere steder i landsdelen: - Der er lys forude

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Sydjylland

Kalder du en flødebolle for en flødebolle?

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Haderslev

Efter dødsulykke i farligt kryds: Nu er der afsat penge til en rundkørsel

Annonce