Varde: 51-årige Dorthe Petersen er den nye CEO for børnerettighedsorganisationen Planbørnefonden, der hører under Plan International.
Hun kommer oprindeligt fra Varde, hvor hun stadig jævnligt kommer i forbindelse med ferier og familiebesøg.
Dorthe Petersen, CEO PlanbørnefondenDet er helt afgørende, at vi får sikret pigerne samme muligheder som drengene, når vi skal skabe udvikling på den lange bane.
Dorthe Petersen kommer senest fra en stilling som direktør for Meyers Madhus og tiltrådte i Planbørnefonden 1. maj midt under coronanedlukningen. Foruden direktørposten sidder hun i bestyrelsen for Juul Frost Arkitekter, Melting Pot, der er stiftet af Claus Meyer, hun er næstformand i bestyrelsen for Rysensteen Gymnasium og formand for Akademiet for Social Innovation.
- Min ambition er, at Planbørnefonden skal vokse som organisation, så vi kan gøre en endnu større forskel for de piger i verdens mest udsatte samfund, hvis rettigheder og fremtidsmuligheder lige nu bliver banket tilbage af COVID-19. Det er helt afgørende, at vi får sikret pigerne samme muligheder som drengene, når vi skal skabe udvikling på den lange bane. Den kamp vil jeg knokle for, at vi får involveret endnu flere samarbejdspartnere, andre udviklingsorganisationer og politikere i, siger Dorthe Petersen.
Hun bor på Christianshavn i København sammen med sin mand og søn og golden retrieveren Samson.