Annonce
Sønderborg

Ny kampagne skal få folk til at spise mere klimavenligt

Kampagnen er meget mere end en række budskaber. Der er også en række af spændende arrangementer. Arkivfoto: Søren Gylling
I kølvandet på Fødevarestyrelsens nye officielle kostråd lancerer Sønderborg Kommune nu en kampagne for mere klimavenlige madvaner.

Sønderborg: Kampagnen Spis Godt Spis Grønt er ikke bare klimavenlig, den er også corona-venlig med et program, der primært foregår digitalt via Facebook og en hjemmeside fra 15. februar til og med 14. marts.

- Spis Godt Spis Grønt kampagnen udspringer direkte af vores Handleplan for Fødevarer, som både har fokus på klimavenlige fødevarer og sundhed og trivsel for den enkelte borger. Jeg håber mange vil tage godt imod kampagnen, og måske bruge den som startskuddet til at få lidt flere grøntsager ind i hverdagsmaden, og handle mere efter hvad der er lokalt og hvad der er i sæson, siger formand for Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer, Charlotte Riis Engelbrecht (S).

Kampagnen er meget mere end en række budskaber. Den er også en række af arrangementer, hvor man for eksempel kan lære at fermentere, lave mad med råvarer, der er i sæson og prøve at sanke mad i naturen.

Annonce


Hvis man kunne tilegne sig en håndfuld nye og mere grønne livretter i løbet af den her kampagne, få en bedre fornemmelse af hvad der er i sæson hvornår, og samtidig få nogle ideer til at undgå madspild, så er vi allerede rigtig godt på vej til en sundere og mere klimavenlig livsstil

Kirsten Bachmann, næstformand


Der er også spændende foredrag på programmet med blandt andet kogebogsforfatter Tina Scheftelowitz, der står bag den populære ”suveræne-serie” med for eksempel Suveræne Salater.

Madløb og madplan

I vinterferien kan man tage familien med på et Madløb i både Sønderskoven, Gråsten Skov, Nørreskoven og på Kær Vestermark. Her vil naturvejledere fortælle om den natur, man oplever undervejs.

Og så tilbydes der en fuld madplan i uge 8, 9 og 10 med nye og mere grønne opskrifter, der forhåbentlig kan føjes til familiens favorit-retter.

- De fleste af os er jo vanemennesker, og vi har måske 10-15 favoritretter på rygraden, som vi laver rigtig ofte. Hvis man kunne tilegne sig en håndfuld nye og mere grønne livretter i løbet af den her kampagne, få en bedre fornemmelse af hvad der er i sæson hvornår, og samtidig få nogle ideer til at undgå madspild, så er vi allerede rigtig godt på vej til en sundere og mere klimavenlig livsstil, siger Kirsten Bachmann (Slesvigsk Parti), der er næstformand for Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer.

Det fulde program findes på hjemmesiden Spis Godt Spis Grønt, hvor det også er muligt at melde sig til de aktiviteter, der kræver tilmelding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce