x
Annonce
Esbjerg

Ny restaurant i Ribe: Nu er menukortet italiensk på Torvet

Stine Green og Lara Snitgaard er to af de tjenere man kan møde i den nye italiensk inspirerede restaurant på Torvet i Ribe. Foto: Ole Maass.
Onsdag aften åbnede Ribes nye italiensk inspirerede restaurant på Torvet, hvor tidligere Peppers lå, og hvor der efterfølgende har været tapas-restaurant og senest amerikansk grillmad i form af Café Knox.

RIBE: Dørene blev slået op, og den første mad serveret onsdag aften. Og torsdag tidligt på eftermiddagen var der fyldt godt op med ferierende turister i stueetagen i Ribes nye italiensk-inspirerede restaurant, som netop er åbnet på Torvet i Ribe.

Bag restauranten står Hamid Faiz, som sammen med sine kompagnoner Mahdad og Mestafa også ejer Pizza Expressen på Overdammen. En restaurant, som har eksisteret i 27 år, og i følge Hamid Faiz er det også netop erfaringen, som skal gøre, at den nye italiensk inspirerede restaurant på Torvet skal blive en succes.

- Folk i Ribe og omegn ved, at vi laver god mad i Pizza Expressen, og i vores nye italienske restaurant kommer vi til at lave andet og meget mere end pizza og pasta. Vi laver også steaks, burgere og senere vil vi tilføje flere retter til spisekortet - blandt andet flere orientalske retter, siger Hamid Faiz.

Han har selv været medejer af Pizza Expressen siden 2009, men i starten vil han primært bruge arbejdstiden i den nye restaurant, som ligger i de lokaler, der tidligere husede diskoteket og natklubben Peppers og som efterfølgende har været lavet om til spansk inspireret tapas restaurant og senest en amerikansk inspireret burger-restaurant.

Annonce

12-15 ansatte

Der vil være 12-15 primært deltidsansatte medarbejdere tilknyttet den nye restaurant, hvor der er plads til cirka tyve spisende gæster i stueetagen og fra på onsdag cirka 40 gæster på førstesalen.

Knofedt

Hamid Faiz og hans kompagnoner har brugt mange kræfter og knofedt på med maling og tapet at lysne op i lokalerne, hvor der i første omgang kun er plads til spisende gæster i stueetagen.

- Men på onsdag i næste uge får vi de sidste nye møbler til førstesalen, og så åbner vi op for servering her. Så kan man sidde og nyde maden med Ribes flotteste udsigt til Domkirkepladsen. Men vi laver ikke noget med natklub. Det er en spiserestaurant, hvor man til maden kan få et glas vin eller øl, understreger Hamid Faiz.

Stine Green er ansvarlig for tjenerne på restauranten, og hun glæder sig over, at der allerede nu er mange turister i byen.

- Det betyder, at vi møder gæster fra mange forskellige lande, og det gør det sjovt at arbejde her, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Max og Trine er faret vild i verden

Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Kolding

Se byrådets møde live på Facebook

Annonce